Der er afgiftsfritagelse for varer, der er denaturerede og anvendes til fremstilling af produkter, der ikke er bestemt til konsum, når den denaturerede alkohol enten er blevet tilsat et produkt, der ikke er bestemt til konsum, eller anvendes til vedligeholdelse og rengøring af fremstillingsudstyr, som anvendes til denne særlige fremstillingsproces. Se SPRITAL § 15, stk. 1, nr. 2.
Det vil sige, at der er afgiftsfritagelse for den denaturerede sprit, som anvendes til fremstilling af selve produktet, fx til fremstilling af desinfektionsmidler, såsom håndsprit, eller til fremstilling af produkter såsom kosmetik, parfumer, biobrændstoffer, frostvæske, blæk mv. - samt til vedligeholdelse og rengøring af udstyret, der anvendes til fremstillingen.
Ved denatureret sprit forstås i den forbindelse specialdenatureret sprit (delvist denatureret sprit).
I sag C-567/17, Bene Factum, havde en litauisk virksomhed fået fremstillet mundskyllemidler og kosmetisk alkohol i Polen. Ethanolen i produkterne var denatureret i overensstemmelse med de polske forskrifter og indeholdt isopropylalkohol. Den litauske virksomhed solgte produkterne til engros- og detailvirksomheder, der navnlig drev kiosker. Kioskerne solgte i det væsentligste produkterne til en kundekreds, der indtog dem som alkoholholdige drikkevarer med henblik på beruselse. Produkterne var mærket med alkoholindholdet i procent og var tilsat aromastoffer.
EU-Domstolen fandt, at fritagelsen i artikel 27, stk. 1, litra b, i Rådets direktiv 92/83/EØF af den 19. oktober 1992, også omfattede ethanolen i de pågældende mundskyllemidler og kosmetiske alkohol. Domstolen lagde vægt på, at produkterne var denatureret i henhold til en medlemsstats (Polens) forskrifter, samt at angivelsen af alkoholindholdet i procent og tilsætningen af aromastoffer ikke forhindrede, at produkterne fremtrådte som kosmetik- og mundplejeprodukter, som ikke var bestemt til konsum.
EU-Domstolen udtalte også, at selvom produkterne ikke desto mindre blev konsumeret af visse personer, og at virksomheden, der importerede produkterne, var vidende om konsumet, og lod produkterne fremstille og mærke under hensyntagen til konsumet for at øge salget af produkterne, var ethanolen stadig fritaget efter artikel 27, stk. 1, litra b.
Se også afsnit E.A.3.1.8.10 om køb og anvendelse af specialdenatureret og udenatureret sprit.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
|---|---|---|
| EU-domme | ||
| C-567/17, Bene Factum | En litauisk virksomhed havde fået fremstillet mundskyllemidler og kosmetisk alkohol i Polen. Ethanolen i produkterne var denatureret i overensstemmelse med de polske forskrifter og indeholdt isopropylalkohol. Den litauske virksomhed solgte produkterne til engros- og detailvirksomheder, der navnlig drev kiosker. Kioskerne solgte i det væsentligste produkterne til en kundekreds, der indtog dem som alkoholholdige drikkevarer med henblik på beruselse. Produkterne var mærket med alkoholindholdet i procent og var tilsat aromastoffer. EU-Domstolen fandt, at fritagelsen i artikel 27, stk. 1, litra b, i Rådets direktiv 92/83/EØF af den 19. oktober 1992, også omfattede ethanolen i de pågældende mundskyllemidler og kosmetiske alkohol. Domstolen lagde vægt på, at produkterne var denatureret i henhold til en medlemsstats (Polens) forskrifter, samt at angivelsen af alkoholindholdet i procent og tilsætningen af aromastoffer ikke forhindrede, at produkterne fremtrådte som kosmetik- og mundplejeprodukter, som ikke var bestemt til konsum. EU-Domstolen fandt også, at selvom produkterne ikke desto mindre blev konsumeret af visse personer, og at virksomheden, der importerede produkterne, var vidende om konsumet, og lod produkterne fremstille og mærke under hensyntagen til konsumet for at øge salget af produkterne, var ethanolen stadig fritaget efter artikel 27, stk. 1, litra b. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.