Dette afsnit handler om Landsskatterettens organisation.
Afsnittet indeholder:
Landsskatteretten er et kollegialt organ, der består af
Retsformændene skal have juridisk embedseksamen. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 2.
Folketinget vælger 11 af de 34 ordinære medlemmer, og ►skatte- og vækstministeren◄ udnævner de resterende 23 medlemmer. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3.
Funktionsperioden for de 34 ordinære medlemmer og for de fire særligt motorsagkyndige medlemmer er på 6 år. Funktionsperioderne udmåles fra den 1. juni 2004. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 5.
Hvis et medlem er fraværende i en sammenhængende periode på over seks måneder, uden at der er meddelt medlemmet orlov, ophører den pågældende med at være medlem af Landsskatteretten. Der vælges eller udnævnes så et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 6, 1. pkt.
►Skatte- og vækstministeren◄ kan efter anmodning meddele et medlem, der er valgt af Folketinget eller udnævnt af ►skatte- og vækstministeren◄, orlov fra Landsskatteretten i en periode på op indtil 12 måneder. Yderligere orlov kan ikke meddeles. Orloven regnes fra den dato, hvorfra medlemmet har anmodet om, at orlov meddeles. Der vælges eller udnævnes i så fald et midlertidigt medlem af Landsskatteretten for orlovsperioden. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 6.
Når et medlem i øvrigt udtræder af Landsskatteretten vælges et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 6, sidste pkt.
►Skatte- og vækstministeren◄ kan under ganske særlige omstændigheder afskedige et medlem af Landsskatteretten. Se skatteforvaltningslovens § 12, stk. 7.
Blandt de medlemmer, som ►skatte- og vækstministeren◄ udnævner, skal der være mindst én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodtagerne.
Desuden skal mindst 15 af de medlemmer, som ►skatte- og vækstministeren◄ udnævner, være dommere.
►Skatte- og vækstministeren◄ udnævner de 4 særligt motorsagkyndige medlemmer. Af disse medlemmer skal to repræsentere bilbranchen og to Trafikstyrelsen. ►Skatte- og vækstministeren◄ udnævner på samme måde suppleanter for disse medlemmer. Se skatteforvaltningslovens § 12.
For at Landsskatteretten kan træffe afgørelse, skal mindst tre retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst én være retsformand, og mindst to skal være valgt af Folketinget eller udnævnt af ►skatte- og vækstministeren◄. I tilfælde af stemmelighed er den ledende retsformands stemme afgørende. Deltager den ledende retsformand ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende. Se skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1.
Den ledende retsformand kan dog efter indstilling fra Skatteankestyrelsen bestemme, at en kontorchef eller en anden ansat i Skatteankestyrelsen skal deltage i afgørelsen af en klage. Se skatteforvaltningslovens § 13, stk. 2.
Den ledende retsformand kan efter inddragelse af Skatteankestyrelsen desuden fastsætte regler om, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af Skatterådet, skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Se skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Se A.A.1.8 om Skatteankestyrelsen og § 1, i bekendtgørelse nr. 967 af 28/06/2023 § 1 om om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens medlemmer skal opfylde reglerne om habilitet i forvaltningslovens § 3.
Se afsnit A.A.7.3 om inhabilitet.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.