Afsnittet indeholder:
Fritaget for registreringsafgift er personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil eller til transport af blod og organer. Se registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.
►◄
Det er Motorstyrelsens praksis , at erhvervsmæssig persontransport defineres som ►i taxilovens § 1 som ◄kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højest 9 personer føreren indbefattet, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste,
Fritagelsen omfatter ►◄
Taxiloven blev ændret ved lov nr. 1538 af 19. december 2017. Den tidligere taxilov indeholdt nedenstående fritagelser.
Der findes fortsat gyldige tilladelser for nedenstående køretøjer, hvorfor der fortsat kan være fritagelse for afgift for køretøjerne.
Køretøjer, der er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, kan anvendes til transport af blod og organer uden samtidig transport af blod- eller organdonoren.
►◄Køretøjer afgiftsfritaget efter ► registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6◄, må lejlighedsvis køre med småforsendelser uden ledsager og foretage kørsel for sociale myndigheder. Ved lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager skal kørslen ske efter taksten for passagertransport.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretten | ||
| Sagen angik de afgiftsmæssige konsekvenser af anvendelsen af en afgiftsfritaget flextaxi til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen i henhold til REGAL § 2, stk. 1, nr. 6. Kørslen var foretaget til privat personbefordring uden for arbejdstid af en ansat i et flextaxiselskab, der havde leaset køretøjet af en leasingvirksomhed, og som var registreret som bruger af køretøjet i motorregisteret. | ||
| Landsskatteretten | ||
| Sagen drejede sig om, hvorvidt et køretøj var anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse i henhold til dagældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Landsskatteretten lagde til grund, at køretøjet blev standset efter endt arbejdstid den 17. oktober 2017, uden ifølge kørekontoret, at have nogen registrerede opgaver på tidspunktet, samt at passageren i køretøjet var førerens ægtefælle og ikke en betalende kunde. Endvidere blev det lagt til grund, at andre kørsler var sket efter endt arbejdstid uden nogle registrerede opgaver på tidspunkterne. Landsskatteretten fandt herefter, at køretøjet var anvendt til privat kørsel i strid med afgiftsfritagelsen. Landsskatteretten bemærkede, at frifindelsen af føreren for brugstyveri af motorkøretøjet ikke var afgørende for den retlige vurdering af, om køretøjet blev anvendt til den private personbefordring, ligesom det forhold, at selskabet havde udstedt en advarsel til føreren, ikke kunne føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede herefter Motorstyrelsens afgørelse. | ||
| Skatterådet | ||
| SKM2016.63.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at hyrevogne, der er fritaget for afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, kan bruges til at udføre vægteropgaver, uanset at chaufføren er uddannet til vægteropgaver, og turen faktureres som almindelig bestillingstur, idet det efter bestemmelsen er en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at hyrevognen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.