Dette afsnit handler om fastsættelse af afdragsbeløbet i eftergivelsessagen.
Afsnittet indeholder:
I forbindelse med en afgørelse om eftergivelse, hvor skyldners gæld bliver nedsat, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af skyldnerens gæld. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
Ved afdragsvis betaling fastsættes det månedlige afdrag i overensstemmelse med gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, der også i vidt omfang henviser til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 omhandlende betalingsevnevurdering.
I forbindelse med behandlingen af ansøgningen er restanceinddrivelsesmyndigheden kun forpligtet til at lægge vægt på de oplysninger i ansøgningen, som vurderes at være reelle for skyldneren. Se SKM2007.228.HR.
Det månedlige afdrag fastsættes som udgangspunkt ud fra husstandsprincippet, hvilket indebærer, at både skyldnerens og dennes ægtefælles indtægter og udgifter inddrages i beregningen af skyldners betalingsevne. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Husstandsprincippet kan i visse tilfælde fraviges, således betalingsevnen alene beregnes på baggrund af skyldnerens indtægter og udgifter. Dette er tilfældet, når:
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4-5. Ovenstående gælder tilsvarende for samlevende, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 29. For en nærmere gennemgang af betalingsevnevurderingen se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering.
Ved udarbejdelsen af betalingsevnevurderingen skal der tages højde for ændringer, som vil indtræffe i afdragsperioden. Ændringerne skal kunne forudses på afgørelsestidspunktet, og der tages således ikke højde for uforudsete indtægter eller udgifter.
Se eksempelvis afgørelsen trykt i Fuldmægtigen 2002.191/4 VLR, hvor det blev oplyst, at udgiften til børnebidrag bortfaldt det sidste halvandet år af afdragsperioden. Rådighedsbeløbet ville herefter stige fra 5.600 kr. til ca. 6.100 kr., hvilket skulle komme kreditorerne til gode.
Det bemærkes, at der i betalingsevnevurderingen ikke skal tages højde for lønstigninger, der er begrundet i den generelle lønudvikling. Det skyldes, at disse må antages at blive modsvaret af tilsvarende øgede udgifter. Modsat skal der tages højde for øgede indtægter, som fx opstår på baggrund af en nærtforestående forfremmelse eller lignende.
Gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2-3 indeholder en række afvigelser fra de almindelige betalingsevnevurderingsregler. Disse gennemgås herunder.
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, medregnes udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 1.
I forbindelse med eftergivelse er dette ikke tilfældet. I stedet medregnes en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 1.
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering medregnes udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende i skyldnerens indtægt. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3, nr. 2.
Ved eftergivelse er dette modificeret således, at der i stedet medregnes en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsordningens periode bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, nr. 2.
Efter de almindelige regler om betalingsevnevurdering, fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, i opgørelsen af skyldners nettoindkomst. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 2.
I eftergivelsessager gælder det i stedet, at nettoindkomsten kun fradrages pensionsudbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren når:
Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 3.
Beløbsgrænserne, der gælder ved fastsættelsen af afdragsbeløbet, reguleres hvert år pr. 1. januar. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 3 og gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45. De regulerede beløb offentliggøres af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Se de gældende beløbssatser for 2026 her.
Afdragsbeløbet fastsættes ud fra betalingsevnevurderingen, hvor skyldnerens (husstandens) nettoindkomst fratrækkes en række anerkendte udgifter. Heraf fremkommer det månedlige beløb, som skyldneren skal betale i løbet af afdragsperioden. Se mere om afdragsperiodens længde i G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.
Til illustration kan henvises til SKM2009.83.LSR, hvor skyldners betalingsevne blev beregnet til at udgøre 5.084 kr. om måneden. Dette medførte, at skyldnerens anmodning om eftergivelse mod betaling af et månedligt afdrag på 1.500 kr. blev afslået. Landsskatteretten fandt, at skyldner ville være berettiget til en delvis eftergivelse af gælden, hvis han var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i 5 år.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Højesteret | ||
| Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne under klagebehandlingen af en ansøgning om gældseftergivelse kunne undlade at medtage en udgift til bolig, når skatteyderen under førsteinstansbehandlingen havde oplyst, at vedkommende boede gratis og først under klagesagen oplyste, at vedkommende betalte for at leje et værelse hos sin datter. Retten udtalte, at det var tvivlsomt, om skatteyderen reelt beboede værelset og betalte leje og lagde i øvrigt vægt på det tidsmæssige sammenfald mellem skattemyndighedernes afslag på eftergivelse af gælden i første instans og skatteyderens oprettelse af en lejekontrakt. Skattemyndighederne blev derfor frifundet. | Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom. Se Østre Landsrets dom i SKM2006.452.ØLR. Under sagen for Højesteret frafaldt skatteyderen dog et anbringende om, at der var begået sagsbehandlingsmæssige fejl. | |
| Landsretten | ||
| Fuldmægtigen 2002.191/4VLR | Børnebidrag bortfaldt for det sidste halvandet år af afdragsperioden. Rådighedsbeløbet ville herefter stige fra 5.600 kr. til ca. 6.100 kr., hvilket skulle komme kreditorerne til gode. | |
| Landsskatteretten | ||
| Det var en betingelse for delvis eftergivelse af skyldners gæld, at klageren var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i fem år. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.