Dette afsnit handler om reglerne for beskatning af fonde, institutioner mv., som ikke beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, fordi de ikke opfylder betingelsen om at være omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven.
Afsnittet indeholder:
Er der tale om et selvstændigt skattesubjekt, vil institutionen som udgangspunkt være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligt efter denne bestemmelse omfatter dels indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, og dels udbytte som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af førnævnte udbytte gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Se også afsnit C.D.8.9.1 om indkomstopgørelsen for andre foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Erhvervsmæssig virksomhed er i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, defineret som
Se selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
Fonde, institutioner mv., der er særligt undtaget fra fondsloven, fx fordi de er underlagt offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, vil som hovedregel have et entydigt og begrænset formål. Sådanne institutioner vil derfor som udgangspunkt opfylde betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3. Det samme gælder institutioner under folkekirken, trossamfund og uddannelsesinstitutioner, når fonden ikke påtager sig andre opgaver ud over sit hovedformål.
Fonde, institutioner mv., der er særligt undtaget fra erhvervsfondsloven, fx fordi de er underlagt offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, vil som hovedregel have et entydigt og afgrænset formål. Efter erhvervsfondsloven er bl.a. Danmarks Nationalbank fritaget.
Afkast mv. af formue i fonde, der reelt ikke opfylder betingelserne for at være et selvstændigt skattesubjekt, vil blive beskattet hos stifteren eller deltagerne. Dette gælder dog ikke, når reglerne i FBL § 1, stk. 1, nr. 4, finder anvendelse. Se C.B.2.15 om afkast af udenlandske trusts (fonde). Se også afsnit C.D.9.1.5.1 om udenlandske fonde.
Skattestyrelsen kan i et konkret tilfælde finde, at der ikke er tale om en fond omfattet af fondsloven, men fx en indsamling. En sådan indsamling vil ikke opfylde betingelserne for skattepligt, da den anses at være af midlertidig karakter.
Er der tale om en velgørende forening, vil den være omfattet af skattepligten i selskabsskatteloven. Se selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Hvis foreningen ikke har andet formål end den velgørende aktivitet, vil den ikke blive skattepligtig.
Den skatteansættende myndighed bør dog være opmærksom på, om der er tale om en omgåelse af de materielle fondslove.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.