Dette afsnit handler om de generelle regler vedrørende dispositioner mellem ægtefæller.
Afsnittet indeholder:
Da ægtefæller efter ægtefælleloven er formuemæssigt selvstændige personer, kan ægtefællerne indgå retshandler med hinanden. De kan indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for hinanden. Se ægtefællelovens § 2.
Der er dog en række begrænsninger for ægtefællernes mulighed for at indgå aftaler, give gaver eller pådrage sig forpligtelser i forhold til hinanden. Det fremgår således af ægtefællelovens § 2, stk. 1, at udgangspunktet er aftalefrihed vedrørende familieformueretlige aftaler, men dog med de undtagelser, der følger af ægtefællelovens § 2, stk. 2 og 3 og konkurslovens § 64.
Det bestemmes således i ægtefællelovens § 2, stk. 2, at ægtefæller ikke ved aftale kan fravige reglerne i ægtefælleloven, medmindre det følger af ægtefællelovens kapitel 4 (aftaler om særeje) og kapitel 5 (forhåndsaftaler om formuedelingen), § 25, stk. 2 (aftaler om surrogater for og indtægter af særeje), og § 32 (aftaler om formuedelingen i forbindelse med separation eller skilsmisse).
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.