Formålet med proceduren for toldoplag er at give virksomheder mulighed for at oplægge ikke-EU-varer i EU's toldområde, uden at varerne skal overgå til fri omsætning. Derved suspenderes betaling af told og afgifter af varerne, mens de er oplagt på toldoplag, ligesom varerne ikke underkastes handelspolitiske foranstaltninger, medmindre der er tale om forbud mod indpassage til eller udpassage fra EU's toldområde. Se EUTK art. 237, stk. 1.
Dette medfører, at virksomheder der importerer ikke-EU-varer med henblik på senere at lade varerne overgå til fri omsætning i EU's toldområde eller reeksport, kan vælge at oplægge varerne på et toldoplag og senere angive varerne til en anden toldprocedure/reeksport i takt med, at varerne skal anvendes.
EU-varer kan som hovedregel ikke angives til oplæggelse på toldoplag.
Som undtagelse hertil kan følgende EU-varer oplægges på et toldoplag:
Se EUTK art. 237, stk. 2.
Sådanne EU-varer bliver til ikke-EU-varer på det tidspunkt, hvor varerne er blevet henført under toldoplagsproceduren. Se EUTK art. 154, litra b).
Lovgrundlaget for toldoplagsproceduren findes i:
Lovgrundlaget for suspension af importmoms ved varers henførsel under toldoplagsproceduren findes i ML § 12.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.