Dette afsnit handler om leveringsstedet for ydelser, der er omfattet af hovedreglen om leverancer til ikke-afgiftspligtige personer i ML § 16, stk. 4, og indeholder eksempler på ydelser, der er omfattet af denne hovedregel.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit
ML § 16, stk. 4 har følgende ordlyd:
"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17-20 og 21-21 d."
Se § 1, nr. 6, i lov nr. 332 af 9. april 2024.
Momssystemdirektivets artikel 45 har følgende ordlyd:
"Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende ydelser imidlertid leveres fra et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted."
Efter hovedreglen i ML § 16, stk. 4, er leveringsstedet for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer dér, hvor leverandøren har hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, fast forretningssted eller bopæl/sædvanligt opholdssted. Dette gælder uanset, om køberen bor i eller uden for EU.
Det vil sige, at leveringsstedet for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer efter hovedreglen er Danmark, når leverandøren er etableret i Danmark.
Efter hovedreglen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer fastlægges leveringsstedet altså efter et oprindelseslandsprincip. Se femte betragtning i præamblen til direktiv 2008/8/EF.
Der gælder en del særregler i forhold til hovedregelen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer (B2C). Med særreglerne er det bl.a. tilstræbt at opnå en højere grad af beskatning i destinationslandet, dvs. dér hvor ydelsen præsteres/forbruges. Se afsnit D.A.6.2.1.3 om kort om særreglerne og afsnit D.A.6.2.8 om særregler for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer.
For de ydelser, der er nævnt i ML § 21 d, stk. 1, (som alle er omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 4), kan leveringsstedet desuden ændres afhængigt af, hvor ydelsen faktisk udnyttes. Dette gælder:
Som eksempler på ydelser, der er omfattet af hovedreglen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer i ML § 16, stk. 4, kan nævnes:
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet | ||
| SKM2024.510.SR | Spørger (H1), der var et 100 % ejet datterselskab af H2, havde fra H2 fået tilfaktureret omkostninger i forbindelse med opkøb af en aktiepost i G2. Spørger var et dansk anpartsselskab, selskabets eneste aktivitet var at besidde kapitalandele. Der var ingen ansatte i selskabet. Selskabets ledelse befandt sig i Y tredjeland, og alle beslutninger vedrørende selskabet blev truffet i Y tredjeland. Spørger var derfor ikke en afgiftspligtig person og spørger var ikke etableret i Danmark. H2, som var leverandøren af ydelser i forbindelse med opkøb af aktieposten, var en afgiftspligtig person, der havde etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Y tredjeland. Når leverandøren var etableret i Y tredjeland, blev leverandørens salg af ydelser til en ikke-afgiftspligtig person ikke omfattet af særreglen i ML § 21 d, stk. 2, hvorefter leveringssted fastsættes efter hvor ydelsen rent faktisk udnyttes. Leveringsstedet for salget skulle i stedet fastslås i henhold til hovedreglen i ML § 16, stk. 4. Dvs. der hvor leverandøren var etableret. Skatterådet kunne herefter bekræfte, at leveringsstedet for H2’s salg af transaktionsydelserne til spørger ikke var i Danmark. Det betød, at ydelsen ikke var momspligtig i Danmark og spørger var således ikke betalingspligtig i forbindelse med købet. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.