C.E.4.1.2 Den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer)

C.E.4.1.2 Den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter reglerne i DBSL afsnit II (skiftede dødsboer)

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om, at den længstlevende ægtefælle kan vælge beskatning efter dødsboskattelovens afsnit II (skiftede dødsboer).

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer og personer omfattet af reglen
  • Regel
  • Betingelser
  • Retningslinjer

Dødsboer og personer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer og den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle er afdødes eneste arving efter loven.

Regel

Når

  • afdøde ikke efterlader sig livsarvinger og
  • dødsboet skiftes som privat skifte efter dødsboskiftelovens § 25 eller som bobestyrerbo

kan den længstlevende ægtefælle vælge, at dødsboet beskattes efter dødsboskattelovens afsnit II (skiftede dødsboer) og ikke efter dødsboskattelovens afsnit III (uskiftede boer). Se dødsboskattelovens § 58, stk. 5.

Betingelser

Det er en betingelse for at bruge reglen, at skifteretten har bestemt, at dødsboet skiftes som privat skifte efter dødsboskiftelovens § 25 eller som bobestyrerbo.

Reglen gælder derfor ikke for dødsboer, som skifteretten har udleveret til den længstlevende ægtefælle

  • til uskiftet bo
  • efter dødsboskiftelovens § 22 (ægtefælleudlæg)
  • til forenklet privat skifte med ægtefællen efter dødsboskiftelovens § 34.

Det er også en betingelse, at den længstlevende ægtefælle aktivt vælger, at beskatningen skal ske efter dødsboskattelovens afsnit II. Når den længstlevende ægtefælle ikke træffer noget valg, sker beskatningen af den længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens afsnit III.

Valget skal omfatte hele afdødes formue. Den længstlevende ægtefælle kan derfor ikke vælge, at en del af afdødes formue skal være omfattet af dødsboskattelovens afsnit II og resten af afsnit III. Se bemærkningerne til § 1, 50. pkt. i 2007-08 - L 159 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love.

Se også

Se også afsnit C.E.4.1.4 om, når afdøde efterlader sig både delingsformue og fuldstændigt særeje.

Erklæring om, at den længstlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen sendes ind. Se dødsboskattelovens § 58, stk. 5, 2. pkt.

Retningslinjer

Det fremgår ikke af loven, hvem den længstlevende ægtefælle skal sende erklæringen til.

Da erklæringen skal afleveres samtidig med, at opgørelsen over aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) sendes ind, er det Skattestyrelsens opfattelse, at erklæringen skal følge åbningsstatus. Det betyder, at

  • i et privat skiftet dødsbo, hvor åbningsstatus skal afleveres til skifteretten efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 5, skal erklæringen afleveres til skifteretten, der skal videresende den til Skattestyrelsen
  • i et bobestyrerbo, hvor åbningsstatus sendes direkte til Skattestyrelsen efter dødsboskiftelovens § 52, stk. 2, skal erklæringen afleveres til Skattestyrelsen.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.