Afsnittet handler om, hvordan tinglysningsafgiften opgøres for storkunder.
Afsnittet indeholder:
Afgiften opgøres og betales for afgiftsperioden, der er én kalendermåned. Se TAL § 17, stk. 2, og TALbek. § 23, stk. 1.
Til brug for opgørelse af den skyldige afgift for den pågældende kalendermåned skal virksomheden i eget bogholderi oprette:
På denne konto bogføres afgiften for de tinglysninger, som virksomheden foretager.
Afgiften for tinglysning i det digitale tinglysningssystem eTl bogføres på konto for udgående tinglysningsafgift, når tinglysningen eller registreringen er endeligt gennemført. Er dokumentet udtaget til manuel behandling i Tinglysningsretten, skal afgiften derfor først bogføres på kontoen, når behandlingen er afsluttet med tinglysning af dokumentet.
Ifølge bekendtgørelsen skal samtlige tinglysninger fremgå af den udgående konto. Det vil sige, at også de tinglysninger, hvor virksomheden har beregnet 0 kr. i afgift som udgangspunkt skal fremgå af konto for udgående tinglysningsafgift.
Dog vil følgende tinglysninger efter omstændighederne kunne fravælges registreret på konto for udgående tinglysningsafgift:
Registreringer i tingbogen, som ikke er en tinglysning, men er en såkaldt notering, er der ikke hjemmel til at kræve registreret i storkunderegnskabet. Endvidere vil registrering af ekspeditionstyperne:
ikke skulle registreres.
På kontoen bogføres de afgifter, som virksomheden har ansøgt om tilbagebetaling for. Afgiften bogføres på kontoen på det tidspunkt, hvor virksomheden ansøger om tilbagebetaling i det digitale tinglysningssystem eTl eller på det tidspunkt, hvor virksomheden sender en skriftlig ansøgning til Skatteforvaltningen om tilbagebetaling af afgiften.
Se TAL § 17, stk. 2, og TALBek §§ 23 og 25.
Se afsnit E.B.2.8 om, hvordan der ansøges om tilbagebetaling af afgiften.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.