Dette afsnit beskriver beregning af dødsboskat, når afdøde har både særeje og delingsformue, der skiftes hver for sig.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboerne ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5.2 om, hvornår er et dødsbo skattefritaget, når afdøde har efterladt sig både særbo og fællesbo.
Skatteberegningen sker under ét for begge dødsboer. Dødsboskat og eventuel aktieskat beregnes af summen af de to dødsboers henholdsvis skattepligtige indkomster og aktieindkomster.
Det gælder også for tilbagebetaling af skat, når dødsboerne tilsammen har
Se afsnit
Selv om dødsboerne slutter med hver sin skæringsdag i boopgørelsen, skal skatteberegning og opgørelse af, om dødsboerne tilsammen skal betale dødsboskat eller have tilbagebetalt skat ske under ét.
Det betyder, at det først afsluttede dødsbo ikke kan få skatteberegning, før begge dødsboer har valgt skæringsdag og har indsendt oplysningsskemaer.
Når dødsboskat og eventuel aktieskat er beregnet, og Skattestyrelsen gør op, om dødsboerne tilsammen skal
skal beløbet fordeles mellem de to dødsboer.
Se afsnit
Fordelingen sker efter forholdet mellem hvert af de to dødsboers sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Når summen bliver negativ for det ene dødsbo, skal det andet dødsbo alene
Når restskat eller overskydende skat er fordelt mellem de to dødsboer, og et eller begge dødsboer indeholder
godskrives alene det dødsbo for de tilhørende skatter, hvori indkomsten indgår.
Se dødsboskattelovens § 30 a, stk. 8.
Når tilbagebetaling skyldes negativ skat (carry back) som følge af underskud i skattepligtig indkomst eller negativ aktieskat, sker fordelingen af udbetalingen mellem de to dødsboer således:
Se dødsboskattelovens § 31, stk. 4.
Eksemplet viser skatteberegning og fordeling af restskat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og begge dødsboer har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
| Fordeling af restskat mellem fællesbo og særbo | Beløb |
| Fællesboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 540.000 / 590.000 | 68.644 |
| Særboets andel af restskatten udgør: 75.000 x 50.000 / 590.000 | 6.356 |
| Restskat tilsammen | 75.000 |
Eksemplet viser fordeling af overskydende skat for bobeskatningsperioden, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er negativ, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.
Eksemplet viser fordeling af carry back efter dødsboskattelovens § 31, når afdøde har både særeje og delingsformue, og det ene dødsbo har positiv sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst, mens det andet dødsbos sum er negativ.
Der er følgende forudsætninger for eksemplet:
Da særboets sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst er positiv, udbetaler Skattestyrelsen hele den overskydende skat til fællesboet.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.