Dette afsnit beskriver reglerne for skift af skattemæssig status for et selskabs aktier.
Afsnittet indeholder:
►I afsnittet henvises til følgende:◄
Der foreligger skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt, jf. nedenfor. Se aktieavancebeskatningslovens § 33 A.
Ved skift af skattemæssig status anses aktier for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status. Se aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 1.
Der foreligger skift af skattemæssig status, når gevinst og tab overgår fra at være omfattet af:
og dermed skattefri til at være omfattet af:
og dermed skattepligtig.
Der foreligger også skift af skattemæssig status, når gevinst og tab overgår fra at være omfattet af:
og dermed skattepligtig til at være omfattet af
og dermed skattefri.
Reglerne finder tilsvarende anvendelse, når aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. ►Skift af skattemæssig status efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 1 og 2, medfører beskatning efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningslovens §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse.◄ Se aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 3.
Når der er sket et statusskifte efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, hvor aktierne anses for afstået og genanskaffet, således at der er fastsat en ny anskaffelsessum, skal der ved anvendelse af reglen i aktieavancebeskatningslovens § 5 A om tabsfradragsbegrænsning efter Skattestyrelsens opfattelse kun tages hensyn til skattefri udbytter, der er modtaget efter statusskiftet. Se aktieavancebeskatningslovens § 5 A og afsnit C.B.2.1.7.4.
Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 A gælder ikke i de tilfælde, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 33 (om skift af skattemæssig status for investeringsbeviser). Se aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 4, og afsnit C.B.4.7.
►◄
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet | ||
| ►SKM2026.267.SR◄ | ►Spørger var juridisk set både direkte og indirekte ejer af aktier, der siden 2020 havde været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket den 3 dage før børsnoteringen i 2020. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set indirekte ejede aktier var sket i 2016. Spørgsmål 1 omhandlede, om spørger, på grund af værnsreglen om mellemholdingselskaber i aktieavancebeskatningsloven, skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af aktier, der juridisk set var ejet af et mellemholdingselskab. Skatterådet bekræftede, at spørger skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af de pågældende aktier, idet alle betingelser herfor var opfyldt. Den ændring i koncernstrukturen, der indebar, at alle betingelserne var opfyldt, var sket i 2025. Spørger skulle derfor anses som den skattemæssige direkte ejer af de pågældende aktier fra 2025. Spørgsmål 2 omhandlede, om betingelserne for, at spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt. Det fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at muligheden for at kunne vælge at anvende realisationsprincippet havde virkning for aktier, der første gang var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. Videre fremgik det, at for aktier, der var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, fandt reglerne dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Eftersom spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket 3 dage før børsnoteringen i 2020, opfyldte spørger ikke betingelsen om, at spørger skulle have ejet aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at betingelserne for, at spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt.◄ | ►Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten.◄ |
| ►SKM2026.266.SR◄ | ►Spørger var juridisk set både direkte og indirekte ejer af aktier, der siden 2020 havde været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket den 3 dage før børsnoteringen i 2020. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set indirekte ejede aktier var sket i 2016. Spørgsmål 1 omhandlede, om Spørger, på grund af værnsreglen om mellemholdingselskaber i aktieavancebeskatningsloven, skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af aktier, der juridisk set var ejet af et mellemholdingselskab. Skatterådet bekræftede, at Spørger skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af de pågældende aktier, idet alle betingelser herfor var opfyldt. Den ændring i koncernstrukturen, der indebar, at alle betingelserne var opfyldt, var sket i 2025. Spørger skulle derfor anses som den skattemæssige direkte ejer af de pågældende aktier fra 2025. Spørgsmål 2 omhandlede, om betingelserne for, at Spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt. Det fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at muligheden for at kunne vælge at anvende realisationsprincippet havde virkning for aktier, der første gang var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. Videre fremgik det, at for aktier, der var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, fandt reglerne dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Eftersom Spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket 3 dage før børsnoteringen i 2020, opfyldte Spørger ikke betingelsen om, at Spørger skulle have ejet aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at betingelserne for, at Spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt.◄ | ►Det bindende svar er påklaget til Landsskatteretten.◄ |
| SKM2020.288.SR | Skatterådet bekræftede, at en eventuel ændring af selskabets status fra ikke at være et mellemholdingselskab, således at aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A om datterselskabsaktier, til at være et mellemholdingselskab, således at aktierne bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier, ikke vil få skattemæssige konsekvenser, da en gevinst stadig vil være skattefri. Se aktieavancebeskatningslovens § 8 og aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2.S | |
| SKM2020.284.SR | Skatterådet bekræftede, at en eventuel ændring af selskabets status fra ikke at være et mellemholdingselskab, således at aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A om datterselskabsaktier, til at være et mellemholdingselskab, således at aktierne bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier, ikke vil få skattemæssige konsekvenser, da en gevinst stadig vil være skattefri. Se aktieavancebeskatningslovens § 8 og aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2. | |
| SKM2018.190.SR | Skatterådet bekræftede, at kapitalandele, der er optaget til handel på AktieTorget, er omfattet af begrebsdannelsen "multilateral handelsfacilitet" som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1. Skatterådet bekræftede desuden, at kapitalandelene skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget, idet kapitalandelene på det tidspunkt overgik fra at være skattefri porteføljeaktier til at være skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1, og § 33 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.