Afsnittet beskriver reglerne for finansielle bitransaktioner.
Afsnittet indeholder:
Efter Momssystemdirektivet ses der ved beregning af virksomhedens fradragsprocent som finansielle bitransaktioner bort fra:
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-29/08, AB SKF | Det fremgår af præmisserne 33 og 52 i dommen, at når den foregående erhvervelse og besiddelse af selskabsandele i datterselskaber har udgjort økonomisk virksomhed, så udgør også moderselskabets salg af selskabsandelene økonomisk virksomhed, fordi salget ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af moderselskabets momspligtige virksomhed i den betydning, som begrebet "direkte, permanent og nødvendig forlængelse" anvendes i domstolens praksis. | I de situationer, hvor salget af datterselskabsandelene ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens momspligtige virksomhed, og derfor ligeledes udgør økonomisk virksomhed, så vil salget efter Skatteministeriets opfattelse ikke kunne anses for en bitransaktion, jf. EF-domstolens domme i sag C-306/94, Régie Dauphinoise-Cabinet A. Forest SARL, og i sag C-174/08, NCC Construction Danmark A/S. Skatteministeriet anser SKF-dommen for en præcisering på dette område. Se SKM2011.717.SKAT. EF-domstolen slog i sag C-174/08, NCC Construktion Danmark A/S, således fast, at en økonomisk aktivitet ikke kan anses for en "bitransaktion" i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2, hvis den ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed (dom i sag C-306/94, Régie dauphinoise), eller hvis den indebærer en væsentlig anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms (sag C-77/01, EDM). |
| C-77/01, EDM | Et holdingselskabs årlige ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, og selskabets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, skal anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i 6. momsdirektivs artikel 19, stk. 2, andet punktum (Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2), for så vidt som disse transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af varer eller ydelser, for hvilke der skal betales moms. Det bemærkes hertil, at selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af 6. momsdirektivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for "bitransaktioner". | |
| Landsskatteretten | ||
| ►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift for perioden 1. januar - 31. december 2017. Sagen vedrørte, om salg af kapitalandele var foretaget som led i økonomisk virksomhed, og i givet fald, om salget af kapitalandelene skulle anses for bitransaktioner, jf. momslovens § 38, stk., 4. pkt., således at omsætningen ved salget ikke skulle medregnes til omsætningen ved opgørelsen af fællesregistreringens pro rata-sats, jf. momslovens § 38, stk. 1. Selskabet, der var ejet af H3, havde til formål at varetage H3s investeringer i fast ejendom med henblik på at skabe det størst mulige afkast til kunderne. Formålet med investeringerne var at udleje ejendomme i porteføljen på længere sigt. Med henblik på at skabe det bedste afkast til kunderne blev ejendomsporteføljen justeret fra tid til anden, hvilket betød, at der kunne blive købt og solgt fast ejendom. Selskabet havde i perioden solgt såvel et antal ejendomme (asset deals) som kapitalandele i forbindelse med salg af fast ejendom (share deals). Landsskatteretten fandt, idet salget af kapitalandelene var foretaget som led i tilpasning af selskabets ejendomsportefølje, at salget var foretaget i egenskab af afgiftspligtig person og herunder udført i forbindelse med økonomisk virksomhed. Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at skelne mellem en asset deal og en share deal, hvorfor salget af kapitalandelene ikke skulle vurderes som en selvstændig aktivitet eller enkeltstående salg. Salget af kapitalandelene blev således anset for en integreret del af selskabets samlede øvrige salg af ejendomme. Selskabet udøvede således økonomisk virksomhed ved salg af kapitalandele, herunder levering mod vederlag. Spørgsmålet var herefter, om salget af kapitalandelene udgjorde bitransaktioner, jf. momslovens § 38, stk. 1, 4. pkt. Landsskatteretten fandt, at salget af kapitalandelene afspejlede en del af selskabets erhvervsmæssige virksomhed og lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets øvrige aktivitet med fast ejendom, hvorfor aktiviteten ikke kunne anses for en bitransaktion. Omsætningen ved salget af kapitalandelene kunne ikke anses for at være af underordnet eller tilfældig karakter. Landsskatteretten fandt derfor, at det omhandlede omsætningsbeløb ikke kunne kvalificeres som en bitransaktion, jf. momslovens § 38, stk. 1. Der skulle derfor ikke ses bort fra omsætningen fra salget af kapitalandelene, hvorfor denne skulle medregnes ved opgørelsen af fradragsprocenten, jf. momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede således Skattestyrelsens afgørelse.◄ | ||
| Skatterådet | ||
| Spørger var en fællesregistrering af selskaber, som havde til hovedformål at drive virksomhed med produktion og salg af X. Spørger havde som led i sin virksomhed afholdt omkostninger i forbindelse med refinansiering af koncernens gæld. Skatterådet fastslog, at når Spørger afholder fællesomkostninger, som anvendes til brug for Spørgers samlede aktiviteter, så skal momsfradragsretten opgøres efter både ML § 38, stk. 2, og ML § 38, stk. 1. Dette har den konsekvens, at Spørger i praksis opnår en momsfradragsret svarende til momsfradragsretten efter § 38, stk. 2. Skatterådet bekræftede, at i det omfang omkostningerne vedrørende refinansiering af gæld viderefaktureres til datterselskaberne, så er fradragsretten i fællesregistreringen vedrørende disse omkostninger ikke omfattet af ML § 37, stk. 1. | Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten. | |
| Skatterådet fandt, at spørgers overtagelse af en række finansielle aktiviteter fra et andet koncernselskab ikke ville medføre, at spørger skal opgøre en delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1. Skatterådet fandt, at de pågældende aktiviteter kan anses for at være bitransaktioner af finansiel karakter, som der efter bestemmelsen kan ses bort fra, ved opgørelsen af fradragsretten. | Om Cash pooling, se også momsudvalgets retningslinje indarbejdet i D.A.3.1.4.2.4. | |
| Skatterådet fandt, at en koncerns interne bankdrift bestående i udlån til datterselskaber, "Cash pools" og valutaterminsforretninger udgjorde økonomisk virksomhed, og at der forelå leverancer mod vederlag. Skatterådet fandt dog, at der ikke var tale om transaktioner i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af moderselskabets aktiviteter (råvarehandel). Da den interne bankdrift desuden indebar en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der var fradragsret, fandt Skatterådet, at der var tale om passiv kapitalanbringelse i betydningen bitransaktioner bestående i finansielle transaktioner. | Om Cash pooling, se også momsudvalgets retningslinje indarbejdet i D.A.3.1.4.2.4. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.