►Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren kan vælge, på hvilken ud af flere fordringer et modregnet beløb skal afskrives på. Kreditor er dog underlagt den begrænsning, at afskrivningen skal tage hensyn til debitors interesse, således at de krav, der må antages at være mest byrdefulde for skyldner, afskrives først. En forskel i rentefoden på flere fordringer vil for eksempel være tilstrækkelig til at begrunde, at kreditor skal afskrive på den højestforrentede fordring først,

Der findes ikke umiddelbart støtte for, at kreditor ved tvungen modregning har pligt til at afskrive på sikret gæld frem for på usikret gæld. Hensynet til den enkelte borger kan imidlertid tale for, at der afskrives på usikret gæld frem for på sikret gæld.

Det antages ifølge retspraksis, at kreditor kan vælge at afskrive ikke øremærkede betalinger på usikret gæld frem for på sikret gæld.

Det tilkommer ligeledes kreditor at bestemme, om der skal ske dækning af hovedstolen, renter eller omkostninger først, medmindre andet er bestemt ved lov. Det almindelige udgangspunkt  i den situation er, at betalinger først afskrives på omkostninger, dernæst rente (de ældste først) og til sidst hovedstolen.◄

►Debitors ret til konneks modregning◄

►For så vidt angår restskatter, kan en skatteyder forlange, at dette krav dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår. Det gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer til staten. Se SKM2013.690.LSR og afsnit A.D.13.3.3.

En ændring til konneks modregning skal kun foretages, hvis skyldner udtrykkeligt anmoder om dette. Det skyldes, at denne form for betaling af skat mv. langtfra altid vil være til skyldners fordel, fx på grund af en anden, højere rentesats på det krav, der hidtil har været dækket gennem modregningen. Se UfR 1997.1467 ØLD.◄

►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Skemaet viser relevante afgørelser på området: