Afsnitter handler om forældelse af gæld, der genopstår ved en afgørelse om tilbagekaldelse af en eftergivelse.
Afsnittet indeholder:
I forbindelse med indførelsen af regler om tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse, er der ved lov nr. 238 af 3. februar 2026 ligeledes indført regler, der regulerer forældelsen af den gæld, der genopstår som følge af en afgørelse om tilbagekaldelse af en eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, og tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 15 a om ret og pligt-ordningen.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 4 og § 15 a, stk. 12, som indsat ved § 1, nr. 3 og nr. 5 i lov nr. 238 af 3. februar 2026.
Hvordan forældelsen skal regnes for den genopståede gæld, afhænger bl.a. af, hvilken type fordring der er tale om, og
Se også gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2-5-6 pkt., som er indsat ved § 1, nr. 1 i lov nr. 238 af 3. februar 2026.
Se mere om overdragelse i afsnit G.A.3.4.7.8.1 Overdragelse af fordringer, i forbindelse med eftergivelse.
Fordringer, der genopstår ved en tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse, og som var
er omfattet af gældsinddrivelseslovens regler om fordringskomplekser.
Se afsnit G.A.2.4 Forældelse af fordringer under inddrivelse, for mere om forældelse efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, herunder begrebet ’’fordringskomplekser’’.
Forældelsesfristen for disse fordringer bestemmes af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3, idet afskrivningen ophæves og gælden genopstår. Det betyder, at den genopståede del af fordringen igen indgår i fordringskomplekset med den forældelsesfrist, der var gældende for fordringskomplekset efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2, på tidspunktet for ophævelse af afskrivningen, dvs. tidspunktet for afgørelsen om tilbagekaldelse af eftergivelsen.
Forældelse kan dog tidligst indtræde 6 måneder efter, at restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om tilbagekaldelse af afgørelsen om eftergivelse.
Se gældsinddrivelseslovens § 15 stk. 5, 1. pkt. og § 15 a, stk. 13, 1. pkt.
Fordringer, der er modtaget og registreret som værende under inddrivelse i et andet inddrivelsessystem end PSRM eller DMI, omfattes ikke af de særlige forældelsesregler om fordringskomplekser i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2.
Forældelsesfristen for disse fordringer, der var under inddrivelse, da gælden blev eftergivet og efterfølgende genopstår, skal regnes fra den sidste rettidige betalingsdag efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15 a, stk. 11, og bestemmes af forældelsesloven som den frist, der gjaldt, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet. Dette gælder uanset om fordringen bortfaldt ved eftergivelse eller blev nedsat.
I tilfælde, hvor eftergivelsen gik ud på en nedsættelse af gælden, gælder denne forældelsesfrist både for den del af fordringen, der blev eftergivet, og genopstår som følge af tilbagekaldelse, og den del af fordringen, der ikke blev nedsat og stadig måtte bestå helt eller delvist.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5, 1. og 2., pkt. og 15 a, stk. 13, 1. og 2. pkt.,
Ved en delvis eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 14, eller nedsættelse af gælden efter gældsinddrivelsesloven § 15 a, stk. 9, vil der således gælde den samme forældelsesdato for den genopståede fordring, og den del af fordringen, der ikke blev nedsat ved eftergivelsen.
Gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse, og ikke var modtaget til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, men efterfølgende er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 5. og 6. pkt.,
genopstår hos restanceinddrivelsesmyndigheden og anses for at være under inddrivelse.
Forældelsesfristen for den genopståede gæld reguleres herefter af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, og regnes fra sidste rettidige betalingsdato, efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15, stk. 11.
Det betyder, at fordringerne som udgangspunkt får en forældelsesfrist på 3 år, regnet fra sidste rettidige betalingsdato.
Hvis fordringen ved modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden er registreret i et inddrivelsessystem, der ikke omfattes af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, bestemmes den nye forældelsesfrists længde af forældelsesloven.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5, 3. pkt. og § 15 a, stk. 13, 2. pkt.
Den del af en fordring der er eftergivet og den del af fordringen, der evt. fortsat måtte bestå, får én og samme forældelsesdato.
Forældelsesfristen for bøder regnes fra sidste rettidige betalingsdato efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3.
Forældelsesfristens længde bestemmes af straffelovens § 97 a, ud fra bødens oprindelige størrelse. Det vil sige, at bøden får en ny forældelsesfrist på 5 år, fra sidste rettidige betalingsdato, hvis den oprindeligt var på 10.000 kr. eller derunder, mens bøden får en ny forældelsesfrist på 10 år, hvis den oprindeligt var over 10.000 kr.
