Dette afsnit beskriver fastlæggelsen af leveringsstedet ved salg af varer her fra landet. Se ML § 14, stk. 1, nr. 2.
Afsnittet indeholder:
ML § 14, stk. 1, nr. 2 fastlægger leveringsstedet for varer, der forsendes eller transporteres. Udgangspunktet er i henhold hertil, at hvis varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes, er leveringsstedet ligeledes her i landet.
Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1, i dansk ret.
Ved fastlæggelse af leveringsstedet skal der tages udgangspunkt i varens fysiske placering. Herved sikres, at der ved forsendelse ikke kan aftales et leveringssted i et andet land efter købelovens regler med den virkning, at beskatningsretten flyttes, når varen reelt befinder sig i Danmark ved forsendelsens begyndelse.
Der skal dermed som udgangspunkt betales moms her i landet af leverancer til udlandet.
Ved her i landet og ved Danmark forstås det danske momsområde. Se afsnit D.A.2.1 om momsområdet.
Med virkning fra 1. januar 2020 er der indført regler, der præciserer leveringsstedet for leveringer i forbindelse med kædehandel. Se D.A.6.1.9.
Udgangspunktet ved forsendelse af varer til udlandet er, at der skal betales dansk moms.
Der gælder følgende undtagelser hertil:
Det var i en sag ved Landsretten ubestridt, at sælger af de omhandlede mobiltelefoner på tidspunktet for handlerne havde hjemsted i Tyskland, og at sælger ikke var momsregistreret i hverken Danmark eller Sverige. Mobiltelefonerne blev købt af danske leverandører og henlå på et speditionslager i Danmark, inden de blev videresendt til Sverige for sælgers regning. Da mobiltelefonerne befandt sig på et speditionslager i Danmark på tidspunktet for forsendelsen til Sverige, var leveringsstedet, jf. ML § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., som udgangspunkt i Danmark, og der skulle derfor svares dansk moms af handlerne, jf. ML § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt. Leveringsstedet kunne ikke anses for at være i Sverige efter reglerne om fjernsalg. Se SKM2005.161.VLR.
Det er i Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, præciseret, at leveringsstedet for en levering foretaget af en importør - samt leveringsstedet for eventuelle efterfølgende leveringer - anses for at ligge i indførselsmedlemsstaten. Dette selvom stedet, hvor forsendelsen eller transporten blev påbegyndt, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Ved en importør forstås en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til Momssystemdirektivets artikel 201, se D.A.13.5.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-628/16, Kreuzmayr GmbH | Domstolen udtaler, at under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede skal artikel 32, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at den finder anvendelse på den anden af to på hinanden følgende leveringer af den samme vare, der kun har givet anledning til en enkelt transport inden for Fællesskabet. Domstolen udtaler endvidere, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at når den anden levering i en kæde af to på hinanden følgende leveringer, der indebærer en enkelt transport inden for Fællesskabet, er en levering inden for Fællesskabet, kan den endelige erhverver, som med urette har støttet sig på en fradragsret for indgående merværdiafgift, ikke fradrage den indgående merværdiafgift, der er betalt til leverandøren alene på grundlag af fakturaer, der er fremsendt af den mellemliggende operatør, som har anvendt en fejlagtig klassificering af sin levering. | Bemærk, at der med virkning fra 1. januar 2020 er indført regler, der præciserer leveringsstedet for leveringer i forbindelse med kædehandel. Reglerne præciserer med andre ord, hvilken levering transporten skal henføres til i tilfælde af flere på hinanden følgende leveringer af den samme vare, der kun giver anledning til en transport inden for EU. Se D.A.6.1.9. Dommen vedrører en periode, hvor de nye regler endnu ikke var indført. |
| Sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a, skal fortolkes således, at stedet for leveringen af et gode, der er blevet solgt af et selskab, som er etableret i en medlemsstat, til en erhverver, som er etableret i en anden medlemsstat, og hvorpå sælgeren med henblik på at gøre godet egnet til levering har fået en tjenesteyder, som er etableret i denne anden medlemsstat, til at udføre færdiggørelsesarbejde inden tjenesteyderen forsender godet til erhververen, skal anses for at befinde sig i den medlemsstat, hvori sidstnævnte er etableret. | ||
| Hvis to på hinanden følgende leveringer af de samme goder, som foretages mod vederlag mellem afgiftspligtige personer, der optræder i denne egenskab, giver anledning til en og samme forsendelse inden for EU's momsområde eller en og samme transport inden for EU's momsområde af disse goder, kan denne forsendelse eller transport kun omfatte én af disse to leveringer, der som den eneste fritages for moms. Denne fortolkning gælder, uanset hvem af de afgiftspligtige personer - den første sælger, den mellemkommende erhverver eller den anden erhverver - der har retten til at råde over goderne under nævnte forsendelse eller transport. | ||
| Landsretsdomme | ||
| En leverance med leveringssted i Danmark til en ikke-momsregistreret svensk virksomhed var ikke momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Da den svenske erhverver var momspligtig og registreringspligtig i Sverige, men på trods heraf ikke var momsregistreret, kunne leveringsstedet, jf. ML § 14, stk. 1, nr. 2, 2. punktum, ikke flyttes til Sverige efter reglerne om fjernsalg. | ||
| Skatterådet | ||
| SKM2026.263.SR | ►Spørger leverede fulfillmentydelser til sine klienter. Spørgers klienter solgte varer online til kunder (forbrugere), der befandt sig i EU. Produkterne sendtes direkte fra et land uden for EU til slutbrugeren uden nogen mellemliggende lager- eller distributionsfaciliteter inden for EU. Klienterne anvendte ikke importordningen for fjernsalg af varer indført fra steder uden for EU. Skatterådet fandt, at når det mellem de to parter i en aftale om leveringen af varer er aftalt, at varerne skal leveres ufortoldet (delivered duty unpaid (DDU)) må det i overensstemmelse med den naturlige sproglige forståelse, være kunden (forbrugeren), der skal anses for importøren. Tilsvarende når det mellem parterne er aftalt, at varerne skal leveres på en navngiven destination (delivered at place (DAP)), og det konkret er aftalt, at kunden skal sørge for importformaliteterne. Skatterådet fandt derfor, at spørgers klienters kunder (forbrugerne) var pligtige til at betale importmomsen i forbindelse med klienternes salg til forbrugerne. Leveringsstedet (det momsmæssige beskatningssted) i forbindelse med varesalget til danske forbrugere var derfor ikke i Danmark. Skatterådet bekræftede, at Spørgers klienter ikke skulle betale salgsmoms.◄ | |
| Anmodningen drejer sig om, hvorvidt Spørger bliver afgiftspligtig af varer omfattet af chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og 3, når varerne indføres fra et andet EU-land af Spørger for Spørgers regning og risiko, uanset at de indkøbes fra en dansk leverandør. Samt om Spørger er betalingspligtig for moms, jf. ML § 11, stk. 1, nr. 1, når Spørger køber varer fra en dansk leverandør, og Spørger afhenter varerne på leverandørens lager i et andet EU-land. Skatterådet finder, at Spørger bliver afgiftspligtig efter chokoladeafgiftslovens kapitel 1 og 3, samt betalingspligtig for moms efter ML § 11, stk. 1, nr. 1, og § 46, stk. 3. | ||
| Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.