Dette afsnit beskriver de formelle betingelser, der skal være opfyldt, før udlægsforretningen kan gennemføres.
Afsnittet indeholder:
Se mere om de formelle regler i afsnit G.A.1.4 Pantefogedordningen, begreb og kompetence.
Før udlægsforretningen skal pantefogeden sikre, at de formelle udlægsbetingelser er overholdt. Det vil sige, at:
Manglende overholdelse af de to første betingelser medfører, at udlægget er ugyldigt, hvorimod der i visse tilfælde kan ske fravigelse af de sidste to betingelser, som beskrives nærmere nedenfor.
Udlæg i udpantningssager kan først foretages syv dage efter, at skyldner har fået meddelelse om udlægsforretningen. Se retsplejelovens § 485.
Denne syvdagesfrist kaldes fuldbyrdelsesfristen og er indført for at give skyldneren en mulighed for at afværge udlægsforretningen, for eksempel ved at betale gælden.
Hovedreglen er, at der skal ske forkyndelse for skyldner, og at fuldbyrdelsesfristen skal være udløbet, før der kan foretages udlægsforretning. Efter retsplejelovens § 486, stk. 2 kan dette dog fraviges i følgende situationer:
Hvis undtagelsesbestemmelsen anvendes, skal det anføres i fogedbogen med angivelse af, hvorfor undtagelsesbestemmelsen er anvendt, og hvilke konkrete forhold der har begrundet anvendelsen.
Skyldner skal så vidt muligt underrettes om tid og sted for udlægsforretningens foretagelse. Se retsplejelovens § 493, stk. 1.
Underretning kan undlades, hvis:
Se retsplejelovens § 493, stk. 2.
Når udlæg søges foretaget på grundlag af udpantningsret, skal underretningen forkyndes for skyldneren. Se retsplejelovens § 493, stk. 3. Forkyndelsen kan dog erstattes af en bekendtgørelse i dagspressen. Se skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1. Udlægsforretningen kan tidligst gennemføres 7 dage efter en sådan bekendtgørelse.
►Pr. 1. januar 2026 afhænger leveringstiden for breve af postdistributørens leveringsbetingelser. Hvis postdistributøren fx angiver, at et standardbrev vil være leveret inden for 2-5 dage (alle kalenderårets 365 dage), vil myndigheden som udgangspunkt kunne lægge til grund, at brevet er kommet frem til modtageren 5 dage efter, at brevet er dateret og overgivet til postdistributøren.◄
Undlader restanceinddrivelsesmyndigheden at underrette skyldner, uden at betingelserne i retsplejelovens § 493, stk. 2, er opfyldt, er udlægget som udgangspunkt ugyldigt, medmindre det må antages, at den manglende underretning har været uden betydning.
Se også følgende afgørelser:
Underretning sker typisk i form af en tilsigelse. En tilsigelse er et pålæg til skyldner om at møde til udlægsforretning.
Ved fogedretterne er betegnelsen "tilsigelse" for længst blevet erstattet af "indkaldelse" for at tydeliggøre virkningen af pålægget om personligt møde for skyldneren.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver fordringer, som er omfattet af gældsinddrivelsesloven, skal tilsigelsen indeholde oplysninger om:
Ifølge skatteinddrivelseslovens § 5, stk. 1, skal meddelelser med tilsigelse til udlæg, der foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, ikke indeholde de i retsplejelovens § 493, stk. 3, 2. pkt., nævnte oplysninger. Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke skal oplyse om kravets grundlag og sidste rettidige betalingsdato - dette er blevet erstattet med oplysninger om fordringshaver, fordringstype og fordringens modtagelsesdato hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Derudover skal tilsigelsen også indeholde oplysninger om:
Se retsplejelovens § 494, stk. 1.
Hvis skyldner tilsiges til møde hos Gældsstyrelsen (restanceinddrivelsesmyndigheden), skal nøjagtig adresse og tidspunkt (eller tidsinterval) angives.
