Afsnittet handler om konsekvenserne af, at der ikke stilles sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, fx strafansvar eller hæftelsesansvar for ledelsen, daglige bøder eller nedlæggelse af fogedforbud
Afsnittet indeholder:
Stilles sikkerheden efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering. Se opkrævningslovens § 11, stk. 9, 2. pkt.
Det følger af opkrævningslovens § 11, stk. 10, at meddelelse om, at registreringen er nægtet, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der desuden skal oplyse, at
►Virksomheder, der er blevet nægtet registrering, fordi de ikke har stillet den krævede sikkerhed, skal registreres i Skattestyrelsens såkaldte "træskoregister".
Registeret omfatter alle registreringsnægtelser, dvs. både selskaber og enkeltmandsvirksomheder, og både efter opkrævningslovens § 11 og momslovens § 62 a.
Formålet med registeret er at lette Skatteforvaltningens administration af virksomheder, der er nægtet registrering. Registeret skal sikre, at en virksomhed, der allerede er nægtet registrering, ikke kan opnå registrering ved behandling af en ny registreringsanmodning, hvor virksomhedens hjemsted er ændret.◄
Registeret må kun indeholde oplysninger om personer
Registeret indeholder identifikationsoplysninger, dvs. navne- og adresseoplysninger samt identifikationsnummer (CVR og CPR-nummer) på juridiske og fysiske personer, der enten ejer en personlig virksomhed eller står bag et selskab.
Registeret indeholder administrative oplysninger herunder
både virksomheden og den eller de personer, der har udløst kravet om sikkerhedsstillelse, indberettes til registeret.
Registrering i registeret er omfattet af artikel 13 i Databeskyttelsesloven◄
►◄
Ejeren eller den ansvarlige ledelse af en virksomhed må ikke indlede driften af virksomheden, hvis virksomhedens registrering er nægtet efter OPKL § 11, stk. 9, eller en eller flere andre skatte- og afgiftslove. Se opkrævningslovens § 11, stk. 11.
Hvis virksomheden er nægtet registrering efter opkrævningsloven, er det strafbart at drive virksomheden. Efter opkrævningslovens § 17 kan overtrædelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre forholdet kan henføres til straffelovens § 289, der har en strafferamme på 8 år.
Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at virksomheden skal strafforfølges, fordi den fortsætter med at drive virksomhed, selvom den er nægtet registrering, skal der gennemføres kontrol i virksomheden og foretages ansvarsvurdering på samme måde som i andre uregistrerede virksomheder.
Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter opkrævningslovens bestemmelser, hæfter for de skatter og afgifter, der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
Den solidariske hæftelse kan pålægges administrativt med hjemmel i opkrævningslovens § 10 b.
►◄
Se også afsnit A.D.6 Nulstilling og erstatningsansvar
Skatteforvaltningen kan give ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden påbud om at efterleve forbuddet mod at indlede virksomhedens drift, efter at registreringen er nægtet. Skatteforvaltningen kan desuden pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse daglige bøder efter opkrævningslovens § 18 a, indtil påbuddet efterleves.
►De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.◄
Påbuddet skal
Se opkrævningslovens § 11, stk. 11.
Fortsætter virksomheden, selvom registrering er nægtet, kan det overvejes at bede fogedretten om at træffe midlertidig afgørelse om forbud og påbud mod virksomhedens drift. Se afsnit A.D.15.
Se fx SKM2007.260.BR, der dog omhandler et fogedforbud på baggrund af en nægtelse af registrering efter den ophævede bestemmelse i opkrævningslovens § 11 a. Se også SKM2014.644.VLR, der dog udtaler, at betingelserne for nedlæggelse af fogedforbud efter de tidligere regler herom ikke var opfyldte, blandt andet fordi fogedforbuddet først blev begæret ca. et år efter at SKAT blev opmærksom på, at virksomheden drev uregistreret virksomhed.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| Landsretsdomme | ||
| SKM2014.644.VLR | A fortsatte med at drive registreringspligtig virksomhed, efter SKAT havde inddraget virksomhedens registreringer. A forklarede, at han i 2010 var i tvivl om, hvilke leverancer der efter momsloven var momspligtige, og at han bl.a. søgte tvivlen afklaret ved henvendelse til SKAT, herunder ved e-mailkorrespondance med en skattemedarbejder. Retten lagde til grund, at A drev uregistreret registreringspligtig virksomhed i en periode i 2010. Uanset om det var begrundet i berettiget tvivl om momsreglerne, fandt landsretten det ikke sandsynliggjort, at A på tidspunktet for fogedforbuddet havde til hensigt at drive uregistreret registreringspligtig virksomhed. Betingelserne i dagældende RPL § 642, nr. 2, for nedlæggelse af fogedforbud var derfor ikke opfyldt. Henset til karakteren af det forbud, som SKAT ønskede nedlagt, samt til at der forløb mere end 1 år, fra SKAT blev opmærksom på, at A i 2010 havde drevet uregistreret registreringspligtig virksomhed, til fogedforbudsbegæring blev indgivet, fandt landsretten, at SKAT ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at formålet med forbudsbegæringen ville have været forspildt, hvis man havde gjorde sin ret gældende ved almindelig rettergang. Betingelserne for nedlæggelse af fogedforbud i dagældende RPL § 642, nr. 3, var derfor heller ikke opfyldt. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2007.260.BR | Et revisionsfirma stillede ikke den krævede sikkerhed efter (den nu ophævede) OPKL § 11 a. Selskabet blev nægtet registrering. Trods dette fortsatte virksomheden med at drive virksomhed. Der blev derfor nedlagt fogedforbud mod at drive registreringspligtig virksomhed | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.