Dette afsnit beskriver de forsikringer, som er omfattet af reglerne om afgift på lystfartøjsforsikringer. Det vil sige det afgiftspligtige område.
Afsnittet indeholder:
Der er afgift på forsikringer af lystfartøjer af enhver art, som er hjemmehørende i Danmark. Det gælder også lystfartøjets maskineri, inventar og udstyr. Se LYSTFAL § 1, stk. 1.
I LYSTFAL § 1, stk. 2, er det fastsat, hvad der anses for et lystfartøj efter loven. Et lystfartøj er ethvert fartøj, medmindre fartøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved udelukkende erhvervsmæssige formål forstås:
Udelukkende erhvervsmæssig anvendelse kan dermed fx være aktiviteter med udførelse af arbejdsopgaver på havet, sejlads med passagerer, anvendelse som postbåd eller museumsfartøj.
Erhvervsmæssig anvendelse som fiskefartøj er særskilt fritaget fra afgiftsloven i LYSTFAL § 2, stk. 1, litra c.
Afgrænsningen af lystfartøjsbegrebet i LYSTFAL § 1, stk. 2, er indsat ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 og er baseret på definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet. Definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet vurderes at harmonere med hidtidig praksis vedrørende lystfartøjer omfattet af loven. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for afgiften, og hidtidig praksis videreføres derfor.
Området for lystfartøjer, hvis forsikringer er afgiftspligtige, er dermed fartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Som eksempler på lystfartøjer kan nævnes fartøjer, der anvendes privat, herunder bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv.
Det er uden betydning for afgiftspligten, at lystfartøjet i perioder eller hele tiden er på land, hvis forsikringen opretholdes.
Skatterådet har i SKM2025.414.SR truffet afgørelse om, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af fartøjer ejet af foreningen. Fartøjerne blev ikke anset for at blive anvendt erhvervsmæssigt af foreningen, når de anvendtes til foreningens aktiviteter med fritids- og idrætssejlads. Fartøjerne blev dermed anset som lystfartøjer i medfør af LYSTFAL § 1, stk. 2.
Skatterådet fandt i SKM2025.415.SR, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af en dommerbåd ejet af foreningen. Dommerbåden blev ikke anset for at blive anvendt erhvervsmæssigt, når den blev anvendt til kapsejladser for foreningens medlemmer og andre gæstesejlere. Det havde ikke betydning for afgiftspligten, at dommerbåden blev anvendt i kapsejladser hvor såvel medlemmer som ikke-medlemmer betalte et entry fee for at deltage. Dommerbåden blev herefter anset som et lystfartøj i medfør af LYSTFAL § 1, stk. 2.
Landsskatteretten traf i SKM2023.271.LSR afgørelse om en yacht, der selvom den var anvendt til erhvervsmæssige formål, var omfattet af afgift på forsikringer af lystfartøj. Landsskatteretten lagde vægt på, at en yacht, selvom det ikke fremgår af lovgivning, er klassificeret som lystfartøj. Selvom yachten i perioder blev udlejet med personale, herunder kaptajn, fandt Landsskatteretten ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål.
I SKM2019.457.SR har Skatterådet taget stilling til, hvorvidt et bevaringsværdigt fiskefartøj blev anset for udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening med kontingentbetalende medlemmer og blev kun brugt til sejlads i forbindelse med foreningens vedtægtsbestemte formål, som var kulturhistorisk. Skatterådet anså ikke fartøjet for anvendt til private formål.
Skatterådet har i SKM2014.682.SR truffet afgørelse om, at forsikring af et museumsfartøj under visse nærmere omstændigheder ikke var omfattet af afgiften, idet fartøjet ikke blev anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1. Der var tale om et bevaringsværdigt erhvervsfartøj, som alene skulle anvendes til museumsformål.
Forsikringer for lystfartøjer, som er hjemmehørende i Danmark, jf. LYSTFAL § 1, stk. 1, er omfattet af afgiftspligten, uanset om forsikringen er tegnet hos danske forsikringsselskaber eller hos andre end danske eller udenlandske forsikringsselskaber med en herboende repræsentant.
Et lystfartøj er hjemmehørende i Danmark, når et af nedenstående punkter er opfyldt:
Hvis leasinggiveren er bosat eller hjemmehørende i EU/EØS-lande, skal der dog kun betales forsikringsafgift, hvis leasingtageren selv tegner forsikringen, jf. forsikringsdirektiverne 92/49/EØF, artikel 46, og 88/357/EØF, artikel 2d.
Ved opdeling af en lystfartøjsforsikring i særskilte policer for afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige forsikringstyper, skal der kun betales afgift af de afgiftspligtige policer.
Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR taget stilling til to tilfælde, hvor lystfartøjer er anset for hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand, og kaskoforsikringerne dermed er anset for afgiftspligtige. I begge tilfælde skulle lystfartøjerne benyttes og være forsikret for sejlads i bl.a. Danmark. Forsikringerne skulle tegnes af henholdsvis en person eller et selskab i et andet EU-land, som skulle have overdraget en mindre ejerandel af lystfartøjerne. Den resterende ejerandel skulle tilhøre personer bosiddende i Danmark. Forsikringerne skulle tegnes i forsikringsselskaber i andre EU-lande eller i Danmark.