Hvis skyldner tilsiges på en anden adresse, fx en bopæls- eller forretningsadresse, skal nøjagtig adresse angives, og tidspunktet skal være så præcist, som den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet tillader.
Sendes underretning samtidig med bekendtgørelse i dagspressen, skal varslet/fristen af hensyn til overholdelse af fuldbyrdelsesfristen være på mindst syv dage.
Sendes underretningen efter udløbet af fuldbyrdelsesfristen, kan udlæg foretages, når der er givet skyldner en frist, som giver mulighed for at afværge udlægsforretningen. Fristen er dog ikke fastsat i loven.
Restanceinddrivelsesmyndighedens fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret. Derfor skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Se retsplejelovens § 493, stk. 3. På restanceinddrivelsesmyndighedens område er der en undtagelse til retsplejelovens § 493, stk. 3, fordi forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest almindelige dagblade. Se skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1.
Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg. Ved en senere forretning for samme krav skal der ikke ske forkyndelse, men kun ske underretning efter retsplejelovens § 493, stk. 1. Se retsplejelovens § 493, stk. 3, 3. pkt.
Forkyndelsen må efter retsplejelovens § 486, stk. 1, tidligst ske dagen efter sidste rettidige betalingsdag, og udlægget kan efter retsplejelovens § 485 først foretages, når der er gået syv dage efter forkyndelsen, medmindre der gøres undtagelse efter retsplejelovens § 486, stk. 2.
Forkyndelse kan enten ske over for den enkelte skyldner (individuel forkyndelse) på én af de forkyndelsesmåder, der gennemgås nedenfor, eller ved bekendtgørelse i dagspressen efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1. Udlæg kan også foretages uden forudgående forkyndelse eller bekendtgørelse, hvis dette tydeligt er angivet på et indbetalingskort, hvor beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag er anført. Se skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 2.
Skyldner kan politifremstilles, hvis skyldner ikke møder, når restanceinddrivelsesmyndigheden har forkyndt en tilsigelse på en af de anførte måder i retsplejelovens kap. 17. Se skatteinddrivelseslovens § 7 sammenholdt med retsplejelovens § 494, stk. 2.
Er skyldneren en forening, et selskab eller lignende, kan foreningens eller selskabets direktør, eller forretningsfører eller alternativt et andet medlem af bestyrelsen tilsiges. Se retsplejeloven § 494, stk. 4. Se også stævningsmandsforkyndelse vedr. forkyndelser for juridiske personer.
Forkyndelse kan ske ved:
Se retsplejelovens kap. 17.
Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter skatteinddrivelseslovens § 9 kan ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre, at sagen fortsætter som udkørende fogedforretning.
Nedenfor gennemgås de forskellige forkyndelsesformer nærmere.
Se også SKM2008.123.SKAT politifremstilling af restanter, der præciserer retningslinjerne for, hvornår en skyldner kan fremstilles ved politiets foranstaltning.
Dagbladsforkyndelse efter skatteinddrivelseslovens § 9 sker ultimo hver måned og omfatter alle offentligretlige fordringer mv., som i lovgivningen er tillagt udpantningsret og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Ved forkyndelse af udlægsforretningen efter skatteinddrivelseslovens § 9 skal pantefogeden herudover give skyldneren underretning om tid og sted for udlægsforretningen. Se retsplejelovens § 493, stk. 1.
Tilsigelser forkyndt i dagspressen efter skatteinddrivelseslovens § 9 kan som nævnt ikke danne baggrund for en politifremstilling, men kun medføre, at sagen fortsætter som udkørende udlægsforretning. En sådan udkørende udlægsforretning anses ifølge gældende retspraksis for en fortsættelse af den varslede, hvis den foretages uden ugrundet ophold. Se SKM2016.310.ØLR og SKM2008.201.SKAT.
Hvis forretningen ikke kan fortsætte uden ugrundet ophold, skal der ske fornyet underretning af skyldneren, da der i så fald er tale om en ny udlægsforretning.
