Indhold

Dette afsnit handler om fondes mv. mulighed for at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på aktier.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelse for anvendelse af realisationsprincippet på visse aktier
• Overgangsregler for indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere
• Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fonde mv. er skattepligtige efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber. Se FBL § 3, stk. 1. Dog findes der en række undtagelsesbestemmelser i FBL § 3, stk. 3.

Fonde mv. har mulighed for at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på visse værdipapirer. Se FBL § 3, stk. 3.

Fonde mv. kan dog ikke vælge realisationsbeskatning på:

• næringsaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 17, da aktieavancebeskatningslovens § 9 ikke finder anvendelse for disse aktier. Se aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, samt FBL § 3, stk. 3, 1. pkt., der nævner porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. 
• aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, da aktieavancebeskatningslovens § 9 ikke finder anvendelse for disse aktier. Se aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, samt FBL § 3, stk. 3, 1. pkt., der nævner porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. 
• investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, (investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger). Se FBL § 3, stk. 3, 2. pkt.
• investeringsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, hvis investeringsinstituttet er omfattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2 og 3, (investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning). Se FBL § 3, stk. 3, 2. pkt.

Se også afsnit C.D.9.5.4.3.1 om hovedreglen for beskatning af aktier og investeringsbeviser. 

Når realisationsprincippet er valgt, skal gevinst og tab opgøres i afståelsesåret. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved delafståelser anvendes gennemsnitsmetoden. Se aktieavancebeskatningslovens §§ 24-26. Anskaffelsessummen kan eventuelt være erstattet af en indgangsværdi i forbindelse med tidligere lovændringer af aktieavancebeskatningsloven.

Se også afsnit C.B.2.3.6 om gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier.

Valg af realisationsprincippet er for fonde mv. muligt for:

• Porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, se dog om betingelserne herfor nedenfor.
• Porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Se FBL § 3, stk. 3, 1. - 2. pkt. 

Udgangspunktet er, at det er en betingelse, at fonden mv. anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier. Det er dog muligt for en fond mv. at vælge realisationsprincippet for aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, uanset, at der for porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, anvendes lagerprincippet. Se FBL § 3, stk. 3, 4. pkt. 

Fonde mv. kan ikke anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden mv. i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier. Se FBL § 3, stk. 3, 3. pkt.

Endvidere kan fonde mv. ikke anvende realisationsprincippet for porteføljeaktier, hvis fonden mv. af den ene eller anden grund i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se FBL § 3, stk. 3, 5. pkt.

Tab på aktier, som beskattes efter realisationsprincippet, fradrages i årets gevinst på realisationsbeskattede aktier. Kan tabet ikke rummes heri, fremføres det til modregning i gevinster for efterfølgende indkomstår. Se FBL § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.2.3.6 om beskatning af gevinst og tab på porteføljeaktier for selskaber.

Når fonden mv. anvender realisationsprincippet, skal tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der har karakter af porteføljeaktier, behandles efter samme regler, der gælder for selskaber. Se FBL § 3, stk. 5. Se også afsnit C.B.1.8.4.1 om tabsfradragsbegrænsninger for selskaber.

Bemærk

Ved Lov nr. 1691 af 30. december 2024 er der indsat et nyt stykke 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23, hvorefter fonde mv. kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9 er skattepligtige porteføljeaktier, der ikke udgør datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.  Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som fonden mv. ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som fonden mv. erhverver i løbet af perioden.

Udgangspunktet er, at aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, også gælder for fonde mv. Muligheden for valg af realisationsprincippet efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, afhænger dog af undtagelsesbestemmelserne i FBL § 3, stk. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at fonde m.v. ikke kan anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden m.v. i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier.

Betingelse for anvendelse af realisationsprincippet på visse aktier

Betingelserne for anvendelse af realisationsprincippet på visse aktier blev ændret ved Lov nr. 1691 af 30. december 2024 og Lov nr. 1692 af 30. december 2024. Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.9.5.4.3.2 vedrørende de tidligere gældende regler.  

Hvis en fond mv. har valgt realisationsprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal fonden mv. uddele et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag af uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag og indtægter, som er skattefrie.

Den skattepligtige indkomst opgøres uden medregning af indkomst efter SEL § 32, jf. FBL § 3, stk. 3, 7. pkt., der har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere.

Indtægter som er skattefrie er lig med det anvendte bundfradrag, skattefrie renter fra datterselskaber, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, skattefrie udbytter af datterselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, koncernselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 B og skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Se FBL § 3, stk. 3, 6. pkt., der bl.a. henviser til FBL § 10, der henviser til SEL § 11, stk. 6 og 7 og SEL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Den ændrede lovtekst i FBL § 10, der vedrører skattefrie renter fra datterselskaber, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Den ændrede lovtekst i FBL § 10, der vedrører skattefrie udbytter fra skattefri porteføljeaktier, træder i kraft den 1. januar 2025. Lovændringen i SEL § 13, der vedrører skattefrie udbytter fra skattefri porteføljeaktier, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.

