E.A.4.6.17.3 Uberettiget anvendelse af olie og gas

E.A.4.6.17.3 Uberettiget anvendelse af olie og gas

Afgiftspligtige olieprodukter må ikke uden Skattestyrelsens tilladelse

  • blandes
  • sælges, eller
  • anvendes til andet formål, end det, som produkterne er afgiftsberigtiget efter.

Se MINAL § 1, stk. 6.

Hvis olieprodukter overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, der skulle have været betalt efter mineralolieafgiftsloven, fx hvis fyringsgasolie anvendes som motorbrændstof, skal det skyldige beløb betales senest 14 dage efter påkrav. Se MINAL § 29, stk. 1.

Det samme gælder for naturgas og bygas samt CO2-afgift af energiprodukter. Se nærmere i GASAL § 28, stk. 1, og CO2AL § 19, stk. 3.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.