Normalt skal virksomheder momsregistreres i de lande, hvor de skal indbetale moms.
For at lette virksomhedernes administrative byrder og øge efterretteligheden blev der i 2003 i forbindelse med ændringen af reglerne for, hvor momsen af elektroniske ydelser solgt af virksomheder uden for EU til ikkeafgiftspligtige personer i EU skulle betales, fastsat regler for en One Stop Moms-ordning i Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002. Efter ordningen kunne virksomheder etableret uden for EU, der leverede elektroniske ydelser til ikkeafgiftspligtige kunder i EU, identificere sig i ét EU-land og angive og betale momsen for alt salget i EU til dette land. Identifikationslandet skulle videresende de relevante momsbeløb til de andre EU-lande. Denne ordning blev i 2015 fortsat som "Ikke-EU-ordningen".
I forbindelse med vedtagelsen af Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af beskatningsstedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret i EU til ikkeafgiftspligtige kunder i andre EU-lande og af teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt fra virksomheder etableret uden for EU til ikkeafgiftspligtige kunder i EU blev det vedtaget at udvide den hidtil gældende One Stop Moms-ordning for tredjelandsvirksomheders salg af elektronisk leverede ydelser til også at omfatte teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester. Det blev samtidigt beslutte at etablere en ny One Stop Moms-ordning for salget af ydelserne internt i EU ("EU-ordningen").
Reglerne i de to ordninger svarer, så langt det er muligt, til hinanden. Det væsentligste i ordningerne er, at virksomhederne kan undgå momsregistreringer i forbrugslandene ved at bruge ordningerne til i ét EU-land at angive og betale den skyldige moms i alle de EU-lande, hvor de ikke er etableret, men har ikkeafgiftspligtige kunder.
Se evt. forarbejderne til lov nr. 554 af 2. juni 2014.
I forbindelse med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017 og direktiv (EU) 2019/1995 af 21. november 2019 blev det vedtaget at udvide de to særordninger til at omfatte alle ydelser. EU-ordningen blev endvidere udvidet til at omfatte fjernsalg mv. Det blev samtidigt besluttet at etablere en ny One Stop Moms-ordning for importerede varer ("Import-ordningen").
Se evt. forarbejderne til lov nr. 810 af 9. juni 2020.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.