I SKM2013.364.SR skulle det involverede udenlandske selskab foretage en registrering af lystfartøjet. Skatterådet fandt ikke, at der var tale om reel overdragelse af ejerandele af lystfartøjer til det udenlandske selskab, og allerede af den grund kunne tilfældet ikke omfattes af praksis om afgiftsfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer med fast bådplads i Danmark. Skatterådet tilkendegav endvidere, at overdragelse af en ejerandel på 3 % ikke kunne medføre, at lystfartøjet kunne anses for udenlandsk ejet i relation til praksis efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.
I SKM2013.365.SR fandt Skatterådet ikke, at et lystfartøj med en udenlandsk ejerandel på 5 % kunne forsikres afgiftsfrit. Da lystfartøjet overvejende ville være dansk ejet og skulle være forsikret for sejlads i dansk område, blev lystfartøjet anset som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand.
Følgende forsikringer er omfattet af afgiftspligten:
Afgiftspligtige forsikringer:
Det beror på en konkret vurdering om en forsikring er afgiftspligtig.
Følgende forsikringer er fritaget for afgift:
Afgiftsfrie forsikringer:
Listen er ikke udtømmende.
Det beror på en konkret vurdering om en forsikring er afgiftsfri.
Skatterådet har i SKM2013.364.SR og SKM2013.365.SR bl.a. taget stilling til, at udenlandske ejerandele på henholdsvis 3 og 5 % af lystfartøjer ikke medfører, at forsikringerne bliver afgiftsfri.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2023.271.LSR | Landsskatteretten fandt, at selvom skibet i perioder blev anvendt til erhvervsmæssige formål, herunder udlejning, var skibet omfattet af afgift på forsikring af lystfartøj, da det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål, samt at skibet var hjemmehørende i Danmark. Landsskatteretten fandt dermed, at forsikringen var afgiftspligtig. | |
| Skatterådet | ||
| Skatterådet fandt, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af en dommerbåd ejet af foreningen. Dommerbåden blev ikke anset for at blive anvendt erhvervsmæssigt, når den blev anvendt til kapsejladser for foreningens medlemmer og andre gæstesejlere. Det havde ikke betydning for afgiftspligten, at dommerbåden blev anvendt i kapsejladser hvor såvel medlemmer som ikke-medlemmer betalte et entry fee for at deltage. Dommerbåden blev herefter anset som et lystfartøj i medfør af LYSTFAL § 1, stk. 2. | ||
| Skatterådet fandt, at en sejlklub skulle betale lystfartøjsforsikringsafgift af fartøjer ejet af foreningen. Fartøjerne blev ikke anset for at blive anvendt erhvervsmæssigt at foreningen, når de avendes til foreningens aktiviteter med fritids- og idrætssejlads. Fartøjerne blev dermed anset som lystfartøjer i medfør af LYSTFAL § 1, stk. 2. | ||
| Skatterådet har taget stilling til, at der ikke skulle betales lystfartøjsforsikringsafgift af kaskoforsikring af et historisk fartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Skatterådet lagde vægt på, at det omhandlede fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan. Der blev endvidere lagt vægt på, at fartøjet efter det oplyste alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, herunder kulturhistorisk bevaring og formidling. Fartøjet blev under disse omstændigheder ikke anset for et lystfartøj efter LYSTFAL § 1. | ||
| Skatterådet har taget stilling til, at der skal betales lystfartøjsforsikringsafgift, selv om en person bosiddende i et andet EU-land ejer 5 % af et lystfartøj, og denne tegner kaskoforsikring i det pågældende land. I sagen fremgik det, at lystfartøjet, som i øvrigt var dansk ejet, skulle ligge i Danmark og sejle i omkringliggende lande. Skatterådet udtalte, at lystfartøjet ikke kan omfattes af praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer. Da det overvejende vil være dansk ejet, og skal være forsikret for sejlads i dansk område, anses lystfartøjet som hjemmehørende i Danmark i afgiftslovens forstand. | ||
| Skatterådet har afgjort, at der skal betales afgift af lystfartøjsforsikring, når en dansk ejer af en lystbåd under nærmere beskrevne vilkår overdrager en andel af båden til et selskab i et andet EU-land, når selskabet foretager en registrering af båden i det pågældende land og tegner forsikring af båden. Skatterådet finder ud fra de nærmere beskrevne vilkår ikke, at der sker reel overdragelse af ejerandele. Endvidere udtales det, at lystfartøjer ikke kan blive omfattet af gældende praksis vedrørende udenlandsk ejede lystfartøjer ved overdragelse af en ejerandel på 3 %. Afgiftskravet påhviler forsikringsselskabet, der tegner forsikringen, og ikke den danske ejer eller det involverede udenlandske selskab. Skatterådet svarer endvidere, at det medfører indkomstbeskatning i Danmark af fri båd til rådighed, når en dansk ejer overdrager en ejerandel af sin båd til et selskab i land X, men alligevel har fuld rådighed over båden uden betaling af leje herfor. | Svaret præciserer, at den beskrevne situation ikke kan omfattes af SKATs praksis om afgiftsfrihed for udenlandsk ejede lystfartøjer, som har fast bådplads i Danmark. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.