Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.
Afsnittet indeholder:
Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, behandles som udgangspunkt af den fogedret, hvor skyldner er bosiddende, eller virksomheden er beliggende. Dette kaldes hjemting eller værneting. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 2.
Retsplejelovens § 487 angiver, hvilken fogedret der er rette værneting.
Indsigelse over et udlæg kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis vedkommende er part i sagen.
Tredjemand kan indtræde som part under forretningen, for så vidt angår spørgsmålet, om forretningens foretagelse vil stride mod hans bedre ret. Se retsplejelovens § 499.
En tredjemand kan fx være
Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har pantefogeden pligt til straks at underrette fogedretten.
Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.
Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i Skatteforvaltningens inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse. Østre Landsret stadfæstede fogedrettens kendelse.
Efter udlægsforretningen er foretaget, kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3.
Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.
Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen tillade, at der fremsættes indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden. Tilladelse gives alene, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for.
Se også SKM2013.407.ØLR, hvor fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, var overskredet med mere end 1 år. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under restanceinddrivelsesmyndighedens udlægsforretning, og restanceinddrivelsesmyndigheden derefter burde have underrettet fogedretten. Fogedretten stadfæstede herefter restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke havde underrettet fogedretten om indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlæggets opretholdelse. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret.
Hvis skyldneren ikke er til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se U 1975.786/2 HR.
Reglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionsdagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se retsplejelovens § 499.
Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, sidste pkt.
Kærefristen er 4 uger. Se retsplejelovens § 586.
Realisationsfristen er tidsrummet, indtil tvangsauktion kan afholdes. Der er en normal frist på 8 dage.
Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten.
Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten. Det betyder, at sagen kan fortsætte, selv om der er fremsat indsigelser.
Pantefogedens udlæg er derfor stadig gyldigt. Udlægget ophører først, når fogedretten har truffet endelig afgørelse om en ophævelse.
Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlægget derfor ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved, at kære af fogedrettens afgørelse tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlæg medfører endeligt bortfald. Se U 1975.130HR, hvor skyldner kunne kræve et udlæg aflyst af tingbogen efter fogedrettens ophævelse af udlægget, uanset at fogedrettens kendelse var påkæret. Se også U 2011.2363HR, hvor Højesteret afviste at tillægge kære af fogedrettens kendelse opsættende virkning.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan derfor ikke i forbindelse med en eventuel kære af fogedrettens afgørelse fastholde udlægget og dermed undgå at tilbagelevere effekter mv.
Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse vedrørende et krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden har til inddrivelse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning, fx ved at en planlagt udlægsforretning udsættes.
Pantefogeden og restanceinddrivelsesmyndigheden skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.
Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget, er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.
I den forbindelse skal restanceinddrivelsesmyndigheden og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:
Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, 5. pkt. Hvis fogedretten afviser at behandle indsigelsen, og fristoverskridelsen skyldes pantefogedens manglende opfølgning på skyldners indsigelser, må udlægget anses for bortfaldet. Ophæver fogedretten udlægget efter behandling, er udlægget ligeledes bortfaldet.
Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKM2013.407.ØLR. Afviser fogedretten at behandle indsigelsen, eller ophæver fogedretten udlægget efter behandling af sagen, er udlægget bortfaldet.
Konsekvensen kan være, at selve den underliggende fordring i mellemtiden er forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan restanceinddrivelsesmyndigheden bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, så pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.
Se i øvrigt afsnit G.A.3.2.2.1.6 om bortfald af udlæg.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har foretaget udlæg for et krav, der viser sig ikke at bestå, skal restanceinddrivelsesmyndigheden betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se retsplejelovens § 505. Restanceinddrivelsesmyndigheden er ansvarlig på objektivt grundlag.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret | ||
| UfR2011.2363.HR | Højesteret udtalte, at "Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlæg ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved at kære af fogedrettens afgørelse tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlægget medfører således, at dette er endeligt bortfaldet, jf. herved UfR 1975.130 H | |
| Landsretten | ||
| Spørgsmålet i kæresagen var overordnet, om kærendes indsigelser mod et pantefogedudlæg af 2. maj 2011 var fremsat efter fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3. Kærende havde bl.a. under sagen anført, at udlægget var ugyldigt som følge af, at der var foretaget et samlet udlæg til sikkerhed for flere krav tilhørende forskellige kreditorer. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at indsigelserne mod gyldigheden af pantefogedudlægget var fremsat for sent, jf. skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, og at sagen var afvist fra domstolene som følge heraf. Da sagen under henvisning til retsplejelovens § 232, stk. 2, var blevet færdigbehandlet ved civilretten ved afholdelse af hovedforhandling, fandt landsretten på denne baggrund og under hensyn til sagens værdi og udfald, at de af byretten fastsatte sagsomkostninger var passende. Landsretten stadfæstede således byrettens dom. | Byrettens dom SKM2015.514.BR | |
| Fristen i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, var overskredet med mere end 1 år, da fogedretten behandlede sagen. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under restanceinddrivelsesmyndigheden udlægsforretning, og restanceinddrivelsesmyndigheden burde derefter have underrettet fogedretten. Fogedretten stadfæstede herefter restanceinddrivelsesmyndighedens udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke havde underrettet fogedretten om A´s indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlægget opretholdelse. Østre Landsret stadfæstede fogedretten afgørelse. | ||
| Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten. Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs Inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.