Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.
Afsnittet indeholder:
Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.
Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4.
Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november dog ►med betalingsfrist◄ den 20. november i kalenderåret efter indkomståret.
Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned dog med ►betalingsfrist◄ senest 20., der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rentetilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningsmåneden.
Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ansættelsesændringer i afsnittet om forhøjelse.
Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.
| Selvangivne indkomst | 750.995 | ||
| Indkomstskat 22 pct. | 165.198 | ||
| Slutskat | 165.198 | ||
| Ordinær acontorate 1 + 2 og udbytteskat i alt | 100.000 | ||
| Restskat | 65.198 | ||
| 3. frivillig acontorate | 25.000 | ||
| Fradrag 3. rate 0,9 pct. | 175 | Beregnes: frivillig rate 3. kr. 25000*0,9 pct. | |
| 3. frivillig acontorate | 24.825 | 24.825 | |
| Restskat | 40.373 | ||
| Restskattetillæg 6,6 pct. | 2.664 | ||
| Restskat i alt | 43.037 |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.