Dette afsnit handler om artikel 29 i OECD's modeloverenskomst, der vedrører retten til overenskomstfordele (entitlements to benefits).
Afsnittet indeholder
Artiklen er en ny artikel, der er kommet til med OECD´s modeloverenskomst for 2017. Relevante kommentarer til artiklen er ikke indarbejdet i denne opdatering. Se link til 2017 OECD modeloverenskomsten her.
Artiklen er ny i OECD´s modeloverenskomst for 2017 og omhandler retten til at anvende de fordele, som overenskomsten indeholder.
Der er både tale om en såkaldt LOB-bestemmelse ("Limitation of Benefits") i artikel 29, stk. 1 - 8, samt en PPT-bestemmelse ("Principal Purpose Test") i artikel 29, stk. 9.
Formålet med LOB-bestemmelsen er at begrænse anvendelsen af visse af overenskomstens bestemmelser (begunstigelser) til særligt kvalificerede personer/selskaber.
Formålet med PPT-bestemmelsen er at begrænse anvendelsen af overenskomstens fordele i de tilfælde, hvor der foreligger misbrug af overenskomstens øvrige bestemmelser.
Begge bestemmelser er således udtryk for anti-misbrugsregler.
Danmark har allerede inkorporeret artikel 29, stk. 9 i LL § 3, stk. 3. Se afsnit C.I.4.2.
I den DBO, der er indgået mellem Danmark og USA er der i artikel 22 aftalt regler "Limitations of Benefits" om begrænsninger i de fordele, der kan opnås ifølge DBO'en.
Se link til OECD modeloverenskomst 2017 her.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.