Dette afsnit beskriver de grundlæggende regler vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1. Skattepligt i henhold fondsbeskatningsloven omfatter i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, fonde, der er omfattet af fondsloven eller af erhvervsfondsloven, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
Afsnittet indeholder:
Det følger af fondslovens § 1, stk. 2, at der ved en fond forstås en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. Definitionen indeholder en række retlige karakteristika, der er opstillet i fondsudvalgets betænkning nr. 970 fra 1982 om fonde, og som har baggrund i almindelige fondsretlige grundsætninger.
Justitsministeriet er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde. Se fondslovens § 36. Justitsministeriets opgaver ligger i Civilstyrelsen.
Fondsmyndighed efter lov om erhvervsdrivende fonde udøves af Erhvervsstyrelsen. Se EFL § 24.
En fond skal ved oprettelsen have aktiver på mindst 1 mio. kr. Aktiverne og egenkapitalen skal desuden stå i rimeligt forhold til formålet. Se fondslovens § 8, stk. 1.
Civilstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at der oprettes en fond med aktiver på under 1 mio. kr. Se fondslovens § 8, stk. 2.
Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985. Se fondslovens § 8, stk. 3.
Fonde, hvis aktiver ikke udgør 1 mio. kr. eller derover, er ikke omfattet af fondsloven. Se fondslovens § 1, stk. 6, 1. pkt.
Hvis en fond ikke længere er omfattet af fondsloven, fordi fondens aktiver efterfølgende, dvs. efter stiftelsen, udgør under 1 mio. kr., vil fonden ikke længere være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven. Det betyder, at fonden bliver omfattet af opsamlingsbestemmelsen om foreninger mv. i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, i stedet.
Hvis fonden efterfølgende igen bliver omfattet af fondsloven, fordi fondens aktiver igen udgør mindst 1 mio. kr., vil fonden også igen blive skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.
Selv om en fond ikke opfylder kapitalkravet, er der visse af fondslovens regler, der skal overholdes. Se fondsloven.
En del af fondslovens bestemmelser er samtidig udtryk for almindelige fondsretlige regler, der gælder for alle fonde, og disse bestemmelser gælder fortsat for de fonde med en mindre formue, der tidligere har været, men som ikke længere omfattes af fondsloven. Der gælder fx stadig en (ulovbestemt) uddelingspligt for disse fonde, og fondene skal have en bestyrelse.
Se afsnit C.D.9.2.3 om overgang fra én beskatningsform til en anden.
En række fonde mv. er generelt undtaget fra fondsloven. Se fondslovens § 1, stk. 4, nr. 1-7. Det drejer sig om:
Civilstyrelsen kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven. Se fondslovens § 1, stk. 5, 1. pkt.
En fond kan dog ikke undtages fra fondsloven, hvis den myndighed, der varetager et tilsyn som anført i fondslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., er stifter af fonden. Se fondslovens § 1, stk. 5, 2 pkt.
Civilstyrelsen lægger vægt på, om tilsynet er betryggende ud fra et fondsretligt synspunkt, herunder især om
Gives der dispensation på mindre grundlæggende områder, vil fonden typisk fortsat være omfattet af fondsloven og dermed også af fondsbeskatningsloven. Det kan fx være
En fond, der ved stiftelsen var omfattet af fondsloven, vil ikke længere være omfattet af fondsloven, hvis fondens aktiver efterfølgende, dvs. efter stiftelsen, udgør under 1 mio. kr. Hvis fondens aktiver efterfølgende igen udgør mindst 1 mio. kr. vil fonden igen blive omfattet af fondsloven.
Når fonden ikke længere er omfattet af fondsloven, vil den heller ikke være omfattet af fondsbeskatningsloven. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter og visse andre indtægter, vil fonden være skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer de samlede aktiver senere igen over 1 mio. kr., er fonden igen omfattet af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven.
Se afsnit C.D.9.2.3, hvor de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af fondsbeskatningsloven er beskrevet.
Sker der ændringer i en fonds aktiviteter, så den fremtidig har erhvervsmæssige aktiviteter mv., der indebærer, at den omfattes af erhvervsfondsloven, skal fonden indsende anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Se EFL § 11.
Vedtagelsen af lov nr. 734 af 25. juni 2014 medførte, at fonde med en kapital på mindre end 1 mio. kr. ikke længere var omfattet af fondsloven efter 1. september 2014, jf. dog fondslovens § 1, stk. 6, 2. pkt. Skattemæssigt medførte dette, at disse fonde overgik fra skattepligt efter fondsbeskatningslovens regler til skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
I henhold til § 2, stk. 3 i lov nr. 734 af 25. juni 2014 medførte overgangen ikke ophørsbeskatning i medfør af SEL § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1. Overgangen til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, skete for disse fonde fra det førstkommende indkomstår efter lovens ikrafttræden.
Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest tre måneder efter stiftelsen sende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til Civilstyrelsen. Se fondslovens § 6, stk. 2 og § 11, stk. 2. Stifteren eller stifterne skal angives i vedtægterne, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr 2.
Civilstyrelsen skal godkende vedtægtsændringer. Se fondslovens § 32.
Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få en kopi af en fonds årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse. Se fondslovens § 46.
Der er et gebyr på 150 kr. for at udlevere kopier og oplysninger. Se bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger.
Vedrører den samme henvendelse flere forskellige oplysninger om den samme fond, opkræves der kun 150 kr. Vedrører den samme henvendelse derimod oplysninger om flere fonde mv., opkræves der 150 kr. pr. enhed.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet | ||
| Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalingerne til spørgeren fra G1´s pensionsordningen var skattefri efter PBL § 53 A, idet der var en formodning for, at spørgeren havde haft fradrags- eller bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen. Spørgeren var dog ikke indkomstskattepligtig af den 1/3 af pensionsudbetalingerne, som krone-/for-krone svarede til de pensionsindbetalinger, som spørgeren selv havde betalt, da spørgeren ikke havde haft fradrags- eller bortseelsesret for denne del af pensionsindbetalingerne. | Vedrører også kvalifikationen af den udenlandske pensionsordning som værende en fond. | |
| Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at A TRUST ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet trustens formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære. Skatterådet bekræftede videre, at når det var trustens stifter, M, der anses som ejer af trustformuen, skulle han beskattes af eventuelle udlodninger af aktier, afkast af andre værdier og eventuelle værdistigninger. Det var heller ikke at betragte som et skattepligtigt salg for stifteren, hvis han overdrog aktier til trusten. Endvidere bekræftede Skatterådet, at udbetalinger fra trusten til personer, som var begunstiget, var at betragte som gave fra stifteren til modtager, når der var tale om vederlagsfri overdragelse af formuefordele, som udslag af gavmildhed. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.