Meddelelse/tilsigelse sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelse på en genpart af dokumentet eller på et særligt modtagelsesbevis og returnere dette. Se retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 1.
Forkyndelse anses for sket, når skyldneren har underskrevet genpart eller modtagelsesbevis. Retsvirkningerne regnes fra den dag, forkyndelsen angives at være modtaget, eller hvis en modtagelsesdag ikke er anført den dag, der fremgår af poststemplet. Se retsplejelovens § 156.
Meddelelse/tilsigelse sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (speciel blanket til forkyndelse af processuelle meddelelser). Se retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 4.
Brevet skal så vidt muligt afleveres (forkyndes) over for skyldner personligt. Se retsplejelovens § 157.
Hvis skyldner ikke kan træffes, kan der ske forkyndelse over for samme persongruppe som ved stævningsmandsforkyndelse.
Meddelelse/tilsigelse afleveres til den pågældende af en stævningsmand. Se retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 5.
Post- og stævningsmandsforkyndelse skal så vidt muligt ske over for skyldneren personligt. I så fald stilles der ikke krav til stedet for forkyndelsen. Se retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 1.
Træffes skyldneren ikke, kan forkyndelse ske:
Se retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 2.
I de tilfælde, skyldneren ikke træffes, kan forkyndelse dog ikke ske for personer under 18 år. Se retsplejelovens § 157, stk. 2.
For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse for en juridisk person gælder følgende:
Se retsplejelovens § 157 a, stk. 2.
Den meddelelse, der skal forkyndes, med evt. bilag gives telefonisk den pågældende, der forinden eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet. Telefonforkyndelse kan kun ske for pågældende personligt. Se retsplejelovens § 155, nr. 6.
Telefonforkyndelse kan ikke ske, når der skal ske forkyndelse for juridiske personer. Se retsplejelovens § 155, jf. § 157 a.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beskikke ansatte hos restanceinddrivelsesmyndigheden, der har gennemgået en oplæring, efter Justitsministeriets nærmere fastsatte regler, til at foretage telefonforkyndelser. Se retsplejelovens § 58. Disse personer vil til brug for forkyndelserne kunne få adgang til de hemmelige telefonnumre i nummeroplysningsdatabasen (118). Se § 31, stk. 6, i lov om elektroniske kommunikationsnet og - tjenester.
Kan der ikke ske forkyndelse for skyldner efter de foreliggende oplysninger om:
og kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke tilvejebringe nye oplysninger ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde, kan restanceinddrivelsesmyndigheden anmode politiet om bistand til at fremskaffe sådanne oplysninger. Se forkyndelsesbekendtgørelsens § 23.
Efter disse regler kan politiet foretage forkyndelse, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelser vedrørende skyldnerens adresse, opholdssted eller arbejdssted træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.
En anmodning om bistand til forkyndelse sendes til politikredsen. Oplysninger om, på hvilken måde forkyndelse er forsøgt foretaget, medsendes til politiet.
Ved digital kommunikation gøres meddelelse/tilsigelse tilgængelig for pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen. Se retsplejelovens § 155, nr. 2.
Ved forenklet digital forkyndelse gøres meddelelsen/tilsigelsen tilgængelig for pågældende i en digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation med det offentlige (fx e-Boks, borger.dk, virk.dk eller skattemappen). Meddelelsen anses for forkyndt ved forenklet digital forkyndelse, hvis der sker åbning eller anden behandling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag meddelelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, åbnes eller på anden måde behandles.
Se retsplejelovens § 155, nr. 3, og § 156 c.
Bestemmelsen i § 156 c medfører, at forkyndelsen finder sted, når:
Meddelelse/tilsigelse kan forkyndes gennem Statstidende, hvis der ikke er mulighed for forkyndelse på anden vis. Se retsplejelovens § 159.
