Dette afsnit handler om diplomatiske repræsentanters skattepligt.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.F.7.2 om internationale organisationer.
De personer, der er omfattet af skattefritagelsen er:
Denne persongruppe beskattes efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser efter lov nr. 252 af 18. juni 1968 om diplomatiske forbindelser.
Den diplomatiske chef og det diplomatiske personale er omfattet af skattefritagelsen efter KSL § 3, stk. 2, men er begrænset skattepligtige efter KSL § 2.
Hvis det administrative og tekniske personale ikke har fast bopæl her i landet, er de også undtaget fra skattepligten i KSL § 1. Derimod er de begrænset skattepligtige her til landet. Se KSL § 2. Det gælder også for familiemedlemmer til disse persongrupper.
Tjenestepersonale (hushjælp aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritaget for beskatning af den løn, som de modtager for deres tjeneste ved ambassaden, hvis de ikke har fast bopæl her i landet.
Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige. Kun repræsentationens chef og det diplomatiske personale er undtaget fra denne hovedregel, dvs. medlemmer af repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse personer er fritaget fra fuld skattepligt. De er dog begrænset skattepligtige til Danmark efter KSL § 2.
Persongruppen er fritaget for fuld skattepligt. De er efter Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fritaget for alle afgifter og skatter, både person- og ejendomsbeskatning, stats-, amts- og kommuneskatter. Undtaget er dog:
Se Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser artikel 34, BEK nr. 107 af 11/11/1968.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Sagen angik, om klageren som ledende medarbejder i den internationale organisation WHO var fritaget for betaling af ejendomsværdiskat vedrørende en ejendom i Danmark, som klageren købte i 2016 og anvendte privat. Landsskatteretten bemærkede, at klageren ikke var undtaget fra skattepligt i medfør af KSL § 3, stk. 2 og 3, om fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.v., idet klageren ikke var omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Klageren var omfattet af personkredsen i art. VI og VIII i værtsaftalen med WHO, hvorefter klageren havde de samme rettigheder og fritagelser m.v. som diplomatiske udsendinge. Ifølge wienerkonventionen var diplomatiske repræsentanter fritaget for alle afgifter og skatter på privat fast ejendom i Danmark, hvis ejendommen ejedes af udsenderstaten og anvendtes til brug for repræsentationen. Da den omhandlede ejendom var ejet af klageren og anvendt privat, var klageren derfor heller ikke omfattet af denne undtagelse. Herefter, og da der ikke var tale om en praksisændring, der først havde virkning fra indkomståret 2018, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren ikke var undtaget for betaling af ejendomsværdiskat for indkomståret 2016. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.