Afsnittet beskriver retningslinjerne for afdragsordninger for igangværende virksomhed.
Afsnittet indeholder:
Udgangspunktet er, at alle krav, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, kan omfattes af en afdragsordning, dog med undtagelse af tvangsbøder. Det fremgår af gældsinddrivelseslovens bilag 1, pkt. III.
Restanceinddrivelsesmyndigheden har generelt en restriktiv tilgang til indgåelse af afdragsordninger for igangværende virksomheder, og indgår kun undtagelsesvis afdragsordninger, idet en afdragsordning i sidste ende kan have karakter af konkurrenceforvridende kredit og være i strid med artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
En igangværende virksomhed kan alene få tilladelse til en afdragsordning i forbindelse med udlæg, varsel om konkurs, eller i forbindelse med varsel om sikkerhed efter opkrævningslovens § 11.
Det er således kun i forbindelse med ovenstående inddrivelsesskridt, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan godkende anmodninger om afdragsordninger fra igangværende virksomheder. Det sker efter en konkret vurdering.
En igangværende virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden skønner, at:
Der er tale om et skøn, hvorfor alle relevante forhold vil blive inddraget i vurderingen. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden indgår afdragsordninger med igangværende virksomheder, sker dette som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at afdragsordningen og eller afslag på at tiltræde en afdragsordning ikke kan indbringes for Landsskatteretten.
Såfremt en igangværende virksomhed kontakter restanceinddrivelsesmyndigheden om muligheden for en afdragsordning ud over de ovenfornævnte inddrivelsesskridt, henvises virksomheden til at foretage frivillige indbetalinger. Sådanne frivillige indbetalinger hindrer ikke, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage andre inddrivelsesskridt.
Det er en forudsætning for restanceinddrivelsesmyndighedens accept af en tilbudt afdragsordning, at virksomhedens samlede restance skal være fuldt indbetalt eller kraftigt nedbragt ved udløbet af afdragsperioden.
Det vil også altid være en betingelse for en afdragsordning, at:
Herudover skal det gøres klart for virksomheden, at afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis:
En misligholdelse indebærer, at hele restancen på ny forfalder til betaling, og at inddrivelsen uden yderligere varsel vil blive genoptaget i fuldt omfang. Ved misligholdelse skal virksomheden orienteres om, at Gældsstyrelsen anser aftalen for misligholdt og aftalen for ophørt. Virksomheden skal oplyses om konsekvenserne af misligholdelsen, herunder at nye inddrivelsesretlige tiltag kan blive iværksat.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal oplyse virksomheden om, at afdragsordningen:
En afdragsordning uden sikkerhed bør som udgangspunkt ikke overstige 3 måneder. En afdragsordning med sikkerhed fx i form af udlæg i virksomhedens aktiver eller en bankgaranti kan som udgangspunkt indgås for op til 12 måneder ad gangen.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden accepterer en afdragsordning, skal der være en skriftlig aftale mellem virksomheden og restanceinddrivelsesmyndigheden.
En skriftlig aftale om afdragsvis betaling skal indeholde følgende betingelser:
Hvis ordningen eller aftalen er indgået for at afværge en kreditbegrænsning og/eller indberetning til et kreditoplysningsbureau, kan de nævnte betingelser anvendes. I modsat fald skal sidste punkt om registrering i et kreditoplysningsbureau ved misligholdelse udgå.
Når restanceinddrivelsesmyndigheden tiltræder en afdragsordning, skal det ske med udgangspunkt i:
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan stille krav om dokumentation for virksomhedens økonomiske forhold til brug for vurdering af en ansøgning om afdragsordning. Kravet til, hvilket dokumentationsmateriale virksomheden skal sende til restanceinddrivelsesmyndigheden, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag. Det vil typisk være regnskabs- og budgetmateriale.
Restanceinddrivelsesmyndigheden bør så vidt muligt kræve sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb.
Kan virksomheden ikke stille sikkerhed, bør restanceinddrivelsesmyndigheden foretage udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.
Pantefogedens tiltrædelse af en afdragsordning skal ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og i pantefogedens evt. kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje og -evne.
Pantefogeden kan anmode virksomheden om at få forelagt regnskabs- og budgetmateriale.
Er pantefogeden i tvivl om, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne for at kunne opnå en afdragsordning, skal pantefogeden anmode virksomheden om at indsende et konkret forslag til en afdragsordning, som pantefogeden vil forholde sig til snarest muligt. Pantefogeden skal vejlede virksomheden om, hvilken dokumentation der skal indsendes.
Selv om pantefogeden opfordrer virksomheden til at indsende et konkret forslag til en afdragsordning, skal denne stadig gennemføre udlægsforretningen hos virksomheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen.
Afmeldte enkeltmandsvirksomheder vil som udgangspunkt få tildelt samme CVR-nummer, uanset om der reelt opstartes en ny enkeltmandsvirksomhed, eller om den tidligere enkeltmandsvirksomhed genopstartes. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af, om aktiviteten fra den lukkede virksomhed videreføres, eller om skyldner reelt har startet en ny virksomhed. Denne vurdering er afgørende for, hvorvidt den afmeldte virksomheds gæld skal medtages i afdragsordningen eller ej.
Videreføres aktiviteten fra den gamle virksomhed, skal en afdragsordning for både nye restancer og gamle restancer (fra den første periode, hvor virksomheden blev drevet) behandles efter reglerne om afdragsordninger for igangværende virksomheder.
Er der derimod reelt tale om en ny virksomhed, skal restancerne fra første periode anses for restancer vedrørende afmeldte virksomheder, og en afdragsordning herfor skal indgås efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Se G.A.3.1.1.2.2 Afdragsordninger for gæld fra afmeldte virksomheder.
Hvis skyldner er en fysisk person, der deltager i et igangværende interessentskab, skal der indgås særskilte afdragsordninger for henholdsvis skyldnerens virksomhedsgæld og skyldnerens personlige gæld.
En afdragsordning vedrørende virksomhedsgæld indgås som led i restanceinddrivelsesmyndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed, mens en afdragsordning omfattende skyldnerens personlige gæld, skal indgås efter reglerne i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.