A.D.9.2.2 Betingelser for at iværksætte forkortet afregning

A.D.9.2.2 Betingelser for at iværksætte forkortet afregning

Indhold

Afsnittet handler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan iværksættes forkortet afregning.

Afsnittet indeholder:

  • De objektive betingelser
  • Den subjektive betingelse.

De objektive betingelser

Der er tre objektive betingelser, der hver især kan udløse forkortet afregning, når den subjektive betingelse også er opfyldt:

  • Hvis virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.
  • Hvis der efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse. Hvis virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen. Dvs. når det vurderes, at der er tale om en missing trader i en momskarrusel, ►eller der antages at være en skraldespandsvirksomhed i en momskarrusel med »ydelser« eller i en kædesvigskonstruktion.◄

Se opkrævningslovens § 11, stk. 1, ►nr. 2-4◄.

Den subjektive betingelse

Den subjektive betingelse er, at Skatteforvaltningen på baggrund af en risikovurdering skønner, om

  • der er undskyldelige omstændigheder for, at virksomheden nu opfylder de objektive betingelser for forkortet afregning, eller
  • virksomhedens drift indebærer risiko for, at virksomheden vil oparbejde yderligere restancer.

Undskyldelige omstændigheder kan fx være pludselig opstået sygdom eller ulykkestilfælde i en enkeltmandsvirksomhed, en betydelig kundes manglende betaling som følge af konkurs eller lignende.

Skatteforvaltningen kan eventuelt indhente regnskab og budget til brug for sin risikovurdering og foretage sin kreditvurdering ud fra en samlet vurdering af dette sammen med sit øvrige kendskab til virksomheden og dens ejerkreds og tidligere betalingsmønster.

►◄

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.