Forkyndelse kan ske i Statstidende, hvis:
Hvis tilsigelse er forkyndt for skyldner på en af de anførte måder i retsplejelovens kapitel 17 og udebliver skyldner fra mødet uden oplyst lovligt forfald, kan pantefogeden bestemme, at skyldner skal politifremstilles. Se retsplejelovens § 494, stk. 2 og skatteinddrivelseslovens § 7, stk. 1. Det betyder, at politiet kan hente skyldner og bringe skyldner til møde på skattecenteret.
Begæring om politifremstilling beror på pantefogedens skøn. Det skal indgå i skønnet, om der forinden bør forsøges med en udgående udlægsforretning.
Hvis pantefogeden anser det for overvejende sandsynligt, at der under udlægsforretningen ikke kan opnås hel eller delvis dækning af kravet, bør pantefogeden ikke træffe bestemmelse om politifremstilling, medmindre formålet i særlige tilfælde er, at kravets forældelse skal afbrydes. Se SKM2008.201.SKAT.
Lovligt forfald foreligger først og fremmest, hvis skyldneren kan dokumentere, at han var forhindret i at møde fx på grund af sygdom. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at han fx skulle på arbejde eller ud at rejse.
Foreligger der ikke lovligt forfald, men dog visse undskyldende omstændigheder, kan disse tages i betragtning i relation til skønnet over det rimelige i at lade skyldneren politifremstille.
Har skyldneren på grund af bortrejse ikke personligt været bekendt med tilsigelsen, bør han ikke politifremstilles.
Har skyldneren reageret på tilsigelsen ved fx at sende et brev med indsigelser, eller har han betalt et afdrag, bør han som udgangspunkt ikke politifremstilles, men i stedet tilsiges til et nyt møde hos pantefogeden.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR2015.2299.HR | Højesteret udtalte, at til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til den pågældende. En indkaldelse til retsmøde i fogedretten ved et anbefalet brev, der ikke blev udleveret til eller afhentet af modtager, kunne derfor ikke tillægges udeblivelsesvirkning. | Breve er kommet frem, medmindre der er kendskab til andet. |
| Viborg Politi fandt under en ransagning 70.000 kr., som politiet tog i sin besiddelse. Politiet kontaktede herefter Viborg Kommune, der på baggrund af oplysningerne om, at politiet var i besiddelse af 70.000 kr. tilhørende skyldneren foretog udlæg i beløbet, hvilket skete uden forudgående underretning af skyldneren. Højesteret fandt, at det var med rette, at Viborg Kommune havde foretaget udlæg uden forudgående underretning af kærende, efter skatteinddrivelseslovens § 5 og retsplejelovens § 493, stk. 2. Højesteret fandt også, at kommunen ikke havde fået kendskab til beløbets eksistens på en sådan måde, at udlægget var ulovligt. | Det er muligt at foretage udlæg uden foregående underretning, når pengene lovligt kommer i politiets besiddelse. | |
| Landsretten | ||
| U.2024.3235.ØLK | Landsretten ophævede udlæg i bankindestående, da Gældsstyrelsen ved S' udeblivelse ikke fortsatte udlægsforretningen på S' bopæl i overensstemmelse med den vejledning, som S havde modtaget ved tilsigelsen, men direkte i S' bank. Det fremgik ikke direkte af tilsigelsen, at udlægsforretningen kunne kontinueres til foretagelse i skyldners bank, hvis han udeblev fra udlægsforretningen i Gældsstyrelsen. | |
| U.2024.2361.VLK | Landsretten ophævede fogedrettens beslutning om at afslutte en sag om politifremstilling af skyldner med henvisning til, at der ikke var udsigt til, at skyldneren, der var udrejst til udlandet, ville blive fremstillet ved politiets foranstaltning. Landsretten hjemviste derfor sagen til fortsat behandling ved fogedretten. | |
