C.E.7.5 Hæftelse ved insolvent skifte

C.E.7.5 Hæftelse ved insolvent skifte

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om hæftelse for afdødes og dødsboets indkomstskatter, når dødsboet er udleveret til skifte som insolvent bobestyrerbo efter dødsboskiftelovens § 69.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, hvor skifteretten har udleveret dødsboet til insolvent bobestyrerbo efter dødsboskiftelovens § 69.

Regel

Dødsboet hæfter for

  • afdødes indkomstskatter, der er anmeldt rettidigt over for dødsboet efter det proklama, som dødsboet har indrykket i Statstidende
  • indkomstskatter, der følger af et rettidigt rejst krav imod dødsboet om betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret.

Se konkurslovens § 97.

Bemærk

Hvis et dødsbo senere overgår til insolvent bobestyrerbo efter i første omgang at have været skiftebehandlet efter andre regler, hæfter arvinger og ægtefælle ikke for afdødes og dødsboets gæld, hvis de leverer de modtagne værdier tilbage til dødsboet efter dødsboskiftelovens § 104. Se dødsboskattelovens § 88, stk. 5.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.