Den nye forældelsesfrist gælder for hele fordringen, uanset om fordringen er eftergivet helt eller delvist efter gældsinddrivelseslovens § 14. Det vil sige, at både den del af fordringen, der genopstår som følge af en tilbagekaldelse af afgørelsen om eftergivelse, og den del af fordringen, der evt. ikke blev eftergivet, og stadig måtte bestå, får samme forældelsesfrist, der beregnes fra sidste rettidige betalingsdato.
Ovenstående gælder, uanset om bøden på tidspunktet, da restanceinddrivelsesmyndigheden traf afgørelse om eftergivelse, var under inddrivelse, eller senere blev overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afskrivning og evt. afdragsvis betaling af den del af bøden, som ikke blev eftergivet.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5, 1. og 3. pkt.
Gæld, der genopstår ved en tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse, og som ikke var modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, og heller ikke efterfølgende er modtaget til inddrivelse i medfør af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 5. eller 6. pkt., genopstår under opkrævning.
For de fordringer, der genopstår, regnes en ny forældelsesfrist fra sidste rettidige betalingsdato efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15, stk. 11. Dette gælder for hele fordringen, dvs. både den eftergivne og eventuelt ikke eftergivne del af en fordring.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5, 4. pkt. og § 15 a, stk. 11, 4. pkt.
Forældelsesfristens længde for genopståede fordringer, der bortfaldt helt ved eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13 eller § 15 a, bestemmes af den forældelsesfrist, der gjaldt for den pågældende fordring, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet.
Det betyder, at den forældelsesfrist, der gjaldt for den pågældende fordring, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet, skal finde anvendelse.
Se gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5, 4. pkt. og § 15 a, stk. 11, 4. pkt.
Forældelsesfristens længde for den genopståede del af en fordring, der er nedsat i forbindelse med en afgørelse om eftergivelse, bestemmes af den forældelsesfrist, der på den sidste rettidige betalingsdato, gælder for den del af fordringen, der ikke blev nedsat ved eftergivelsen. Det betyder, at hele fordringen får den samme forældelsesfrist.
Dette gælder uanset om fordringen blev nedsat som led i en delvis eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 14 eller ved eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 15, a, stk. 9, nr. 2.
Hvis fordringshaver, for den del af gælden, der ikke blev nedsat ved eftergivelse, har opnået et særligt retsgrundlag, der efter forældelseslovens § 5 giver fordringen en 10-årig forældelsesfrist, er det denne 10-årige forældelsesfrist, der vil skulle anvendes for både den genopståede del af fordringen og den del, der ikke blev nedsat ved eftergivelsen.
Skemaet viser en samlet oversigt over, hvordan genopstået gæld forælder efter gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 5 og § 15 a, stk. 13.
| Fordringen er … | Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og længde | |
| Overdraget til inddrivelse og genopstår under inddrivelse | Fordringer omfattet af reglerne om fordringskomplekser | Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt og forældelsesfristens længde reguleres af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 3. |
| Bøder | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*, og bestemmes af straffelovens § 97 a ud fra bødens oprindelige størrelse. | |
| Andre fordringer | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*. Forældelsesfristens længde reguleres af forældelseslovens regler. | |
| Overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afskrivning eller afdragsvis betaling af restgælden, og genopstår under inddrivelse | Fordringer omfattet af reglerne om fordringskomplekser | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*, og forældelsesfristen reguleres af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4. Forældelsesfristen er herefter som udgangspunkt 3 år. |
| Bøder | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*, og bestemmes af straffelovens § 97 a ud fra bødens oprindelige størrelse. | |
| Andre fordringer | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*. Forældelsesfristens længde reguleres af forældelseslovens regler. | |
| Under opkrævning og genopstår derfor under opkrævning | Fordringer bortfaldet ved eftergivelse | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*. Forældelsesfristens længde bestemmes af den forældelsesfrist, der gjaldt for den pågældende fordring, da afgørelsen om eftergivelse blev truffet. |
| Fordringer nedsat ved eftergivelse | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*. Forældelsesfristens længde bestemmes af den forældelsesfrist, der på den sidste rettidige betalingsdato* gælder for den del af fordringen, der ikke blev nedsat ved eftergivelsen. | |
| Bøder | Forældelsesfristen regnes fra sidste rettidige betalingsdato*. Forældelsesfristens længde bestemmes af straffelovens § 97 a ud fra bødens oprindelige størrelse. | |
*Sidste rettidige betalingsdato som fastsat i gældsinddrivelseslovens § 15, stk. 3 og § 15 a, stk. 11.◄
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.