Dette afsnit handler om reglerne for godtgørelse af CO2-afgiften for afgiftsberigtigede brændsler, hvor der er sket fangst og geologisk lagring af CO2 (Carbon Capture Storage - CCS). Afsnittet nævner også, at EU’s minimumsafgifter skal overholdes, men at det sker via energiafgifterne, hvis CO2-afgiften kommer under EU’s minimumsafgift. Disse nye regler fremgår af lov nr. 1489 af 10. december 2024. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2025.

Afsnittet indeholder:

• Regel, formål og grundlag
• Hvad er CCS
• Virksomheder omfattet af muligheden for godtgørelse af CO2-afgiften ved CCS
• Opgørelse af godtgørelse
• Godtgørelse og aftalens indhold
• Fakturering ved salg af varme og kulde, hvor der er sket godtgørelse

Regel, formål og grundlag

En momsregistreret virksomhed kan fra den 1. januar 2025 få godtgørelse af CO2-afgiften af afgiftspligtige produkter i det omfang, at der er sket fangst og geologisk lagring af CO2 fra udledningen ved afbrændingen af CO2-afgiftspligtige produkter hos virksomheden (CCS).

Reglerne har til formål at fremme anvendelsen af CCS ved, at der ikke skal betales CO2-afgift af afgiftspligtige brændsler i det omfang, at der sker fangst og geologisk lagring af CO2.

Se CO2AL § 9 f, som indsat ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 .

I medfør af CO2AL § 9 f, stk. 4 er udstedt bekendtgørelse nr. 1504 af 10. december 2024 om aftaler om tilbagebetaling af CO2-afgift ved fangst og geologisk lagring af CO2.

Hvad er CCS

CCS er en teknologi, der består i fangst af CO2 fra punktkilder, evt. tryksætning eller fordråbning med henblik på transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet geologisk formation til permanent lagring.

De gældende regler om geologisk lagring af CO2 findes i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter undergrundsloven) og i bekendtgørelse nr. 845 af 26. juli 2024 om geologisk lagring af CO2 m.v. (herefter CCS-bekendtgørelsen). De danske regler om geologisk lagring af CO2 er indført bl.a. som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid med senere ændringer (herefter CCS-direktivet).

Virksomheder omfattet af muligheden for godtgørelse af CO2-afgiften ved CCS

Det er en forudsætning for godtgørelsen, at virksomheden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om fangst af virksomhedens udledning af CO2 med henblik på geologisk lagring.

Virksomheden skal være momsregistreret.

Muligheden for godtgørelse af CO2-afgiften omfatter momsregistrerede virksomheder, dvs. momsregistrerede virksomheder både indenfor og udenfor kvotesektoren.   

Det er ikke et krav, at virksomheden selv foretager fangsten. Der kan ikke ydes godtgørelse af CO2-afgift, der ikke er betalt.

Opgørelse af godtgørelse

Afgiften efter CO2-afgiftsloven pålægges afgiftspligtige brændsler på grundlag udledningen af CO2 ved afbrænding og fast afgiftsniveau opgjort pr. ton CO2.

Godtgørelsen af CO2-afgiften sker ved at beregne, hvor stor en andel af virksomhedens udledning af CO2, som er fanget og geologisk lagret, og afgiften reduceres forholdsmæssigt.

Opgørelsen skal foretages pr. anlæg, som er omfattet af aftalen om fangst og lagring af CO2. Opgørelsen skal foretages pr. måned.

Virksomhederne skal opgøre mængden af CO2, som er fanget og geologisk lagret. Afgiften kan tilbagebetales fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted.

Virksomheden skal også opgøre virksomheden samlede udledning af CO2 på tidspunktet lige inden, at der sker fangst.

Opgørelserne omfatter al CO2, dvs. fx også CO2 fra ikke-afgiftspligtige brændsler.

Opgørelsen skal ske i overensstemmelse med de krav til måling mv., der fremgår af de til enhver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Se afsnit E.A.4.9 om CO2e-emissionsafgiften.

Dvs. at virksomheden for hver måned skal foretage opgørelserne i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner fra de aktiviteter, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF (MR-forordningen) med senere ændringer.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder med CCS skal også opgøre andelen af CO2 til CCS efter reglerne i MR-forordningen, som om virksomheden var omfattet af reglerne.

Godtgørelsen beregnes på grundlag af den indeholdte afgift, der kan opgøres for de i måneden forbrugte energiprodukter, før tilbagebetaling som følge af CCS.

Godtgørelsen opgøres til det beløb, der fremkommer ved at gange den CO2-afgift, der kan opgøres for de i måneden forbrugte energiprodukter, dvs. før godtgørelsen efter CCS-reglerne, med en fordelingsfaktor for måneden. Fordelingsfaktoren for måneden opgøres ved at dividere den samlede fangede mængde CO2 med den samlede udledning af CO2.

