Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 kan Skatteforvaltningen ►pålægge en igangværende virksomhed at stille sikkerhed efter de skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven◄ og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Se SKM2009.300.SKAT.
Der er ikke hjemmel til at kræve sikkerhed for told.
For at kræve sikkerhedsstillelse skal både de objektive betingelser i opkrævningslovens § 11 og den subjektive betingelse være opfyldt.
Skatteforvaltningen pålægger en virksomhed at stille sikkerhed, ►når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.◄
Ved krav om sikkerhedsstillelse sikres statskassen ikke kun mod oparbejdelse af restance, men sikrer også allerede opståede restancer.
Skatteforvaltningen skal dog ikke vælge sikkerhedsstillelse, hvis man kan opnå det ønskede resultat ved at bruge en mildere sanktion, fx kreditbegrænsning. Det betyder, at ►◄ Skatteforvaltningen skal nøjes med at afkorte en virksomheds afregningsperiode, hvis virksomheden fx skylder moms, hvis man på den måde kan stoppe virksomhedens restancetilvækst.
Dette gælder dog ikke, hvis virksomheden oparbejder restance vedrørende A-skat og bidrag, fordi der i dette tilfælde ikke er mulighed for forkortet afregning, men derimod kun sikkerhedsstillelse.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.