| Sagen drejer sig om, hvorvidt et udlæg foretaget af SKAT kunne anses for fortsat uden ugrundet ophold. Fogedretten udtalte, at udlægsforretningen måtte anses for fortsat uden ugrundet ophold med den virkning, at forældelsen måtte anses for afbrudt på tidspunktet for den udgående udlægsforretning den 14. januar 2015, jf. forældelseslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1. Der blev herved blandt andet lagt vægt på, at der umiddelbart efter den udgående udlægsforretning blev taget skridt til stævningsmandsforkyndelse, og at forkyndelsen alene beroede på skyldners modvilje til at lade indkaldelse forkynde for sig. Den omstændighed, at politiforkyndelse først fandt sted den 14. september 2015, kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Vestre Landsret var enig i fogedrettens resultat og begrundelsen herfor og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse. | Så snart der foretages yderligere skridt til inddrivelse, fortsætter en udlægsforretning uden ugrundet ophold. | |
| Sagen omhandlede overordnet, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage udlæg uden forudgående underretning. I sagen havde SKAT foretaget udlæg i skyldners ejendom uden forudgående underretning, idet SKAT ikke havde kendskab til skyldners adresse i udlandet. Skyldner gjorde efterfølgende indsigelse mod udlægget, idet SKAT, efter skyldners opfattelse, ikke var berettiget til at foretage udlægget uden forudgående underretning. Fogedretten stadfæstede udlægget. Som begrundelse herfor anførte fogedretten, at skyldner ikke havde registreret sin adresse i Det Centrale Personregister. Skyldner kærede herefter fogedrettens kendelse til Vestre Landsret. I den forbindelse gjorde skyldner gældende, at SKAT, igennem en tidligere ransagning på skyldners adresse i Letland og som følge af, at skyldners adresse var blevet oplyst i forbindelse med den løbende korrespondance under sagsbehandlingen, var bekendt med skyldners adresse, hvorfor udlægget ikke kunne foretages uden forudgående underretning. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse, idet landsretten fandt, at SKAT, ved opslag i Det Centrale Personregister, havde udfoldet rimelige bestræbelser på at fremsøge skyldners adresse. Udlægget kunne derfor foretages uden forudgående underretning. | Ved rimelige bestræbelser i forbindelse med udlægsforretning er det nok at have slået personen op i CPR. | |
| SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark. Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet. Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsforretningen ville blive fortaget og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen. | Også offentliggjort som UfR2015.2386Ø. | |
| Østre Landsret fandt, at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt, i en situation hvor skyldner var bosat i Thailand, og skyldners faldne arv kunne frygtes udbetalt til skyldner inden udlægsforretningen, hvis der blev givet skyldner underretning. | ||
| Vestre Landsret fandt at betingelserne for at foretage udlæg uden forudgående underretning var opfyldt. Begrundelsen var, at udlæggene blev foretaget i bankindestående, som skyldner frit kunne disponere over. Yderligere fandt landsretten, at der var risiko for, at mulighederne for at opnå dækning ville blive forringet ved forudgående underretning om udlægsforretning. | Udgangspunktet er, at der kan foretages udlæg i bankindestående, hvis der er risiko for, at pengene bliver forbrugt ved oplysning om udlægsforretning. | |
| U.2013.339/1 | Landsretten fandt ikke, at fremstilling ved politiets foranstaltning stod i rimeligt forhold til kravet, der angik udlevering af 4 ældre DVD-film og en køletaske. Fogedretten burde derfor ikke have truffet bestemmelse om fremstilling ved politiet | |
| Byretten | ||
| Fogedretten anså betingelserne for at gennemføre subsidiært ægtefælleudlæg efter § 12 i gældsinddrivelsesloven for opfyldt i en sag, hvor pantefogeden ikke forinden havde gennemført en forgæves udlægsforretning over for skyldneren. Fogedretten fastslog, at det er tilstrækkeligt, at skyldnerens insolvens er godtgjort på anden vis. | Skyldners insolvens skal blot være godtgjort, før der kan foretages subsidiært udlæg. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.