Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 31 og den tilhørende protokol, punkt I - IV.
Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.
Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 1, stk. 2, og artikel 1, stk. 3.
Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en omfatter ikke formueskatter.
Se også afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og omfatter ethvert område, hvor Danmark efter sin lovgivning og internationalret kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. "International trafik" omfatter ikke transport, som udelukkende sker mellem to steder i det land, hvor foretagendet ikke er hjemmehørende, selv om transporten sker med et skib eller fly, som ellers anvendes i international trafik. Se artikel 3, stk. 1, litra j.
Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".
Artiklen nævner ikke, at de kompetente myndigheder kan enes om en anden fortolkning.
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
For at være hjemmehørende efter DBO'en stilles der ikke krav om, at personen bliver beskattet af sin globalindkomst. Se artikel 4, stk. 1.
Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.
Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end 6 måneders varighed medfører fast driftssted. Det samme gælder tilsynsvirksomhed med sådant arbejde. Se artikel 5, stk. 2, litra g, og stk. 4.
I artiklens stk. 3, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.
Af artiklens stk. 5 fremgår, at en afhængig agent anses for et fast driftssted i en stat, hvis han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.
Artiklens stk. 6 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.
Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 5, stk. 4, litra f, om opretholdelsen af et fast driftssted, udelukkende ved at kombinere de omstændigheder der i øvrigt er nævnt i bestemmelsen.
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Udgifter på fast ejendom (herunder renter af gæld), som en fuldt skattepligtig person i et land ejer i det andet land, skal tillades fradraget i kildelandet efter samme betingelser, som gælder for fuldt skattepligtige personer i kildelandet. Se artikel 6, stk. 4.
Se også afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 1.
Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor den, der driver skibet, er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 2.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se protokollen, punkt I.
Modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2, om konsortier m.m. er udeladt af bestemmelsen.
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 9, stk. 2, om korresponderende justering.
Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artiklen afviger fra OECDs modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 10, afsnit C.F.8.2.2.10.
Kildelandet kan beskatte bruttobeløbet af udbytter med 15 pct., såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner samt om begrebet retmæssig ejer samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).
Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte renter, der betales til regeringen i den anden kontraherende stat eller til en af dens lokale myndigheder eller til nogen institution eller instans, der i det hele ejes af denne regering eller dens lokale myndigheder. Se artikel 11, stk. 3.
Renter, der betales til Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene er fritaget for beskatning i kildelandet. Se protokollen, punkt II.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte begrænset skattepligtige fysiske personer af renter.
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.
Royalties kan beskattes i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 15 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 1 og 2.
"Royalties" omfatter også bånd til fjernsyns- eller radioudsendelser samt betaling for anvendelsen af eller retten til at anvende (leasing) industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Se artikel 12, stk. 3.
Royalties skal anses for at stamme fra det land eller lokale myndighed, der betaler royalties, eller hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis royalties betales fra et fast driftssted i et land, anses de for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5. Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten kan udnyttes. Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.
Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.
For at opnå nedsættelse af royaltyskatten skal royaltymodtageren dokumentere overfor Skattestyrelsen at være hjemmehørende i Zambia.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste, som et foretagende i en af staterne erhverver ved salg af skibe eller luftfartøjer, som det driver virksomhed med i international trafik, og løsøre, som knytter sig til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se protokollen, punkt I.
Modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber er udeladt af artiklen. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 4 (opsamlingsbestemmelse).
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen anvendes i forhold til indkomståret eller skatteåret, regnet fra begyndelsen af opholdsperioden eller opholdsperioderne. Se protokollen, punkt III, nr. 1.
Skatteåret i Zambia løber fra 1. april - 31. marts.
Vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se protokollen, punkt III, nr. 2.
Se også
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 17, stk. 2, om, at kildelandet kan vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, selv om beløbet tilfalder en anden fysisk eller juridisk person.
Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, om vederlag for offentligt hverv eller artikel 15 eller 16, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 2.
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Private pensioner, der ikke stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, og sociale ydelser som fx folkepension, er omfattet af artikel 21, og kan kun beskattes i bopælslandet.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Vederlag for varetagelse af offentligt hverv, herunder pensioner, kan kun beskattes i det land, der udbetaler vederlaget.
Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19 og ikke af artikel 17.
Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Hvis betingelserne for skattefritagelse for studerende og lærlinge er opfyldt, gælder fritagelsen for
Se artikel 20, stk. 2 og 3.
I Danmark er det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, fastsat til 54.100 kr. i 2026 (51.600 kr. i 2025). Studerende, der har påbegyndt studieophold i Danmark før 1. januar 2011, er berettiget til fortsat at anvende fradraget for 2010, nemlig 71.000 kr., så længe betingelserne for det er opfyldt.
Se også afsnit C.F.8.2.2.20.2 om betingelserne for at få fradrag som gæstestuderende.
Vederlag, som en person modtager for at studere eller forske på højt niveau på et universitet, forskningsinstitut, skole, kollegium eller en anden lignende læreanstalt, beskattes ikke i opholdslandet, hvis
Se også afsnit
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 21, stk. 2, om erhvervsvirksomhed med fast driftssted.
Private pensioner udenfor tjenesteforhold er omfattet af artikel 2.
Se også afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen findes ikke i modeloverenskomsten.
Det er særligt fastslået, at fysiske personer, som er hjemmehørende i Danmark eller Zambia, i de respektive stater kan gøre krav på de samme personlige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som både danske og zambiske statsborgere, der ikke er hjemmehørende i de pågældende stater, kan opnå.
Se også DBO'en om indholdet af bestemmelsen.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Begge lande giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i det andet land. Ved creditlempelse for udbytte skal der udover den skat, som kildelandet er berettiget til, også gives creditlempelse for den underliggende selskabsskat, som vedrører udbyttet.
Vederlag og pensioner til offentligt ansatte skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i bopælslandet (fuld exemption). Se cirkulære nr. 240 af 19. november 1974, punkt 15.
Danmark er forpligtet til at give creditlempelse for zambisk skat, som er frafaldet efter særlige love til fremme af kapitalinvesteringer i visse industrier mv.
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten, artikel 24, stk. 1, 2. punktum, om hjemmehørende personer.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten, artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten, artikel 24, stk. 4, om renter og royalties.
Zambia er ikke forpligtet til at yde ikke-statsborgere de lempelser, der efter Section 42 C i The Zambian Income Tax Act, 1966, kan indrømmes zambiske statsborgere. Alene zambiske statsborgere kan herefter få fradrag i Zambia for prioritetsrenter for lån, der er optaget til private formål.
Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen nævner ikke nogen frist for indgivelse af anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure eller for ansættelsesændringer til gennemførelse af denne.
Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
DBO'en trådte i kraft den 18. oktober 1974 og har virkning fra 1. januar 1975.
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.