Kendetegn C 1 b ii er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 2, litra b, og lyder således:
"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion er opført på en liste over tredjelandsjurisdiktioner, som EU-medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af OECD har vurderet som værende ikkesamarbejdsvillige."
Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ikke skal være opfyldt for dette kendetegn.
For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:
Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1.
Betingelse nr. 3 vedrører tilfælde, hvor modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som i EU- eller OECD-regi er kategoriseret som ikkesamarbejdsvilligt.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er forholdene på betalingstidspunktet, der afgør, om en betaling er omfattet af kendetegnet. Ved rentetilskrivninger, der ikke betales, men blot akkumuleres, er det forholdene på tilskrivningstidspunktet, der er afgørende. EU's liste over ikke-samarbejdsvillige lande omfatter ►pr. 17. februar 2026 i alt 10 jurisdiktioner◄:
Det bemærkes, at betalinger til parter i et af de i LL § 5 H, stk. 2 anførte lande, som er nærtstående eller omfattet af LL § 2, som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede efter danske regler. Se LL § 5 H og afsnit C.D.2.4.8.
OECD har ikke offentliggjort en tilsvarende liste over ikke-samarbejdsvillige lande.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.