Indhold

Afsnittet handler om de efterstillede krav, hvorved forstås krav, der først betales, hvis kravene omfattet af §§ 93-97 opnår fuld dækning.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Renter
• Bøder
• Tvangsbøder
• Værdikonfiskation
• Gaveløfter.

Regelgrundlag

Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge følgende krav:

• Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse, og krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter dekretdagen, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. Første pkt. gælder ikke renter af krav og løbende ydelser, der er omfattet af konkurslovens § 93 eller § 94.
• Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation, krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse samt krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
• Krav ifølge gaveløfter.

Se konkurslovens § 98, nr. 1-3. 

Renter

Renter, der påløber, indtil konkursdekretet er afsagt, har samme prioritet som den rentebærende hovedfordring.

Renter af massekrav og sekundære massekrav efter henholdsvis konkurslovens § 93 og § 94, kan kræves indtil boets opgørelsesdag efter konkurslovens § 148. Se konkurslovens § 98, nr. 1, 2. pkt.

Bøder

Bøder, der er idømt af domstole eller fastsat af administrative myndigheder, er omfattet.

Tvangsbøder

Ligesom bøder kan også tvangsbøder være fastsat af både domstole og administrative myndigheder. Hvis skyldneren trods sin konkurs kan opfylde den pligt, som tvangsbøderne har til formål at få opfyldt, løber tvangsbøderne formentlig videre, og de kan fyldestgøres i indtægter, der ikke omfattes af boet. Se konkurslovens § 33. Hvis boet kan og skal opfylde pligten, påløber der ikke nye tvangsbøder under konkursen, før den pågældende domstol eller administrative myndighed har truffet afgørelse om tvangsbøder rettet mod boet. Disse nye tvangsbøder vil da være massekrav.

Værdikonfiskation

Værdikonfiskation efter straffelovens § 75, stk. 3, er konfiskation af et beløb i modsætning til konfiskation af bestemte ting. Konfiskeres et beløb, der som skatter og afgifter er fravendt det offentlige, er dette krav et simpelt krav. Hvis konfiskationsbeløbet overstiger det beløb, der er unddraget det offentlige, omfattes det overskydende beløb dog af konkurslovens § 98, nr. 2.

Gaveløfter

Bestemmelsen omfatter kun gaveløfter, der endnu ikke er blevet fuldbyrdet. Ofte vil et gaveløfte bortfalde ved løftemodtagers konkurs på grund af bristende forudsætninger.