Dette afsnit beskriver begreber og regelsæt vedrørende fastlæggelse af varers toldmæssige status.
Afsnittet indeholder:
EU-varer (T2) er varer som er fuldt ud fremstillet inden for Unionens toldområde, eller som er indført i Unionens toldområde og bragt i fri omsætning, jf. EUTK art. 5, nr. 23. Er dette tilfældet har varen EU-status og kan frit handles og transporteres rundt.
Ikke-EU varer (T1) er varer som ikke er de varer der er omhandlet i EUTK art. 5, nr. 23. Der er således tale om varer der ikke er fuldt ud fremstillet i Unionens toldområde eller er blevet angivet til fri omsætning. En ikke-EU vare må ikke bevæge sig frit rundt i Unionens toldområde.
Hovedreglen er, at alle varer inden for Unionens toldområde formodes at have toldmæssig status som EU-varer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke er EU-varer, jf. EUTK art. 153, stk. 1.
Undtagelse fra hovedreglen følger af DF art. 119, stk. 1, hvoraf det fremgår, at formodningen om toldmæssig status som EU-varer ikke gælder i følgende tilfælde:
I forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, er der indgået en aftale om, at Nordirland betragtes som værende en del af EU for så vidt angår varer. Det betyder, at varer fra Nordirland anses for at have toldmæssig status som EU-varer (T2). Se mere på EU's hjemmeside om aftalen.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.