Afsnittet handler om sikringsakter i forbindelse med udlæg.
Afsnittet indeholder:
Når pantefogeden foretager udlæg, skal eventuelle sikringsakter iagttages, hvis dette er nødvendigt for at sikre udlægget. Sikringsaktens formål er at beskytte udlægget mod skyldnerens øvrige kreditorer, både offentlige og private samt godtroende aftaleerhververe. Med godtroende aftaleerhververe forstås personer, der i god tro erhverver rettigheder over skyldnerens aktiver efter aftale med skyldneren.
Af sikringsakter kan nævnes:
Som eksempler på aftaleerhververe kan nævnes:
Sikringsakten medfører en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Herved sikres det, at udlægget ikke kan fortrænges af senere rettigheder i form af:
Selv om sikringsakten ikke er iagttaget, kan det foretagne udlæg dog være beskyttet, hvis der er tale om en aftaleerhverver i ond tro. Det vil sige en aftaleerhverver, som vidste eller burde vide, at der var foretaget udlæg. Princippet i dansk ret er, at aftaleerhververe i ond tro aldrig beskyttes.
Derimod er et udlæg, hvor en påkrævet sikringsakt ikke er iagttaget, ikke beskyttet mod skyldnerens andre kreditorer, uanset om disse er i god eller ond tro. Dette er under forudsætning af, at denne kreditor selv har iagttaget sin sikringsakt.
Er de udlagte aktiver solgt eller foræret til en godtroende aftaleerhverver, kan udlægshaveren kræve aktiverne udleveret hos erhververen (der består en såkaldt vindikationsret), hvis en påkrævet sikringsakt er iagttaget. Er aktiverne derimod pantsat til en aftaleerhverver, efter at udlægget er foretaget, er det vigtigt, at sikringsakten er foretaget. Er der ikke foretaget sikringsakt, skal udlægshaver respektere pantsætningen. Dette er er dog kun tilfældet, hvis aftaleerhverver selv har foretaget sikringsakten.
Sikringsakten er forskellig, alt efter hvilket aktiv der er foretaget udlæg i. Kravet til sikringsakten kan også afhænge af, om udlægget skal beskyttes over for:
For enkelte aktivers vedkommende kræves der ikke nogen efterfølgende sikringsakt, da udlæggets foretagelse i sig selv er tilstrækkelig.
Sikringsakten kan foretages, selv om et udlæg er indbragt for den judicielle foged efter skatteinddrivelseslovens § 6, og selv om klagefristen ikke er udløbet. Sikringsakten skal også foretages, selv om der under udlægsforretningen er fastsat en afdragsordning.
Det er udlægshaver selv, der skal foretage sikringsakten. Pantefogeden skal derfor altid sørge for, at sikringsakten foretages.
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.11 Virksomheds- og fordringspant.
Ved stiftelse af virksomhedspant og fordringspant er sikringsakten tinglysning i personbogen. Se tinglysningslovens §§ 47c, stk. 2, og 47d, stk. 2.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.