C.K.4.2.2 Særlig opgørelsesmetode for skibsfart m.v.

C.K.4.2.2 Særlig opgørelsesmetode for skibsfart m.v.

Visse former for indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst undtages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab, jf. MBL § 14. Undtagelsen er betinget af, at den strategiske eller forretningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk udøves i den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende.

Medfører beregningen af koncernenhedens indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst et underskud, medtages dette underskud ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.

Bemærk

Det bemærkes, at der ikke er identitet mellem den indkomst, der omfattes af undtagelsen vedrørende international skibsfart og den indkomst, der er omfattet af tonnageskatteloven. Tonnageskatteloven har et bredere anvendelsesområde end minimumsbeskatningsloven.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.