Dette afsnit beskriver, hvornår et dødsbo kan beregne passivpost.
Se afsnit C.E.14 om definition af passivpost.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3.1.1 om definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Reglen omfatter også dødsboer, der beskattes efter reglerne om uskiftede boer i dødsboskattelovens afsnit III, når der sker udlodning med succession til legatarer og/eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger. Se afsnit C.E.4.2.5.2 om udlodning.
Når dødsboet udlodder aktiver med succession, kan dødsboet beregne passivposter til at udligne den overtagne skatteforpligtelse. Passivposten trækkes fra, når den afgiftspligtige arvebeholdning gøres op. Dødsboet kan også beregne passivposter vedrørende en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der stammer fra den længstlevendes egen andel af fællesboet. Se boafgiftslovens § 13 a, stk. 1.
Passivposter bruges også, når skifteretten eller bobestyreren beregner bo- og tillægsboafgift, idet de trækkes fra den afgiftspligtige arvebeholdning. Passivposterne anses for udlagt sammen med aktivet og kan desuden - afhængig af parternes aftale - bruges, når dødsboet beholdning fordeles internt mellem arvingerne. Se bemærkningerne til § 1, nr. 19 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).
Passivposten vedrørende de aktiver, der - før, under og efter skiftet - tilhører den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet, trækkes fra ved opgørelsen af
Se bemærkningerne til § 2, nr. 5 i 1998-99 - L 87 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove mv.
Ved beskatning af dødsboer har passivposterne kun betydning i ganske specielle situationer, fx ved begrænsninger i adgangen til succession efter dødsboskattelovens § 37, stk. 2. Se afsnit C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge m.m. og afsnit C.E.3.3.4.3.1 om beskatning i dødsboet ved udlodning uden succession.
Se afsnit
Når dødsboet ved sin værdiansættelse af et aktiv har taget hensyn til den overtagne skatteforpligtelse, kan dødsboet ikke samtidig beregne passivpost efter boafgiftslovens § 13 a, sådan at der gives dobbelt nedslag for den overtagne skatteforpligtelse Se SKM2011.406.SKAT om værdiansættelse ved overdragelser med succession.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2021.114.LSR | Sagen drejede sig om opgørelsen af passivposten i forbindelse med arveudlæg af anparter, som blev udlagt med succession. Landsskatteretten fandt, at det i overensstemmelse med praksis herom er muligt at opgøre kursværdien af den udskudte skat i stedet for at anvende boafgiftslovens § 13 a til at opgøre passivposten. Ved den konkrete vurdering af kursværdien af den udskudte skat fandt Landsskatteretten på baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der kunne anvendes en efter-skat-rente på 2,6 % og en tidshorisont på 20 år, således at kursværdien blev fastsat til kurs 60. Landsskatteretten fandt herved, at der ved en fastsættelse af kursværdien til kurs 60 var taget passende hensyn til, at anparterne blev udlagt med succession. | |
| SKM2014.871.LSR | Der kunne ikke ske succession i konto for opsparet overskud, da der ikke kunne succederes i den virksomhed, som kontoen vedrørte. Der skulle derfor beregnes passivpost efter boafgiftslovens § 13 a. | |
| Styresignaler | ||
| Ved overdragelse med succession kan dødsboet tage hensyn til udskudt skat med den største af beløbene:
| Styresignal der følger op på Landsskatterettens kendelse SKM2008.876.LSR | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.