Ved ækvivalente varer under passiv forædling forstås ikke-EU-varer, der i et tredjeland forædles i stedet for de EU-varer, der henføres under proceduren for passiv forædling. Det er en forudsætning for at anvende ordningen, at EU-varerne kan betragtes som ækvivalente med de ikke-EU-varer, der er anvendt i forædlingsprocessen.
Som hovedregel gælder, at varer kan anses som ækvivalente, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:
Se EUTK art. 223, stk. 1.
Det er uden betydning for tilladelsen til ækvivalering, om bevillingshaver har til hensigt at benytte ækvivalering systematisk eller kun i undtagelsestilfælde, hvor der måtte opstå behov. Se DF art. 169, stk. 1.
Er der givet tilladelse til anvendelse af ækvivalens, skal brugen af ækvivalente varer fremgå af bevillingsregnskabet, således at toldmyndigheden kan føre det nødvendige tilsyn og kontrol med anvendelsen. Se EUTK art. 223, stk. 2 og DF art. 178, stk. 1, litra l).
I følgende situationer kan der ikke gives tilladelse til at anvende ækvivalente varer, uanset om varerne opfylder betingelserne for at kunne anses som ækvivalente varer:
Se EUTK art. 223, stk. 3.
I følgende situationer kan der ikke anvendes ækvivalente varer, da det enten kan lede til en uberettiget fordel eller fordi det er fastsat i lovgivningen:
Se DF art. 169, stk. 3, 5 og 7 samt bilag 71-04.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.