Dette afsnit beskriver, hvordan renteindtægter og lignende skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Skattepligtige, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7, skal som hovedprincip opgøre det skattepligtige formueafkast efter skattelovgivningens almindelige principper for retserhvervelse. Efter PAL 15, stk. 1, gælder der dog særlige regler for periodisering af renteindtægter. Ved § 3 i lov nr. 1124 af 19. november 2019 er det præciseret, at PAL § 15, stk. 1, foruden at finde anvendelse på renteindtægter også finder anvendelse på lignende indtægter, dvs. på løbende betalinger på hybrid kernekapital mv. og tilsvarende gældslignende instrumenter udstedt af ikke-finansielle virksomheder.
Afsnittet indeholder:
Personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter med flere, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL § 3, skal medregne de renter, der er forfaldet til betaling i indkomståret.
Dette gælder for renter af
Hæver den skattepligtige sin ordning i pengeinstitutter mv., skal den skattepligtige, ud over de forfaldne renter, også medregne de påløbne, ikke-forfaldne renter på ophævelsestidspunktet.
Renteindtægter fra pengeinstitutters puljeordninger skal medregnes til beskatningsgrundlaget jf. PAL § 3. Kravene fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.
Rentetilskrivningen sker på baggrund af puljens afkast. Renten vil således være variabel.
Ifølge PAL § 3, stk. 3, er det dog kun hele det årlige nettoafkast, der medregnes, det vil sige efter fradrag af pengeinstituttets udgift til udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer.
Afkastet i puljen skal opgøres efter principperne i PAL § 15, således:
Puljens regnskabsår er kalenderåret.
For nyoprettede puljer omfatter regnskabsperioden tiden fra oprettelsen til og med førstkommende 31. december.
Skattestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne om regnskabsperiode fraviges.
Reglerne om opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med køb og salg af obligationer fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.
Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne sælges, skal medregnes til beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.
Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne købes, skal fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.
Da de købte obligationer befinder sig i den skattepligtiges beholdning ved den efterfølgende rentetermin, medregnes hele terminsrenten i dennes beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.
Renter, der refunderes fra afviklingsdagen og indtil den efterfølgende rentetermin, kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor obligationerne sælges. Den efterfølgende rentetermin skal herefter medregnes fuldt ud i beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.
Den godtgjorte rente medregnes fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i køberens beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor obligationerne købes.
Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter PAL § 3. Se PAL § 15, stk. 1.
PAL-skattepligtige pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 6 og 7, skal medregne de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret. De pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 6 og 7, er pensionsinstitutter, der er omfattet af PAL § 1, stk. 2 nr. 1-9, det vil sige danske pensionskasser, ATP, LD mv.
Pensionsinstitutionerne skal foretage fuld renteperiodisering i forhold til det respektive indkomstår. Dette gælder både,
Renter af skattebeløb efter PAL §§ 23 og 27 skal medregnes til beskatningsgrundlaget i betalingsåret.
Normalt ind-/udbetales renter efter PAL § 23, først efter, at kontohaverens skattepligt er ophørt. Renterne er derfor hverken skattepligtige eller fradragsberettigede for kontohaveren efter PAL i betalingsåret. Renter skal derimod medregnes til kapitalindkomsten i den almindelige indkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 1.
Kun i tilfælde, hvor en skattepligtig kontohaver efter PAL § 1, stk. 2, delvist ophæver eller overfører eller på anden måde disponerer over sin pensionsopsparingskonto, kan renter efter PAL § 23, fratrækkes/medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i betalingsåret.
Renter efter PAL § 23, beregnes, når et pengeinstitut efterfølgende finder, at der er sket fejl i forbindelse med en ophævelse, overførsel m.v. af en skattepligtig pensionsopsparingskonto efter PAL § 1, stk. 1.
Renter efter PAL § 27 skal beregnes, når told- og skatteforvaltningen, landsskatteretten eller domstolene ændrer skattetilsvaret for et givet indkomstår.
Renten efter PAL § 27 beregnes af ændringen i skattetilsvaret fra 20. februar året efter det pågældende indkomstår, til betaling sker, dog skal en ændring af skattetilsvaret, der er indbetalt efter §§ 22-23 a af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret til betaling sker. Renter, der beregnes efter PAL § 27, kan være både en renteindtægt og en renteudgift for den skattepligtige.
Se afsnit C.G.4.5 om kontrol og ændring af opgørelsen.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.