Dette afsnit beskriver de generelle regler om afgrænsning af dødsboer, der er omfattet af skattereglerne for uskiftet bo mv. i dødsboskattelovens afsnit III.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle og afdøde ikke var separeret ved dødsfaldet.
Når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet, er den længstlevende ikke omfattet af reglerne om uskiftet bo i dødsboskattelovens afsnit III, fordi der efter anden lovgivning skal ske bodeling i forbindelse med separation. Ægtefællerne er heller ikke arveberettiget efter hinanden mere.
Dødsboet er i stedet for omfattet af reglerne i dødsboskattelovens afsnit II, og den længstlevende ægtefælle er ikke omfattet af reglerne i dødsboskatteloven.
Når den længstlevende ægtefælle er arving efter afdødes testamente, er den længstlevende ægtefælle omfattet af reglerne i kapitel 6 i dødsboskattelovens afsnit II om udlodningsmodtager. Se afsnit C.E.3.4 om reglerne for en udlodningsmodtager.
Den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter reglerne i dødsboskattelovens afsnit III om beskatning af uskiftet bo mv., når skifteretten har bestemt, at dødsboet skal skiftebehandles efter en af følgende skifteformer:
a. Ægtefællernes fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den længstlevende ægtefælle til uskiftet bo efter dødsboskiftelovens § 24. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 1.
b. Dødsboet udleveres til den længstlevende ægtefælle efter dødsboskiftelovens § 22 (ægtefælleudlæg). Se dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 2.
c. Dødsboet udleveres til forenklet privat skifte med ægtefællen efter dødsboskiftelovens § 34. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Reglerne i dødsboskattelovens afsnit III skal også bruges, når dødsboet
d. er udleveret til privat skifte efter dødsboskiftelovens § 25 eller til bobestyrerbo, og afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger - se dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 4
e. er startet som et skifte efter dødsboskattelovens afsnit II, og dødsboet slutter med, at det overtages af den længstlevende ægtefælle
Se dødsboskattelovens § 58, stk. 2.
Det er skifterettens kompetenceområde at afgøre, om betingelserne for de forskellige skifteformer er opfyldt.
Skattestyrelsen afgør herefter den skattemæssige behandling af dødsboet, der afhænger af den skifteform, som skifteretten har besluttet. Se SKM2015.283.LSR.
Se også afsnit
Når skifteretten udleverer dødsboet til uskiftet bo, skal en række betingelser være opfyldt fx:
Der gælder en række betingelser for skifterettens udlevering af dødsboet til forenklet privat skifte:
Udlevering efter dødsboskiftelovens § 34 kan omfatte
Når den længstlevende ægtefælle benytter adgangen efter dødsboskattelovens § 59, stk. 2 og 3, til ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, vil betingelserne for udlevering efter dødsboskiftelovens § 34 ikke være opfyldt. Skifteformen må i stedet for være privat skifte efter dødsboskiftelovens § 25 eller bobestyrerbo.
Se afsnit C.E.4.1.2 om den længstlevende ægtefælles adgang til at vælge om den pågældende vil succedere i afdødes forskudsafskrivninger, indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Når afdøde ikke efterlader sig nogen livsarvinger, bliver den længstlevende ægtefælle afdødes eneste arving efter loven.
Se også afsnit C.E.4.1.4, når afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje.
Der er følgende undtagelser til hovedreglen:
Se også afsnit C.E.4.1.2 om den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i dødsboskattelovens afsnit II (skiftede dødsboer).
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Et dødsbo, der var behandlet som et uskiftet bo efter dødsboskattelovens § 58, stk. 1, nr. 4, blev efter afgørelse fra skifteretten genoptaget, og behandlingsformen ændredes til bobestyrerbehandling. Landsskatteretten fandt, at den skattemæssige behandling skulle følge den ændrede behandlingsform, som var fastsat ved skifterettens afgørelse. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.