Dette afsnit handler om de pensionskasseordninger, der ikke opfylder betingelserne for at kunne få fradrag for bidrag til pensionskassen, og som derfor er omfattet af afkastbeskatningen i PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.
Afsnittet indeholder:
PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, omfatter pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1. Betingelserne for at være omfattet af reglerne om fradrags-/bortseelsesret for indbetaling af bidrag til en pensionskasse i PBL kapitel 1, fremgår af PBL § 3. Betingelserne er behandlet i afsnit C.A.10.2.1.1.
Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt, er forsikringen som udgangspunkt i stedet omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.
Omfattet af bestemmelsen er bl.a.:
Begrebet pensionskasseordning er ikke særskilt defineret i pensionsbeskatningsloven. Den oprindelige bestemmelse i PBL § 50 omfattede "pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3."
Det betød, at bestemmelsen kun omfattede pensionskasseordninger, der var oprettet af et selskab med hjemsted eller fast driftssted i Danmark, og som havde tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, men som i øvrigt ikke opfyldte reglerne i PBL kapitel 1.
Pensionskasseordninger, der var oprettet i udlandet, var derfor ikke omfattet af PBL § 50, men af statsskattelovens regler. Henvisning til § 3 i PBL er nu udgået i § 53 A. Bestemmelsen antages derfor at omfatte enhver kasse, fond eller lignende, der modtager indskud med det formål at udbetale pensionsydelser. Indskuddene skal være afsondret fra de berettigede medlemmers formuesfære, og der skal være udstedt et sæt vedtægter, der fastsætter reglerne for udbetaling af pensionsydelserne, jf. tillige SKM2018.144.LSR. Det afgøres altså konkret, hvorvidt pensionskassen er omfattet af bestemmelsen eller ej.
Reglen omfatter alle pensionskasseordninger, hvad enten de er oprettet i Danmark eller i udlandet.
Ordningen kan være ejet af medlemmet af kassen eller af tredjemand. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.2 om livsforsikring, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1).
I SKM2019.485.BR bemærkede byretten, at det var en betingelse, for at en udenlandsk pensionsordning kunne være omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, at ordningen var etableret hos en selvstændig juridisk person, der opererede uafhængigt af arbejdsgiveren og havde sin egen formue, der afdækkede arbejdsgiverens pensionsløfte.
Byrettens dom i SKM2019.485.BR blev stadfæstet af Østre Landsret i henhold til de af byretten anførte grunde, jf. SKM2021.17.ØLR.
I SKM2021.124.SR var spørgeren både eneste "trustee" og eneste "member" i en engelsk trust, der havde til formål at udbetale visse pensionsydelser til sine "members". Ifølge vedtægterne for trusten havde "trustee" fuld rådighed over trustens midler og beføjelsen til uden væsentlige begrænsning at kunne optage yderligere "members" i trusten. Trusten var en såkaldt "irrevocable trust", der var stiftet med midler fra spørgerens afdøde ægtefælles arbejdsgiver. Denne trust kunne ikke anses for en selvstændig juridisk enhed, der havde karakter af en pensionskasse i PBL’s forstand, og spørgerens pensionsordning kunne derfor heller ikke anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 3.
I SKM2025.660.LSR Landsskatteretten fandt, at klagerens udenlandske opsparingsordning havde karakter af en pensionsordning. Landsskatteretten lagde vægt på, at klagerens tidligere arbejdsgiver udover klagerens løn havde foretaget løbende indbetalinger til en obligatorisk arbejdsgiveradministreret ordning i klagerens navn i perioden, hvor klageren var ansat, at indbetalingerne blev foretaget uden skattetræk på indbetalingstidspunktet, og at indbetaling til ordningen blev foretaget med henblik på, at der skulle ske udbetaling fra det 35. år, hvor karrieren som professionel sportsudøver forventedes at ophøre. Formålet med ordningen var således sammenfaldende med formålet med pensionsopsparing.