Fordelingsfaktoren angiver således andelen af CO2, som er fanget og geologisk lagret.

Eksempel

En virksomhed anvender i en afgiftsperiode både stenkul, der er afgiftspligtigt efter CO2-afgiftsloven, og halm i rene læs, der ikke er afgiftspligtigt, i et anlæg, der er omfattet af en aftale om fangst og geologisk lagring af CO2.

Den samlede CO2-udledning fra stenkul og halm inden fangstpunktet kan opgøres efter reglerne i MR-forordningen til 800 ton CO2. Den fangede mængde fra anlægget kan opgøres til 300 ton CO2.

Fordelingsfaktoren findes ved at dividere den fangede mængde med den udledte mængde, og afgiftsberegningen er denne

300 ton/800 ton = 0,375

Fordelingsfaktoren vil dermed være 0,375 for det konkrete anlæg i måneden.

Har virksomheden forbrugt 3.000 GJ vedrørende stenkul i afgiftsperioden, hvor afgiftssatsen er 100 kr. pr. GJ (eksempel - en fiktiv afgiftssats), vil afgiften for CO2 fra dette forbrug udgøre 300.000 kr. inden fangst og lagring. Har virksomheden samtidig brugt 3.000 GJ af et energiprodukt, der ikke er afgiftspligtigt efter CO2-afgiftsloven, vil afgiften fra dette forbrug udgøre 0 kr.

Fordelingsfaktoren ganges med virksomhedens samlede afgift for måneden på 300.000 kr.

300.000 kr.*0,375=112.500 kr.

Virksomheden vil dermed kunne angive et fradrag i sin CO2-afgiftsbetaling svarende til en godtgørelse på 112.500 kr. Virksomheden ender derfor med for afgiftsperioden netto at betale 300.000 kr. - 112.500 kr.=187.500 kr. i CO2-afgift efter CO2-afgiftsreglerne for CCS.

Bemærk at EU’s minimumsafgifter skal overholdes, men at det sker via energiafgifterne, hvis CO2-afgiften ikke overholder EU’s minimumsafgift. Se afsnit E.A.4.6.1.7.

Godtgørelse og aftalens indhold

Godtgørelse kan ske fra tidspunktet, hvor fangsten har fundet sted. Dermed vil virksomheder kunne anmode om godtgørelse af afgift fra det tidspunkt, hvor fangsten er sket, selv om den fangede CO2 endnu ikke er geologisk lagret.

Hvis der ikke sker geologisk lagring efter fangsten, vil virksomheden ikke være berettiget til at få afgiften vedrørende den fangede CO2 godtgjort. Afgørende for, om der er krav på at få afgiften vedrørende den fangede CO2 godtgjort, vil være, om den fangede CO2 lagres i overensstemmelse med aftalevilkårene. Enforsinkelse eller tidsforskydning mellem fangsttidspunktet og lagringstidspunktet, hvis denne er forenelig med aftalen,  medfører ikke, at virksomheden ikke kan få godtgjort afgiften af den fangede CO2.

I medfør af CO2AL § 9 f, stk. 4, som indført ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 er udstedt bekendtgørelse nr. 1504 af 10. december 2024 om aftaler om tilbagebetaling af CO2-afgift ved fangst og geologisk lagring af CO2. Bekendtgørelsen fastlægger bl.a. nærmere krav til indhold i den aftale, som en fangstvirksomhed skal indgå med Skatteforvaltningen. Aftalen er en forudsætning for tilbagebetaling af CO2-afgiften ved fangst og lagring af CO2, jf. CO2AL § 9 f, stk. 1, som indført ved lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, hvad aftalen skal:

1. Indeholde en teknisk beskrivelse af de energianlæg og anlæg til CO2-fangst, der ligger til grund for aftalen, herunder en beskrivelse af målepunkter og dataopsamlingssystem. 
2. Indeholde en beskrivelse af metoden for opgørelse af den samlede mængde CO2 i røggassen inden fangst af CO2 samt af metoden for opgørelse af den samlede mængde fangede CO2 i henhold til § 9 f, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
3. Være betinget af, at opgørelsen af den samlede mængde CO2 i røggassen inden fangst af CO2 og den fangede mængde CO2 sker i overensstemmelse med de til enhver tid gældende EU-regler om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner, jf. § 9 stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Dette gælder, uanset om en virksomhed har aktiviteter omfattet af kvoteordningen. En ikke-kvoteomfattet virksomhed vil derfor også skulle udarbejde en verificeret udledningsrapport, som skal godkendes af Energistyrelsen.
4. Være betinget af, at virksomheden som en betingelse for at få tilbagebetalt CO2-afgift af den fangede mængde skal kunne dokumentere, at den fangede mængde CO2 enten er geologisk lagret eller overdraget til tredjepart med henblik på geologisk lagring, og at dokumentation kan ske ved fremvisning af aftale om geologisk lagring eller ved fremvisning af aftale med tredjepart, der har fået overdraget den fangede CO2 med henblik på geologisk lagring. I tilfælde af overdragelse af fanget CO2 til tredjepart kan overdragelse alene ske til transportører af CO2 og lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF. Ved overdragelse af fanget CO2 til tredjepart skal virksomheden sikre, at verificeret udledningsrapport, der er godkendt af Energistyrelsen, for tredjeparten, samt eventuelle efterfølgende led, kan fremvises for Skatteforvaltningen således, at den geologiske lagring af den fangede CO2 endeligt dokumenteres.
5. Være betinget af, at den geologiske lagring skal være foretaget inden for en rimelig frist efter fangst af CO2, der fastsættes i aftalen, jf. dog 2. og 3. pkt. Skatteforvaltningen kan tillade, at den fastsatte frist for geologisk lagring forlænges i tilfælde af særlige omstændigheder, herunder uforudsete hændelser hos transportør m.v. En sådan tilladelse kan alene gives, hvis virksomheden hurtigst muligt orienterer Skatteforvaltningen om de særlige omstændigheder efter, at disse er kommet virksomheden til kundskab.
6. Beskrive konsekvenser ved manglende overholdelse af aftalens vilkår, herunder at aftalevirksomheden skal tilbagebetale den efter § 9 f, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter tilbagebetalte afgift til Skatteforvaltningen, hvis det efterfølgende konstateres, at der ikke er sket geologisk lagring af den fangede mængde CO2, jf. § 4, stk. 1, jf. dog 2. pkt. Udslip eller udledning efter overdragelse til 3. part medfører ikke, at virksomheden skal tilbagebetale afgiften.

Skatteforvaltningen kan indgå en aftale med virksomheden før Energistyrelsen har godkendt metoden til opgørelse af den samlede CO2 i røggassen inden fangst af CO2 samt metoden til fangst af CO2. Det er en forudsætning for indgåelsen af aftalen, at Energistyrelsen har godkendt eller efterfølgende godkender metoderne, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Uanset om fangst af CO2 foretages af aftalevirksomheden selv eller af en anden virksomhed, der er betalt herfor, kan aftalevirksomheden opnå tilbagebetaling af afgift, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

I bekendtgørelsens § 2 er følgende definitioner:

1. CO2-fangst: En aktivitet, der går ud på at opsamle CO2 i røggas fra punktkilder, som ellers ville blive udledt, med henblik på transport og geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
2. Transport af CO2: Transport af CO2 med henblik på geologisk lagring i et lagringsanlæg, som er godkendt i henhold til direktiv 2009/31/EF.
3. Geologisk lagring af CO2: Geologisk lagring af CO2 som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2009/31/EF.
4. CO2-fangst og -lagring: Teknologi, der består i at opsamle CO2 fra energianlæg, herefter eventuelt komprimeret på gasform eller nedkølet til flydende væske for at lette transporten til placering i egnet permanent geologisk lager.

Fakturering ved salg af varme og kulde, hvor der er sket godtgørelse

I § 5 i bekendtgørelse nr. 1504 af 10. december 2024 om aftaler om tilbagebetaling af CO2-afgift ved fangst og geologisk lagring af CO2 fremgår følgende krav til faktureringen af kulde og varme, hvis en virksomhed har fået godtgørelse som følge af CCS:

1. Virksomheder, som leverer varme eller kulde, må ikke påføre fakturaen oplysninger om CO2-afgift, som virksomheder har fået tilbagebetalt som følge af CCS. Virksomheden skal mindst en gang årligt ved fakturering til aftagere af varme eller kulde angive oplysninger, som aftagere kan anvende til at fastslå og dokumentere, i hvilket omfang aftagere vil kunne opnå tilbagebetaling af afgift efter energiafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.
2. Virksomheder, som leverer varme eller kulde, skal på fakturaen oplyse:
   1. At virksomheden har indgået aftale med Skatteforvaltningen om reduktion af CO2-afgiften grundet fangst og lagring af CO2 efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   2. Den faktisk betalte CO2-afgift for den leverede varme eller kulde efter fradrag af afgift, der tilbagebetales efter § 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
3. Ved levering af varme eller kulde til momsregistreret virksomhed, og når fremstillingen af varmen eller kulde er kvoteomfattet, skal det fremgå af fakturaen, om afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem overstiger eller er lige EU’s minimumsafgifter jf. § 11 a, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 10 a, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 a, stk. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Er afgiften af de anvendte afgiftspligtige brændsler ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028, 670/750 i 2029 og 1 i 2030 og frem mindre end EU’s minimumsafgifter, skal forskellen fremgå.

Se også punktet om CO2-fangst i E.A.4.6.4.2 Forbrug af varme og energiprodukter.