Indhold

Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af OECD's og Europarådets bistandskonvention, herunder hvilken personkreds og hvilke fordringstyper der er omfattet af konventionen.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Fysiske og juridiske personer omfattet af bistandskonventionen
• Bistandskonventionens anvendelsesområde
• Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
• Forældelse

Regelgrundlag

OECD’s og Europarådets konvention nr. 127 af 25. januar 1988 om administrativ bistand i skattesager (herefter kaldet bistandskonventionen) er gennemført i dansk ret. Se lov nr. 132 af 26. februar 1992 om gensidig administrativ bistand i sager om direkte og indirekte skatter mellem stater, der er medlem af Europarådet eller OECD (administrativ bistandsloven). Bistandskonventionen trådte i kraft i Danmark den 1. april 1995.

Bistandskonventionen er ændret ved protokol nr. 208 af 27. maj 2010 til ændring af Konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager (ændringsprotokollen). Ændringsprotokollen er gennemført i dansk ret. Se bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2011 af Protokol om ændring af Konventionen om administrativ bistand i skattesager.

Fysiske og juridiske personer omfattet af bistandskonventionen

Bistandskonventionen indeholder ingen begrænsninger i forhold til personkredsen. Inddrivelsesstaten er forpligtet til at yde bistand, uanset hvor den pågældende person er hjemmehørende, og uanset hvor personen har statsborgerskab. Se artikel 1, stk. 3, i bistandskonventionen. Det afgørende er derfor, om den fordring, der ønskes inddrevet, er omfattet af bistandskonventionen.

Bistandskonventionens anvendelsesområde

På OECD’s hjemmeside www.oecd.org findes en oversigt over, hvilke stater der har tiltrådt bistandskonventionen.

De stater, der har tiltrådt bistandskonventionen, skal yde hinanden administrativ bistand i skattesager. Bistanden omfatter:

• Oplysningsbistand
• Inddrivelsesbistand
• Forkyndelsesbistand

Se artikel 1 i bistandskonventionen.

Hver stat, der har tiltrådt bistandskonventionen, skal i Bilag A angive de skatter, konventionen finder anvendelse på. Se artikel 2, stk. 2, i bistandskonventionen. Danmark har blandt andet givet meddelelse om, at følgende skatter er omfattet:

• Indkomstskatter til staten
• Afgift af dødsboer og gaver
• Merværdiafgift
• Registreringsafgift af motorkøretøjer
• Vægtafgift af motorkøretøjer og andre afgifter på eje eller brug af motorkøretøjer
• Afgift af lystfartøjsforsikringer
• Lønsumsafgift
• Afgift af totalisatorspil, spillekasinoer og gevinster ved lotterispil
• Afgift af tinglysning og registrering af ejer- og pantrettigheder

Se bekendtgørelse nr. 29 af 29. oktober 2001 om ændring af Bilag A til OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager.

Se også

Se også afsnit C.F.8.1.2.3 for mere information om OECD's og Europarådets bistandskonventions anvendelsesområde.

Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser

Begrænsninger i medfør af ændringsprotokollen

Generelle begrænsninger, hvor inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til,

• at udføre handlinger, som strider mod inddrivelsesstatens eller ansøgerstatens lovgivning eller forvaltningspraksis
• at udføre handlinger, som ville være i strid med almene interesser (ordre public)
• at yde administrativ bistand i det omfang, inddrivelsesstaten anser beskatningen i ansøgerstaten for at stride mod almindeligt accepterede beskatningsprincipper eller mod bestemmelserne i en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning eller i en hvilken som helst anden overenskomst, som inddrivelsesstaten har indgået med ansøgerstaten
• at yde administrativ bistand med det formål at administrere eller håndhæve en bestemmelse i skattelovgivningen i ansøgerstaten, der diskriminerer imod en statsborger i inddrivelsesstaten, sammenlignet med en statsborger i ansøgerstaten
• at yde administrativ bistand, hvis ansøgerstaten ikke har udtømt alle rimelige muligheder, der står til rådighed i henhold til dens lovgivning eller administrative praksis, undtagen hvor brugen af sådanne muligheder ville medføre uforholdsmæssig vanskelighed

Se artikel V i ændringsprotokollen.

Begrænsninger i forhold til oplysningsbistand, hvor inddrivelsesstaten ikke er forpligtet til, 

• at udveksle oplysninger, som ikke kan opnås ifølge inddrivelsesstatens egen eller ansøgerstatens lovgivning eller forvaltningspraksis
• at udveksle oplysninger, som ville røbe erhvervsmæssige, forretningsmæssige, industrielle, kommercielle eller faglige hemmeligheder eller fremstillingsmetoder, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public)

Se artikel V i ændringsprotokollen.

Begrænsning i forhold til inddrivelsesbistand, hvor inddrivelsen skal være proportionel. 

• Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at yde inddrivelsesbistand i de tilfælde, hvor den administrative byrde for inddrivelsesstaten er i klart modsætningsforhold til den fordel, der ville kunne opnås i ansøgerstaten.

Se artikel V i ændringsprotokollen.

Begrænsninger i medfør af bistandskonventionen

Begrænsning i forhold til kravets gyldighed:

• Medmindre andet er aftalt, er inddrivelsesstaten kun forpligtet til at yde inddrivelsesbistand, hvis der er udstedt et instrument, der hjemler tvangsinddrivelse af kravet i ansøgerstaten. Inddrivelsesstaten er desuden ikke forpligtet til at inddrive et krav, der er rettet mod en person, som ikke er hjemmehørende i ansøgerstaten, hvis kravet fortsat kan bestrides.

Se artikel 11, stk. 2 i bistandskonventionen.

Begrænsning i forhold til inddrivelse i dødsboer:

• I sager vedrørende en afdød person eller dennes bo, er inddrivelsesstaten alene forpligtet til at inddrive værdien af boet eller de aktiver, som er erhvervet af hver af de berettigede i boet.

Se artikel 11, stk. 3, i bistandskonventionen.

Tidsmæssig begrænsning:

• Inddrivelsesstaten er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om inddrivelsesbistand, hvis anmodningen fremsættes 15 år efter datoen for det oprindelige dokument, som hjemler tvangsinddrivelse.

Se artikel 14, stk. 3, i bistandskonventionen.

Den enkelte stats forbehold:

• Hver stat, der har tiltrådt bistandskonventionen, har mulighed for at tage en række forbehold i forhold til den bistand, den er forpligtet til at yde, herunder eksempelvis for inddrivelsesbistand.

Se artikel 30 i bistandskonventionen.

På OECD’s hjemmeside www.oecd.org findes en oversigt over de enkelte staters forbehold.

Forældelse

Det er forældelsesreglerne i ansøgerstaten, der gælder ved vurderingen af, hvornår et skattekrav ikke længere kan tvangsfuldbyrdes. For danske fordringer gælder derfor de danske forældelsesregler. Se artikel 14, stk. 1, i bistandskonventionen.

Det er en forudsætning for, at der kan ske afbrydelse af forældelsen, at handlingen er lovfæstet som en forældelsesafbrydende handling i både inddrivelsesstaten og i ansøgerstaten. Se artikel 14, stk. 2, i bistandskonventionen.