Landsskatteretten fandt endvidere, at pensionsordningen opfyldte kriterierne i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, og § 53 B, stk. 2 og 3, hvorfor udbetalingerne fra pensionsordningen skulle medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.
►Se også SKM2026.219.SR hvor Skatterådet fandt, at Spørgers pensionsordning hos et amerikansk universitet ikke var en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, ud fra de kriterier som er fastlagt ved ovennævnte praksis i SKM2019.485.BR, SKM2021.17.ØLR, SKM2020.258.SR og SKM2021.124.SR.
Ovenstående praksis angår udelukkende spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske pensionsordninger kan anses for pensionskasseordninger omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3.
SKM2026.210.SR angår spørgsmålet om, hvorvidt en dansk fritvalgsopsparing, som ansatte i medfør af indgået overenskomst fik mulighed for at oprette, kunne anses for omfattet af PBL § 53 A. Der var tale om, at medlemmerne kunne vælge, at den del af pensionsbidraget som oversteg 15,0 pct. kunne udbetales helt eller delvist, som løn eller til en opsparingsordning i tilknytning til pensionskasseordningen. Ordningens indestående kunne hæves før opnåelse af pensionsudbetalingsalderen i PBL § 1 a. Skatterådet fandt at fritvalgsopsparingen kunne anses for omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, henset til, at indbetalingerne udgjorde et overenskomstbestemt pensionsbidrag fra arbejdsgiver, og at indbetalingen skete til en pensionskasse omfattet af PBL § 3. Herudover blev der, med henvisning til SKM2017.631.SR lagt vægt på, at midlerne ikke var frit tilgængelige, men kun kunne frigives efter ansøgning, og at der ikke var tilknyttet en netbank- eller betalingsløsning til fritvalgsopsparingen. Da indbetalingerne skete med beskattede midler, var udbetalingerne fra fritvalgsopsparingen ikke skattepligtige efter PBL § 53 A, stk. 5.◄
Bestemmelsen finder kun anvendelse på pensionskasseordninger, der er
De sidstnævnte ordninger har indtil den 2. juni 1998 været omfattet af PBL § 50 eller statsskatteloven. Ejeren kunne dog fravælge reglerne i PBL § 50 eller statsskatteloven og i stedet lade reglerne i PBL § 53 A være gældende fra den 1. januar 1995, jf. lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 6, stk. 3.
Omfattet er også pensionskasseordninger, der er oprettet før den 18. februar 1992, men hvor ejeren inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med senere tilflytning til Danmark og indtræden af fuld skattepligt til Danmark har valgt eller vælger at blive beskattet efter PBL § 53 A, jf. lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige skattelove, § 5, nr. 2.
Baggrunden for denne regel er, at det blev vurderet at være uhensigtsmæssigt, at fx to ens pensionsordninger behandles skattemæssigt forskelligt, alt efter hvornår de er oprettet. Konsekvensen blev derfor, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for bestemmelserne i PBL afsnit II A blev ændret, så bestemmelserne i lovens afsnit II A kan anvendes, uanset hvornår ordningen er oprettet.
Pensionskasseordning oprettet før den 18. februar 1992, hvor der ikke er valgt beskatning efter PBL § 53 A før den 1. januar 2006 eller i forbindelse med flytning til Danmark, er derfor fortsat omfattet af reglerne i PBL § 50 eller statsskatteloven (udenlandske pensionskasseordninger).
Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag i PBL § 53 A.
Se afsnit C.A.10.4.2.3.4 om beskatning af udbetalinger fra PBL § 53 A.
Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 om beskatning af afkast og afkastets beregning i PBL § 53 A.
Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 om overgangsregler i PBL § 53 A.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretten | ||
| En tidligere medarbejders pensionsordning i en multilateral udviklingsbank oprettet efter den 18. februar 1992 kunne hverken anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, eller en pengeinstitutordning omfattet af nr. 7. De løbende og livsvarige udbetalinger fra ordningen var derfor skattepligtige efter SL § 4 litra c. | ||
| Byretten | ||
| SKM2019.485.BR | Sagen vedrørte bl.a., hvorvidt en udenlandsk pensionsfond kunne anses for en pensionskasse i pensionsbeskatningslovens forstand. Pensionsfonden var oprettet af en multilateral udviklingsbank, hvis formål var at fremme den økonomiske og sociale udvikling i Asien ved at yde lån på lempelige vilkår til de asiatiske medlemslande. Byretten bemærkede hertil, at det var en betingelse, for at en udenlandsk pensionsordning kunne være omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, at ordningen var etableret hos en selvstændig juridisk person, der opererede uafhængigt af arbejdsgiveren og havde sin egen formue, der afdækkede arbejdsgiverens pensionsløfte. Efter en konkret vurdering fandt byretten, at den udenlandske pensionsordning i pensionsfonden ikke var omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3, da det fremgik af fondens vedtægter, at alle pensionsindbetalinger fra medarbejderne og fra banken selv samt afkast heraf tilhørte banken, og at det var banken selv, der indestod for og foretog udbetaling af pensionsmidlerne til de berettigede. | Se hertil landsrettens dom i SKM2021.17.ØLR. |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2025.660.LSR | Landsskatteretten fandt, at klagerens udenlandske opsparingsordning havde karakter af en pensionsordning. Landsskatteretten lagde vægt på, at klagerens tidligere arbejdsgiver udover klagerens løn havde foretaget løbende indbetalinger til en obligatorisk arbejdsgiveradministreret ordning i klagerens navn i perioden, hvor klageren var ansat, at indbetalingerne blev foretaget uden skattetræk på indbetalingstidspunktet, og at indbetaling til ordningen blev foretaget med henblik på, at der skulle ske udbetaling fra det 35. år, hvor karrieren som professionel sportsudøver forventedes at ophøre. Formålet med ordningen var således sammenfaldende med formålet med pensionsopsparing. | |
| SKM2018.144.LSR | Pension fra Asian Development Bank ansås ikke for omfattet af PBL § 53 A, hvorfor der skulle ske beskatning efter SL § 4 litra c ved udbetaling til en tidligere ansat i banken, der var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra SKAT herom. | Se byrettens dom i SKM2019.485.BR. |
| Skatterådet havde afgivet bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8 i en sag om, hvorvidt en udenlandsk pensionsordning, der blandt andet omfattede en trust, var omfattet af PBL § 53 B. Landsskatteretten fandt, at der herskede en sådan usikkerhed med hensyn til det faktiske grundlag for besvarelsen af spørgsmålene, at Skatterådet burde have afvist at besvare de stillede spørgsmål efter SFL § 24, stk. 2. Landsskatteretten ændrede det bindende svar således, at spørgsmålene ikke realitetsbehandledes. | Se tidligere afgørelse fra Skatterådet SKM2013.83.SR. | |
| Skatterådet | ||
| ►Skatterådet bekræftede, at Spørger skulle medregne udbetalinger fra Spørgers amerikanske AURP-pensionsordning til den skattepligtige indkomst i Danmark dog med den modifikation, at engangsudbetalinger ville være skattefri. Skatterådet bekræftede dog ikke, at beskatningen skete, fordi Spørgers pensionsordning kunne kvalificeres, som omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, men i stedet fordi pensionsordningen måtte anses for omfattet af statsskattelovens regler, hvorefter løbende udbetalinger beskattes efter statsskattelovens § 4, litra c, mens engangsudbetalinger er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra b. Baggrunden herfor var, at Skatterådet ikke fandt, at der var tale om en pensionskasseordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3. Skatterådet lagde vægt på de kriterier, som praksis opstiller for, hvornår der foreligger en pensionskasseordning, jf. SKM2013.83.SR, SKM2018.144.LSR, SKM2019.485.BR, SKM2021.17.