Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af snitfladen mellem opkrævning og inddrivelse, der oprindeligt blev indført ved lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, og som er videreført i gældsinddrivelsesloven.
Afsnittet indeholder:
Sondringen mellem opkrævningsmyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden blev indført ved opkrævnings- og inddrivelsesloven og er videreført i gældsinddrivelsesloven. Denne adskillelse medfører også, at der skal skelnes mellem Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Skatteforvaltningen, herunder Gældsstyrelsen, som restanceinddrivelsesmyndighed. Se SKM2007.137.SKAT om hvilke afgørelser, der træffes af henholdsvis Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed og Skatteforvaltningen som restanceinddrivelsesmyndighed.
Se også afsnit A.D.2 om opkrævningens snitflade til inddrivelse.
En fordring er enten under opkrævning eller under inddrivelse. En fordring kan ikke være under opkrævning og inddrivelse samtidigt.
Ved opkrævning forstås:
En fordringshaver kan, efter anmodning fra skyldneren som led i opkrævningsarbejdet, indgå frivillige aftaler om eller give henstand med betalingen af fordringer under opkrævning.
Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Ved inddrivelse forstås brug af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af fx:
Herudover kan restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra skyldneren indgå frivillige aftaler om eller give henstand med betalingen af fordringer under inddrivelse. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har også mulighed for at eftergive en fordring helt eller delvist efter reglerne herom i gældsinddrivelsesloven. Se afsnit G.A.3.4.7.1 Lovgrundlag for eftergivelse.
Begrebet inddrivelse omfatter også brug af ikke-tvangsmæssige tiltag som fx afdragsordninger.
Se også afsnit G.A.1.2.2 om opgaver og kompetencer i forbindelse med inddrivelsesarbejdet.
Nedenfor angives afgørelser mv. af relevans for afsnittet:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM-meddelelser | ||
| Sondringen mellem opkrævning og inddrivelse medfører, at klage over afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen (tidligere SKAT) som restanceinddrivelsesmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 12, mens klage over afgørelser, der træffes af Skatteforvaltningen (tidligere SKAT) som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.