Afsnittet handler om de objektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Afsnittet indeholder:
Ejerbegrebet for juridiske personer ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 4
Skatteforvaltningen kan stille krav om sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person som er
er, eller som inden for de seneste 5 år har været
der med hensyn til skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden har
der hidrører fra driften af den anden virksomhed, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden.
Den usikrede og ubetalte restance eller tabet skal vedrøre
►◄
Det bemærkes, at tabet eller opbygningen af den usikrede restance på mere end 50.000 kr. til Skatteforvaltningen skal være sket, efter at personen fik den nævnte tilknytning til virksomheden.
Det er endvidere en betingelse for at kunne pålægge virksomheden at stille sikkerheden, at den usikrede restance er »ubetalt«, dvs. at en usikret restance, der i mellemtiden er blevet betalt af virksomheden, ikke vil kunne give anledning til et pålæg om sikkerhedsstillelse.
Bestemmelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, nr. 1, omfatte også tilfælde, hvor en fysisk eller juridisk person inden for de seneste 5 år uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-systemer reelt har deltaget i ledelsen af en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skatteforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.
Bestemmelsen tage dermed højde for, at der har været en række sager med brug af stråmænd, hvor formålet har været at skjule de personer, der står bag økonomisk svindel og skatteunddragelse.
Formuleringen »deltager i ledelsen af virksomheden« svarer således indholdsmæssigt til formuleringen »reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden«.
Afgrænsningen af, hvem der kan anses for at have "deltaget i ledelsen af en virksomhed", vil være den samme som efter konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., om konkurskarantæne.
Det indebærer bl.a., at en person vil skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, når vedkommende i Erhvervsstyrelsens it-system har været registreret som:
Dette gælder, uanset om den pågældende faktisk har varetaget hvervet i den relevante periode, eller om den pågældende f.eks. har været "stråmand".
Ved en stråmand forstås en person, der f.eks. registreres og officielt fremstår som direktør, bestyrelsesmedlem eller lignende, men at ledelsen reelt er blevet udøvet af en anden person. En stråmand har således ikke noget at sige i forhold til det konkrete selskab, da det er en eller flere bagvedliggende personer, der bestemmer over selskabet. Det er dog en forudsætning, at den pågældende har accepteret hvervet (registreringen) som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, eller at den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod. Det vil i den forbindelse efter omstændighederne kunne indgå i bevisbedømmelsen, hvis en person ikke fremkommer med relevante oplysninger, som kan understøtte den pågældendes forklaring om, at den pågældende - uagtet at andre oplysninger i sagen indikerer det modsatte - ikke havde accepteret hvervet (registreringen).
Det indebærer endvidere, at en person vil skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis personen reelt var fratrådt som direktør, bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem i den relevante periode, men først efterfølgende afregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system. En sådan person vil således skulle anses for at have »deltaget i ledelsen af en virksomhed« i den relevante periode, hvis den pågældende havde accepteret at forblive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, eller hvis den pågældende i det mindste var bekendt med registreringen og ikke har gjort indsigelse herimod.
I SKM2018.27.LSR, fandt Landsskatteretten således, at det var med rette, at Skatteforvaltningen havde stillet krav om sikkerhed ved et selskabs registrering for pligter, da Skatteforvaltningen havde skabt formodning om, at direktørens familiemedlem reelt skulle stå for driften af selskabet. Sådan som sagen forelå oplyst for Landsskatteretten, måtte det efter Landsskatterettens opfattelse, påhvile selskabet at fremlægge oplysninger, der kunne afkræfte Skatteforvaltningens formodning, hvilket selskabet ikke gjorde.
►En vurdering af, om en person kan anses for reelt at deltage i ledelsen af en virksomhed uden at være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, vil svare til vurderingen, der foretages af Erhvervsstyrelsen i forhold til konkurslovens § 157, stk. 1, 1. pkt., der omhandler konkurskarantæne.◄
►Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om:
►Det vil bero på en konkret vurdering, om en person kan anses for reelt at have deltaget i ledelsen af en virksomhed, selv om personen ikke har været registreret som en del af virksomhedens ledelse i Erhvervsstyrelsens it-systemer.◄
En person, der alene er registreret som suppleant til bestyrelsen eller tilsynsrådet, er ikke i kraft af selve hvervet og registreringen som suppleant omfattet. ►Hvis vedkommende i den relevante periode faktisk har udøvet hvervet som bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem, fx. fordi det faste bestyrelsesmedlem eller tilsynsrådsmedlem har haft forfald, vil suppleanten dog kunne være omfattet.◄
►◄
En person vil endvidere skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis vedkommende har deltaget i ledelsen af en filial af en udenlandsk erhvervsvirksomhed.
Efter selskabsskattelovens § 112, stk. 5, kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab være direktør i et rederiaktieselskab. I relation til opkrævningslovens § 11, stk. 2, vil indehaveren af enkeltmandsfirmaet henholdsvis interessenterne i interessentskabet i givet fald være at anse som deltagere i ledelsen af det pågældende rederiaktieselskab.
En person vil herudover skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden, hvis vedkommende faktisk har udøvet en direktørs eller et bestyrelsesmedlems eller tilsynsrådsmedlems beføjelser i virksomheden. En person, der har udøvet sådanne beføjelser, men hvis ledelsesmæssige rolle på grund af virksomhedens form ikke er undergivet registrering i Erhvervsstyrelsens it-system - dvs. ledere af enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber, medmindre samtlige interessenter henholdsvis komplementarer er kapitalselskaber - vil således være omfattet.
Endelig vil en person skulle anses for at have deltaget i ledelsen af virksomheden i tilfælde, hvor en virksomheds ledelse er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men hvor registreringen helt eller delvist ikke svarer til de faktiske forhold. Det vil således blandt andet omfatte den, der i en stråmandskonstruktion ikke er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, men som reelt deltager i ledelsen af virksomheden.
►◄
Hvis den virksomhed, der anmelder sig til registrering, er et selskab, en fond eller en forening m.v., eller hvis den usikrede restance/tabet vedrører en af disse virksomhedsformer, anses følgende personkredse som ejer:
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.