Dette afsnit handler om hjemlen til at behandle anmodninger om aktindsigt i administrative straffesager, der er afsluttede.
Afsnittet indeholder:
Den sigtede kan forlange aktindsigt i sin afsluttede straffesag. Dette følger af FVL § 18, stk. 1, 1. punktum.
Det er en betingelse for, at der kan gives aktindsigt, at
anmodning om aktindsigt er rimeligt begrundet i hensynet til, at den, der er part i en afgjort straffesag, har mulighed for at varetage sine interesser, samt
hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser mv. ikke taler herimod.
Afsnit A.A.6.2.2.2 om aktindsigt efter forvaltningsloven.
Det følger af FVL § 18, stk. 2, at FVL § 18, stk. 1, ikke omfatter dokumenter hos politiet eller anklagemyndigheden. En anmodning om aktindsigt i en tiltalebegæring med tilhørende bilag i en afsluttet straffesag, der er afgjort hos politiet eller ved domstolene, skal i stedet behandles efter reglerne i RPL § 729 d.
Skattestyrelsen har derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse om aktindsigt i straffesager, der er oversendt til og afsluttet af politiet, herunder tiltalebegæringer i afsluttede straffesager. Sådanne anmodninger videresender Skattestyrelsen til politiet.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.