Dette afsnit omhandler retsvirkningerne af en forebyggende rekonstruktion.
Afsnittet indeholder:
Konkurslovens § 12, stk. 1-3, finder anvendelse i forebyggende rekonstruktioner, såfremt der er beskikket en rekonstruktør. Se konkurslovens § 9 d, stk. 1.
At konkurslovens § 12, stk. 1-3, finder anvendelse betyder, at
En rekonstruktør i en forebyggende rekonstruktion har ikke alle de beføjelser, som en rekonstruktør i en almindelig rekonstruktion har. Medvirker skyldner ikke til at frembringe de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre en forebyggende rekonstruktion, må rekonstruktøren anmode skifteretten om at bringe den forebyggende rekonstruktion til ophør. Se G.A.3.4.2.4 Ophør af en forebyggende rekonstruktion.
Konkurslovens § 12 c, § 12 f og § 12 g, finder også anvendelse i forebyggende rekonstruktioner, såfremt der er truffet bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud. Se konkurslovens § 9 d, stk. 2.
At konkurslovens § 12 c, § 12 f og § 12 g, også finder anvendelse betyder bl.a., at
Aktiver omfattet af et virksomheds- eller fordringspant fryses ikke ved indledningen af en forebyggende rekonstruktion. Se tinglysningslovens § 47 f modsætningsvist. Såfremt skyldner har en sådan, bevares adgangen til at udskille aktiver fra pantet. Se konkurslovens § 9 d, stk. 3.
I en gensidigt bebyrdende aftale mellem to kontrahenter kan det ikke bestemmes, at indgivelse af begæring om, eller indledning af, en forebyggende rekonstruktion giver medkontrahenten ret til at hæve aftalen. Se konkurslovens § 9 e, stk. 1.
Hvis der er indledt en forebyggende rekonstruktion, og skifteretten har truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, kan skyldner med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale. I sådanne tilfælde vil følgende bestemmelser omhandlende almindelig rekonstruktion tillige finde anvendelse:
Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Betydningen af, at disse bestemmelser i konkursloven tillige finder anvendelse i en forebyggende rekonstruktion, gennemgås nedenfor.
Hvis en gensidigt bebyrdende aftale omhandler en løbende ydelse, kan skyldner opsige aftalen med en måneds varsel. Opsigelsen kan kun ske med rekonstruktørens samtykke.
Medkontrahenten har mulighed for at kræve erstatning for det tab, denne lider som følge af, at opsigelsen er sket med forkortet varsel.
Se konkurslovens § 12 o, stk. 4, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Se også
Afsnit G.A.3.4.3.4.8 Gensidigt bebyrdende aftaler
Hvis en gensidigt bebyrdende aftale videreføres, omfattes medkontrahentens krav ifølge aftalen af konkurslovens § 94. Se konkurslovens § 12 p, stk. 1, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Hvis aftalen vedrører en løbende ydelse, er det alene medkontrahentes krav på
der omfattes af konkurslovens § 94.
Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret omfattes dog ikke af konkurslovens § 94.
Se konkurslovens § 12 p, stk. 2, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Hvis aftalen vedrører successive ydelser, er det alene medkontrahentens krav vedrørende ydelser præsteret under den forebyggende rekonstruktionsbehandling efter bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud, der omfattes af konkurslovens § 94. Se konkurslovens § 12 p, stk. 2 og 3. Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Hvis en gensidigt bebyrdende aftale videreføres, begrænses medkontrahentens handlemuligheder, idet denne ikke kan
Se konkurslovens § 12 q, stk. 1, nr. 1-3, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Hvis en ansat i skyldners virksomhed betales periodevis bagud, kan vedkommende kræve en betryggende sikkerhed for det til enhver tid først forfaldne vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter indledningen af den forebyggende rekonstruktion. Hvis ikke skyldner stiller en sådan sikkerhed
har den ansatte ret til at hæve arbejdsaftalen.
Se konkurslovens § 12 q, stk. 2, og konkurslovens § 9 e, stk. 2.
Afsnit G.A.3.4.3.4.8 Gensidigt bebyrdende aftaler
Indledningen af en forebyggende rekonstruktion medfører ikke, at en medkontrahent, der havde ret til at hæve den gensidigt bebyrdende aftale af andre grunde end den forebyggende rekonstruktion, mister sin ret hertil. Se konkurslovens § 58, stk. 2. Se konkurslovens § 9 e, stk. 2.
De regler, der gælder ved en forebyggende rekonstruktion, ligner på mange områder de regler, der gælder for en almindelig rekonstruktion. Der er dog bl.a. de forskelle, at en skyldner, der får indledt en forebyggende rekonstruktion, ikke nødvendigvis er insolvent, ligesom der ikke nødvendigvis er etableret en fristdag. Derfor skal reglerne, der regulerer gensidigt bebyrdende aftaler i rekonstruktion, ikke gælde tilsvarende i en forebyggende rekonstruktion.
Konkurslovens § 9 e, stk. 1 og 2, anvendes kun i de tilfælde, hvor andet ikke følger af andre lovbestemmelser eller af retsforholdets beskaffenhed. Se konkurslovens § 9 e, stk. 3. Det betyder, at skyldners adgang til at videreføre en gensidigt bebyrdende aftale kan begrænses af fx hensynet til medkontrahenten.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.