Dette afsnit beskriver generelt, hvordan dødsboets salg og andre afståelser behandles skattemæssigt.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Når dødsboet sælger eller på anden måde afstår aktiver, beskattes dødsboet efter skattelovgivningens almindelige regler. Se dødsboskattelovens § 27, stk. 1, 1. pkt.
Det betyder, at fortjeneste eller tab skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst, når det drejer sig om skatterelevante aktiver.
Sælger dødsboet fx indbo, der efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke skal indgå i den skattepligtige indkomst, gælder det også for dødsboet.
Når dødsboet opgør fortjeneste eller tab, skal det ske med udgangspunkt i afdødes skattemæssige stilling, fordi dødsboet fuldt ud har succederet. Se afsnit C.E.3.3.2 om dødsboets succession i afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling.
Dødsboskatteloven indeholder en række særregler, der afviger fra skattelovgivningens almindelige regler. Det gælder for:
Se også afsnit C.E.14 om definition af udlodning.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.