ØLR, SKM2020.258.SR og SKM2021.124.SR. Spørgers arbejde ved A University bestod af undervisning og forskning og ansås ifølge praksis ikke som udøvelse af funktioner af myndighedskarakter. Spørgers udbetalinger fra det AURP-pensionsordningen var derfor ikke omfattet af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Pensionsudbetalingerne var i stedet omfattet af artikel 18, hvorefter USA som kildeland har beskatningsret til udbetalingerne fra den skattemæssigt godkendte amerikanske pensionsordning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at amerikansk beskatning af udbetalinger fra pensionsordningen skulle lempes ved beskatningen i Danmark efter metoden exemption med progressionsforbehold. Skatterådet bekræftede, at afkastet af Spørgers amerikanske AURP-pension var skattefrit, dog ikke med den af Spørger anførte begrundelse, men på baggrund af praksis vedrørende pensionsordninger omfattet af statsskatteloven.◄ | ||
| ►Spørger ønskede at oprette såkaldte "fritvalgsopsparinger", der var en særskilt opsparing i en pensionskasse uden ret til fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Ordningen ville alene have karakter af en valgfri opsparing for Spørgers medlemmer, hvor indbetalingerne til fritvalgsopsparingen var begrænset til den del af det overenskomstfastsatte pensionsbidrag, der oversteg 15,0 pct. Skatterådet bekræftede, at Spørgers fritvalgsopsparing kunne anses for at være en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3, hvilket medførte, at der efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke skulle ske beskatning af udbetalingerne fra fritvalgsopsparingen, fordi der ikke havde været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne her i landet eller i udlandet. Efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 1. pkt., medregnedes afkastet derimod ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige indkomst.◄ | ||
| Spørgeren, der påtænkte at flytte fra Luxembourg til Danmark, ønskede i den forbindelse at få fastlagt, om en supplerende privat pension, som spørgeren havde optjent som led i sin ansættelse hos sin luxembourgske arbejdsgiver, ville blive beskattet i Danmark. Skatterådet lagde til grund for besvarelsen, at spørgerens arbejdsgiver havde givet spørgeren et tilsagn (pension promise) om en supplerende pension efter lovgivningen i Luxembourg, nærmere bestemt den luxembourgske lov af 8. juni 1999, hvor der i spørgerens tilfælde kunne stilles betingelse om 10 års ansættelse, før spørgeren fik ret til den supplerende pension. Tilsagnet blev understøttet af indbetalinger til en pensionsfond, der var ejet af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren administrerede pensionsaftalen overfor spørgeren og var forpligtet til at foretage pensionsudbetalingerne. På det foreliggende grundlag kunne pensionsfonden, der var ejet af arbejdsgiveren, ikke anses for en egentlig pensionskasse. Spørgerens supplerende pensionsordning kunne derfor ikke anses for at udgøre en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3. | ||
| Skatterådet kunne blandt andet ikke bekræfte, at spørgerens pensionsordning i en engelsk trust kunne anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 B, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 3, idet trusten ikke kunne anses for en selvstændig juridisk enhed, der havde karakter af en pensionskasse i PBL’s forstand. Skatterådet lagde vægt på, at spørgeren, der var både den eneste "trustee" og eneste "member" i trusten, i sin egenskab af "trustee" havde fuld rådighed over trustens midler og beføjelsen til uden væsentlige begrænsning at kunne optage yderligere "members" i trusten. | ||
| Sagen vedrørte om, hvorvidt spørgerens pensionsordning i en arbejdsgiveretableret udenlandsk pensionsfond kunne anses for en pensionskasseordning omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3. Efter en konkret vurdering anså Skatterådet pensionsfonden for en selvstændig juridisk enhed, som var udskilt fra stifterens formue. Skatterådet lagde vægt på, at fondens aktiver blev holdt adskilt fra arbejdsgiverens formue, og at fonden havde en selvstændig ledelse. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.