Dette afsnit beskriver, hvad foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden er.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.
Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6.
Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.
Når beskatning af
indgår i bobeskatningsindkomst, indgår den tilsvarende
ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb. Se dødsboskattelovens § 30 a, stk. 4.
Se også afsnit
Skat af indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, bliver endelig ved dødsfaldet og indgår derfor ikke i foreløbige indkomstskattebeløb. Se dødsboskattelovens § 30 a, stk. 4, 2. pkt.
Dødsboskatteloven bruger udtrykket "foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde har optjent før dødsfaldet", uden at det er defineret i loven, hvad "foreløbige indkomstskattebeløb" er.
Når det i en persons årsopgørelse beregnes, om den pågældende har betalt for lidt eller for meget i skat for indkomståret, modregnes en række forskellige beløb. Se kildeskattelovens § 60, stk. 1.
Når kildeskattelovens § 60, stk. 1, skal relateres til en skatteberegning for skiftede dødsboer, er der dog en række undtagelser.
Kildeskattelovens § 60, stk. 1, indeholder litra a - k, som er vist nedenfor. Kommentarer om brugen ved et skiftet dødsbo er indsat til hvert enkelt punkt:
Når dødsboet skiftes, indgår AM-bidrag, som er indeholdt af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da indeholdt bidrag er endeligt for dødsåret. Se dødsboskattelovens § 33 a, stk. 2.
Beløbene vedrører A-skat, der ikke er indeholdt af A-indkomst eller er indeholdt med for lavt et beløb, og hvor indkomstmodtageren straks skal betale det manglende beløb.
Når afdøde har indbetalt et manglende A-skattebeløb for mellemperioden, indgår beløbet som et foreløbigt indkomstskattebeløb.
Når dødsboet skiftes, indgår AM-bidrag, som er forfaldet sammen med B-skatteraterne, ikke som et foreløbigt indkomstskattebeløb, da det forfaldne bidrag er endeligt for dødsåret. Se dødsboskattelovens § 33 a, stk. 2. Andre B-skatter indgår som et foreløbigt indkomstskattebeløb for bobeskatningsperioden.
Beløbene vedrører udbytte, hvori der efter KSL § 65 er indeholdt udbytteskat.
Dødsboskatteloven har en særregel om indeholdt udbytteskat af bobeskatningsperiodens totale danske udbytte. Se dødsboskattelovens § 32, stk. 2.
Når afdøde har lavet frivillige indbetalinger af skat efter kildeskattelovens § 59, og de vedrører dødsåret, indgår sådanne skatter også som et foreløbigt indkomstskattebeløb for bobeskatningsperioden.
Beløbene vedrører virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat svarende til
der er beskattet som personlig indkomst i
Skattebeløbene, der vedrører opsparing eller henlæggelser, der beskattes som personlig indkomst i indkomståret, kan ikke bruges, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat, der vedrører opsparet overskud og konjunkturudligningshenlæggelse, som er beskattet i bobeskatningsperioden. Se dødsboskattelovens § 30 a, stk. 3.
Dødsboskatteloven har ingen særregler om resterende virksomhedsskat eller resterende konjunkturudligningsskat fra tidligere indkomstår.
Se afsnit C.E.3.3.5.1.4 om andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet skat af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden.
Beløbet er negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år.
Denne regel kan ikke bruges direkte, når dødsboet skiftes, fordi dødsboskatteloven i stedet for har en særregel om negativ aktieskat, som er fremført fra tidligere år. Se dødsboskattelovens § 30 a, stk. 2, og afsnit C.E.3.3.5.1.4 om andre skatter, der skal lægges til eller trækkes fra samlet dødsboskat og aktieskat.
Beløbet vedrører skatteværdien af negativ saldoværdi for
som
hvor en ejendom
Skatteværdien beregnes som 22 procent af det beløb, der er modregnet i tabet.
Når afdøde har solgt en ejendom, der er omfattet af reglerne i bobeskatningsperioden, indgår skatteværdien på 22 procent som en foreløbig indkomstskat, når Skattestyrelsen beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.
Dødsboskatteloven har ingen særregler om acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
Se afsnit C.C.2.4.5.3 om salg af landbrugs- eller skovejendomme mv. og betalingsrettigheder, leveringsrettigheder for sukkerroer og mælkekvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 C.
Beløbet er en godtgørelse vedrørende biblioteksafgift, der indgår i virksomhed, som bliver beskattet efter virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Når dødsboet skiftes, er beløbet ikke relevant, fordi et dødsbo ikke kan bruge virksomhedsordningen for bobeskatningsperioden. Se dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Seniornedslagsloven seniornedslagsloven omhandler personer, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år. Loven er således tidsbegrænset.
Afsnittet om skattenedslag for seniorer i C.E.10 bliver ikke længere opdateret. Der henvises derfor til Den juridiske vejledning 2020-2 afsnit C.E.10 med tilhørende underafsnit for information omkring reglerne om nedslag efter seniornedslagsloven.
Se afsnit C.E.3.3.5.2.2 om beløb, der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter i bobeskatningsperioden.
Se også afsnit C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.