Ændringen vedrørende SEL § 32, jf. FBL § 3, stk. 3, 7. pkt., indebærer, at indkomst, som en fond medregner ved indkomstopgørelsen efter CFC-reglerne i SEL § 32, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som fonden vil skulle uddele til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hvis den anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier. Ændringen vil således imødegå en utilsigtet konsekvens af samspillet mellem fondsbeskatningsloven og CFC-reglerne. Ændringen sikrer, at fonde, der anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, ikke skal være forpligtet til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden. Herved kan det undgås, at fondes uddelingsforpligtelse på sigt vil medføre en udhuling af fondes formuer.

Hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles med uddelinger. Se FBL § 3, stk. 3, 8. pkt. Bemærk, at alle hensættelser til konsolidering af fondskapitalen - uanset om hensættelserne udløser fradrag eller sker med beskattede midler - kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, i det omfang hensættelserne til konsolidering ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger. Det er kun 4 pct. af den skattemæssige hensættelse til konsolidering, der er fradragsberettiget. Det betyder, at både hensættelser til konsolidering, der udløser konsolideringsfradrag svarende til 4 pct. af de almennyttige uddelinger og hensættelser til konsolidering, der sker med beskattede midler - herunder hensættelser, der sker efter krav herom i kongeligt konfirmeret fundats - kan medregnes ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt, hvis hensættelserne til konsolidering ikke overstiger 25 pct. af de almennyttige uddelinger.

Uddelingsbetingelsen anses for opfyldt, selv om fonden mv. har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til at betale eller afsætte årets indkomstskat. Heri indgår skat af udbytte, renter eller royalty til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Hvis fonden mv. i et indkomstår ikke opfylder betingelsen, eller hvis der i et indkomstår udløses efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb for indkomståret 2010 eller senere, skal lagerprincippet anvendes.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at hvis der opstår en efterbeskatningssituation efter FBL § 4, stk. 5 eller 7, hvor efterbeskatningen udgør 0 kr., medfører det også, at fonden mv. fra og med det pågældende år skal anvende lagerprincippet. Se SKM2021.257.SR. Lovteksten i FBL § 4, stk. 5 og 7, er dog ændret ved Lov nr. 1692 af 30. december 2024 og har virkning for hensættelser og henlæggelser, der er hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Se Lov nr. 1692 af 30. december 2024. Se også afsnit C.D.9.9.2.2. 

Eksempel

Dette eksempel viser, hvorledes indkomstopgørelsen og uddelingskravet kan opgøres, når der er valgt realisationsbeskatning på aktier. Samtidig vises konsekvenserne af, at en fond mv. bliver tvunget til at overgå til at anvende lagerprincippet.

Regnskabsmæssig opgørelse

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Beregningen tager udgangspunkt i ovenstående regnskabsmæssige resultat. I eksemplet indgår følgende forudsætninger: Der medregnes et underskud til fremførsel fra tidligere år efter SEL § 12 på 40.000 kr. og et nettokurstab efter FBL § 3, stk. 2, på 10.000 kr. Årets hensættelse udgør 275.000 kr. Forbrug af tidligere års hensættelser til almennyttige formål udgør 40.000 kr.

Uddelingskrav efter FBL § 3, stk. 3, 6. pkt.

Overgangsregler for indkomstår påbegyndt den 1. april 2011 eller senere

Reglerne for fondes muligheder for at anvende realisationsprincippet blev ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Ændringen har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. april 2011 eller senere. Har fonden fx. kalenderårsregnskab, gælder reglen fra indkomståret 2012.

Det betyder, at valg af realisationsprincippet for porteføljeaktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal ske det første år, hvor de nye regler gælder eller i forbindelse med nye køb af sådanne aktier.

Hvis en fond eksempelvis har kalenderårsregnskab i 2012 og har anvendt lagerprincippet på noterede aktier mv. og sælger alle aktierne i 2013, kan fonden ikke vælge realisationsprincippet på aktier erhvervet i 2015.

Særregler for indkomstårene 2010 og eventuelt 2011

Reglerne for beskatning af avancer eller tab på porteføljeaktier og aktiebaserede investeringsbeviser blev ændret med virkning for indkomståret 2010 ved lov nr. 525 af 12. juni 2009.

For porteføljeaktier mv. er indgangsværdien for beskatning af senere avancer og tab lig med handelsværdien ultimo indkomståret 2009.

Hvis den oprindelige anskaffelsessum samlet er højere end handelsværdien ultimo 2009, kan nettokurstabet fremføres til modregning i 2010 og efterfølgende år som et kildeartsbestemt underskud.

I opgørelse af nettokurstabet skal fragå skattefrie udbytter, som fonden har modtaget af de pågældende papirer i indkomstårene 2007-2009. De skattefrie udbytter omfatter også den del af et udbytte, 34 pct., der ikke skulle medregnes i den skattepligtige indkomst for disse 3 år.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: