Indhold

Dette afsnit handler om fastsættelse af afdragsbeløbet i eftergivelsessagen.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlaget
• Betalingsevnevurdering
• Fastsættelse af afdragsbeløbet
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlaget

I forbindelse med en afgørelse om eftergivelse, hvor skyldners gæld bliver nedsat, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af skyldnerens gæld. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.

Betalingsevnevurdering

Ved afdragsvis betaling fastsættes det månedlige afdrag i overensstemmelse med gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, der også i vidt omfang henviser til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 omhandlende betalingsevnevurdering.

I forbindelse med behandlingen af ansøgningen er restanceinddrivelsesmyndigheden kun forpligtet til at lægge vægt på de oplysninger i ansøgningen, som vurderes at være reelle for skyldneren. Se SKM2007.228.HR.

Husstandsprincippet

Det månedlige afdrag fastsættes som udgangspunkt ud fra husstandsprincippet, hvilket indebærer, at både skyldnerens og dennes ægtefælles indtægter og udgifter inddrages i beregningen af skyldners betalingsevne. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Husstandsprincippet kan i visse tilfælde fraviges, således betalingsevnen alene beregnes på baggrund af skyldnerens indtægter og udgifter. Dette er tilfældet, når:

1. Skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelsen af samlivet med ægtefællen, medmindre ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af de udgifter, som medtages i betalingsevnevurderingen.
2. Der samtidig træffes afgørelse om eftergivelse for ægtefællen, medmindre skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter, der medtages i betalingsevnevurderingen.
3. Der samtidig afsiges gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle.
4. Ægtefællen afdrager offentlig gæld.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4-5. Ovenstående gælder tilsvarende for samlevende, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29. For en nærmere gennemgang af betalingsevnevurderingen se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering.

Vurderingsperioden

Ved udarbejdelsen af betalingsevnevurderingen skal der tages højde for ændringer, som vil indtræffe i afdragsperioden. Ændringerne skal kunne forudses på afgørelsestidspunktet, og der tages således ikke højde for uforudsete indtægter eller udgifter.

Se eksempelvis afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 2002.191/4 VLR, hvor det blev oplyst, at udgiften til børnebidrag bortfaldt det sidste halvandet år af afdragsperioden. Rådighedsbeløbet ville herefter stige fra 5.600 kr. til ca. 6.100 kr., hvilket skulle komme kreditorerne til gode.

Det bemærkes, at der i betalingsevnevurderingen ikke skal tages højde for lønstigninger, der er begrundet i den generelle lønudvikling. Det skyldes, at disse må antages at blive modsvaret af tilsvarende øgede udgifter. Modsat skal der tages højde for øgede indtægter, som fx opstår på baggrund af en nærtforestående forfremmelse eller lignende.

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2-3 indeholder en række afvigelser fra de almindelige betalingsevnevurderingsregler. Disse gennemgås herunder.

Indregning af skyldnerens pensionsordninger

Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, medregnes udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 1.

I forbindelse med eftergivelse er dette ikke tilfældet. I stedet medregnes en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1.

Indregning af erstatningsbeløb, der kompenserer for mistet fremtidig indtægt

Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering medregnes udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 2.

Ved eftergivelse er dette modificeret således, at der i stedet medregnes en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsordningens periode bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 2.

Fradrag for pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren

Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, i opgørelsen af skyldners nettoindkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 2.

I eftergivelsessager gælder det i stedet, at nettoindkomsten kun fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren når:

• Pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og
• Der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche m.v., er tale om sædvanlige indbetalinger.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 3.

Regulering af beløbsgrænser

Beløbsgrænserne, der gælder ved fastsættelsen af afdragsbeløbet, reguleres hvert år pr. 1. januar. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 3 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se de gældende beløbssatser for 2026 her.

Fastsættelse af afdragsbeløbet

Afdragsbeløbet fastsættes ud fra betalingsevnevurderingen, hvor skyldnerens (husstandens) nettoindkomst fratrækkes en række anerkendte udgifter. Heraf fremkommer det månedlige beløb, som skyldneren skal betale i løbet af afdragsperioden. Se mere om afdragsperiodens længde i G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.

Til illustration kan henvises til SKM2009.83.LSR, hvor skyldners betalingsevne blev beregnet til at udgøre 5.084 kr. om måneden. Dette medførte, at skyldnerens anmodning om eftergivelse mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. blev afslået. Landsskatteretten fandt, at skyldner ville være berettiget til en delvis eftergivelse af gælden, hvis han var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i 5 år.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: